Piskeriset på Eventyr

SPONSORERET INDLÆG

Restaurant Motley kontaktede mig for nylig for at høre, om jeg havde lyst til at kigge forbi for at prøve deres restaurant (tak til Johan, som havde en finger med i spillet), og efter at have læst Johans anmeldelse var jeg bestemt ikke i tvivl – det sted skulle helt klart prøves!

Motley er en lille hyggelig restaurant, der ligger i Ryesgade i København tæt på søerne. Lokalet er lyst og lidt rustikt, og lige da vi kom, sad der kun folk udenfor, så jeg skyndte mig at tage et billede. I løbet af vores besøg kom der dog godt med folk til.

Det er lidt svært at sætte Motley i bås, men det minder nok mest om et godt brasserie, der både forstår at lave solide men nuancerede retter og samtidig har et fint lille udvalg af lækre vine. Og så er det også en restaurant, der sætter ost meget højt på menuen, men det vender jeg tilbage til.

Mens vi ventede på første ret, sad jeg og nærstuderede vinkortet, hvor jeg til min glæde så, at restauranten havde valgt at skrive nogle stikord om hver vins smag. Jeg ELSKER, når restauranter og vinbarer gør det, for det er en stor hjælp for gæsterne, når man skal vælge en vin, der passer til maden (eller som bare lyder virkelig spændende). Jeg havde lige nået at forelske mig i en hvidvin, der skulle smage af grønne æbler, eg og karamel, og heldigvis var det også den hvidvin, som værten satte på bordet til os. Herligt! Så kunne jeg samtidig også teste, om smagen passede til beskrivelsen, og her var intet at udsætte – smag og beskrivelse hang fint sammen.

Vi havde aftalt, at vi skulle lægge ud med nogle små retter. Hos Motley koster de 65 kr stykket – eller 4 for 200 – og det er et fund for de penge. Til dem fik vi selvfølgelig også hjemmebagt surdejsbrød på bordet med luksussmør til (det gemmer sig bag brødet), og det er i øvrigt en ret, man køber for sig (står under snacks på menukortet).

… og så var det tid til en af de små retter – alle retter som vi i øvrigt delte, så vi kunne smage så meget som muligt. Vi fik en tallerken med jomfruhummer, grønkålssalat samt en hjemmelavet mayo. En fin servering, hvor mayo-mængden var lige lovlig stor (men vi var artige og spiste ikke det hele af den, selvom det var fristende). Veltilberedte hummere og en fin salat med mange nuancer.

Derefter kom denne smukke servering på bordet. Et grønt orgie af asparges og kålblomster med en gavmild portion ostesauce oveni. Det smagte virkelig godt – saftige grøntsager med masser af smag samt en dejlig nuanceret ostesauce lavet på fem forskellige oste. Restaurant Motley får grøntsagerne fra Søren Wiuff, som er lidt af en kendis i restaurantkredse, hvor han er kendt for at levere et flot udvalg af kvalitetsgrøntsager. I modsætning til mange andre kan han også levere blomster og vildskud fra grøntsagerne, hvilket Motley så bruger til at pifte retterne ekstra op. Elsker at de bruger alt og ikke bare de gængse grøntsager.

Den sidste lille ret var hjorte-kebab, som var et lidt spontant indfald, Motley havde fået. Værten havde nemlig fået tilbudt en hjort, og sådan noget siger man jo ikke nej til, for vildtkød er lækkert. Jeg syntes, det var ret spændende forsøg med det saftige kød, og det smagte godt sammen med den tilpas stærke tzatziki samt chiliblandingen, der også kunne bide fra sig. Jeg savnede dog lidt mere vildtsmag i hjorte-kebaben – jeg vil tro, at tilberedningen desværre har dæmpet den.

Vi skulle ikke snydes for rødvin, så der kom denne sag på bordet – en af restaurantgæsternes absolutte favoritter. Den har det lidt pudsige navn Bread & Butter Pinot Noir, men selvom vi gnækkede lidt over navnet, så måtte jeg hurtigt sande, at det var ganske forståeligt, at den var så populær. En meget lækker og lettilgængelig rødvin med en god sødme – sådan en vin, man let kan drikke sig meget festlig i. Det gjorde vi dog ikke den aften, men det kunne ske en anden gang…

Så kom der pludselig en snack på bordet lige inden hovedretten! Og det var friteret camenbert med solbærsyltetøj – en ret, det er temmelig svært at sige nej til, for varm smeltet ost er absolut et af mine svage punkter. Ostestykkerne havde en fin størrelse – de var store nok til, at der var en fin mængde smeltet ost, når man skar gennem paneringen, men portionen var ikke så stor, at det blev for voldsomt inden hovedretten.

Og sådan så dagens hovedret ud – igen en ret, vi delte. Det var et stykke svinerullesteg med en grov kartoffelmos, blandet salat samt sauce til. En velvoksen portion – ikke mindst når vi havde spist flere retter inden – men ikke desto mindre vellavet og nærende. Det er muligt at købe dagens ret som take-away, så den skal også have en vis størrelse for at mætte alle. Heldigvis havde vi god appetit denne dag, så vi behøvede ikke at levne.

Vi brugte lidt tid på at slå mave og nippe til vin, inden det blev til aftenens sidste ret, som også er stedets absolutte perle. Det store ostebord! Her er et bredt udvalg af danske og også enkelte udenlandske oste, og det er dejligt at se et sted, hvor der i den grad bliver lagt energi i at sammensætte et så bredt osteudvalg. Vi spiste selvfølgelig ikke det hele men udvalgte fire forskellige oste, som ejeren derefter anrettede med lidt forskelligt tilbehør.

Og sådan så det ud – lidt forskellige milde og halvkraftige oste kombineret med syltede valnødder, syltede løg samt syltetøj. En meget fin og dejlig afslutning på et godt måltid.

Besøget hos Motley var både hyggeligt og en rigtig god spiseoplevelse. Jeg kunne godt lide deres take på det europæiske køkken, hvor der var lånt fra de forskellige madkulturer for at sammensætte retter, hvor smagen og råvarerne var i fokus. Der var ikke meget, der kunne gøres bedre – andet end en lidt tydeligere vildtsmag i hjorteretten.

Kommer du i nærheden af Ryesgade, så kan jeg varmt anbefale stedet – og det havde jeg også gjort, selvom jeg ikke var blevet inviteret. Jeg synes, at maden var vellavet og tilmed uforskammet billig! Du kan sagtens blive mæt for 200 kr (for de fire små retter, som ikke er så små igen) eller endda for 95 kr, som hovedretten koster. Hvis Motley lå tæt på, hvor jeg boede, så ville jeg være fristet til at komme der flere gange om måneden, men nu har jeg indtil videre lovet mig selv, at der skal jeg forbi igen i løbet af de kommende måneder.

Vi finder ind imellem tilbud hos Tipster, hvis vi har planer om at mødes med venner i byen eller blot bare vil prøve et nyt spændende sted, og det var også sådan et tilbud, vi brugte, da vi for nylig spiste hos Spise/Bar 15 på Frederiksberg. Det lød som et hyggeligt sted med et fint udvalg af indbydende retter, der ville passe godt til en hverdag.

Tilbuddet, vi brugte, lød på en fire retters menu, og mens vi ventede på første ret, bestilte vi drikkevarer. Spise/Bar 15 har både cocktails, vin samt enkelte øl, så jeg bestilte en drink med basilikum og vermouth, der lød interessant. Tjeneren vendte dog tilbage og måtte beklage, at den havde de ikke på lager. Der blev jeg lidt paf, for jeg troede egentlig, at de selv mixede deres drinks (og dette var trods alt ikke en af de standard-drinks, man kan finde på flaske). Jeg valgte så en Aperol Spritz i stedet, men det kom jeg hurtigt til at fortryde, for den var temmelig vandet og intetsigende. Æv.

Så kom første ret på bordet, og den bestod af tre slags pølse sammen lidt grøntsager og mørkt rugbrød. Vi studsede lidt over sidstnævnte, da man normalt serverer lyst brød til charcuteriefade, men omvendt var det da også forfriskende med noget andet. Desværre var rugbrødet noget ret kedeligt intetsigende – sandsynligvis noget standardbrød fra supermarkedet.

Selve kødet var fint. Dog lidt ærgerligt at der var tre skiver af to af pølserne – det er lidt bøvlet af dele, når man er to, så det var lidt spøjst, at restauranten ikke havde tænkt over det.

Næste ret var portionsanrettet og bestod af en rustik laksemousse toppet med små tomater og en ordentlig dusk dild. Dertil fem flotte rejer. Jeg kiggede forgæves efter en vådserviet eller lignende, for det ville have været oplagt, at spisestedet sørgede for at vedlægge det til en ret, hvor man tydeligvis skulle bruge fingrene til at fjerne skallen på rejerne. Men nej, det var der ikke, så vi fik noget ‘fiskede fingre’, selvom vi brugte den almindelige serviet grundigt. Rejerne og laksemoussen smagte dog glimrende. Portionen var lige lovlig stor – ikke mindst fordi den også blev ledsaget af rugbrød. Her virkede det endnu mere sært – og mest af alt som en nødløsning. Vi begyndte at fornemme, at der måtte være noget galt.

Da vi havde spist, fik nabobordet i øvrigt samme ret – denne gang med dip til rejerne. Det virkede i det hele taget som om, at tjeneren var lidt mere opmærksom på de to unge piger, for ved hovedretten fik de også mere tilbehør. Den det var nu ikke fordi, vi savnede noget mht. størrelsen af portionen, men vi undrede os dog over forskelsbehandlingen.

Og så kom hovedretten på bordet – en ret stor portion, når man tænker på, at vi allerede havde fået to retter, hvor der blev serveret rugbrød til. Serveringen bestod af et paneret stykke fisk, pommes frites, salat, skiveskårne grøntsager samt en dip. Fisken havde et flot tykt lag panering, men den var desværre så tyk i forhold til fiskens størrelse, at fiskens smag gik tabt. Til gengæld var fritterne de bedste, jeg længe havde fået – sprøde, saftige og tilpas salte.

Vi endte begge med at måtte levne, for portionsstørrelsen var altså ret ambitiøs, når der var to retter forinden. Men bortset fra fritterne så var resten af retten heller ikke så spændende igen.

Nu sad vi ellers og hvile ørerne – eller rettere sagt maven. Tjeneren kiggede forbi for at sige, at restauranten desværre var udgået for dessert (… klokken var på det tidspunkt 19…), men at vi kunne vælge en af fire udvalgte drinks i stedet. Gemalen måtte springe over, eftersom det var ham, der kørte bilen, men jeg tog en Espresso Martini. Den var – udover fritterne – det bedste ved aftenen.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal betegne oplevelsen hos Spise/Bar 15 – andet end det var en oplevelse udover det sædvanlige og bestemt ikke på den gode måde. Gemalen og jeg tog det i stiv arm og kunne bagefter grine lidt af oplevelsen, men det var ret surrealistisk at være på en restaurant, hvor alle borde (der var 3 fyldte borde tæt på os) fik at vide mindst én gang undervejs, at den vin, drink eller ret, de ønskede, desværre ikke kunne skaffes den aften. Samtidig var tilbehøret lidt ubehjælpsomt, og portionerne lige lovlig store, og selvom tjenerne var venlige og høflige, så oplevede vi et par gange, at de kom tilbage til bordet, fordi de havde glemt, hvad vi havde bestilt.

Jeg har næsten kun gode spiseoplevelser, når vi er i byen – også når vi bruger Tipster – men denne gang svigtede heldet os. Jeg ender derfor på 2 stjerner til Spise/Bar 15, og de skyldes først og fremmest de gode pommes frites samt den glimrende drink til sidst.