Måned: november 2020

Donauwelle

Donauwelle

Donauwelle er en tysk flerlagskage med kirsebær og vaniljecreme, der toppes med et chokoladelag. Den kunne jeg simpelthen ikke stå for, så den skulle naturligvis med i mit tyske-kager-benspænd. Og så kom den med, da vi skulle på skovtur med et vennepar og deres to 

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen – tysk marcipankage

Bethmännchen er en lille tysk marcipankage med et pift af… rosenvand! Ja, den sidste del overraskede mig. Det er ikke særlig tit, jeg støder på rosenvand som ingrediens i madlavning, og generelt har jeg det lidt svært ved den blomstrede smag, men i Bethmännchen går 

Bienenstich – tysk honningkage

Bienenstich – tysk honningkage

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop!

Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, hvor mandler og vanilje er mere fremtrædende. Selve kagen bages med et lag af sukkersirup og mandelflager på toppen. Derefter deles den på midten, så den kan fyldes med vaniljecreme.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra I Like Germany, men justerede en række af målene.

Bienenstich – tysk honningkage

6 personer

Dej:
0,25 dl sødmælk
½ spsk honning
10 g gær
1 æg
1 dl hvedemel
1 spsk rørsukker
et knips salt
1,25-1,5 dl hvedemel
2 spsk blødt smør

Mandeltopping:
2 spsk blødt smør
1 spsk rørsukker
1 spsk honning
100 g mandelflager

Creme:
1½ dl sødmælk
½ vaniljepulver
2 æggeblommer
2 spsk rørsukker
1 spsk hvedemel
1 spsk majsstivelse
1 spsk Amaretto

Start på dejen til denne kage dagen før, at du skal bruge den.

Hæld mælk og honning i en lille kasserolle og varm det langsomt op, indtil det er håndvarmt. Hæld det over i en skål og rør gæren ud i den. Pisk æg i og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Ælt det kort, indtil du har en ensartet dej, og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Lad den stå et lunt sted i 1½-2 timer, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Ælt herefter dejen kort igen og stil den tildækket i køleskabet, hvor du lader den hæve natten over. Er den ikke hævet til dobbelt størrelse, når du tager den ud af køleskabet næste dag, lader du den stå på køkkenbordet i ½-1 time, indtil den er hævet yderligere.

Smør en 15 cm bred springform (læg gerne bagepapir i bunden) og tryk dejen ud, så den dækker bunden jævnt. Lad den hæve i en times tid.

Mens dejen hæver, koger du cremen. Først pisker du æggeblommer og sukker til en luftig masse. Pisk derefter mel og majsstivelse i. Opvarm mælk og vanilje, indtil det er på grænsen til at koge. Tag det af og lad det stå et øjeblik, inden du langsomt pisker det i æggemassen. Hæld det tilbage i kasseollen og varm det langsomt op, indtil det koger. Husk at piske imens. Når det tykner, tager du kasserollen af igen og rører Amaretto i. Dæk overfladen af cremen med husholdningsfilm og lad det køle af, indtil det har stuetemperatur.

Mens den køler af, kan du meget passende bage selve kagen. Inden da skal du dog lige lave mandeltoppingen. Det gør du ved at smelte smør i en gryde sammen med honning, rørsukker og salt og varmer det op, indtil det koger. Tag det af komfuret og rør mandelflagerne i. Hæld det over den hævede dej, og bag det i ovnen ved 170 grader i 22-25 minutter, indtil kagen er gylden. Lad den køle helt af, inden du deler den – horisontalt – i to lige store stykker. Tag den øverste del af og fordel cremen på den nederste del, inden du lægger det øverste stykke tilbage oven på og trykker let ned. Lad gerne din bienenstich trække i nogle timer, inden du serverer den.

Note: Bienenstich har en fin mild smag af honning, mandler, vanilje og Amaretto. Cremen er med til at gøre den saftig og lækker, og jeg synes, det er en ganske vellykket kage, som er værd at bruge tid på at lave.

Blomkålspandekager

Blomkålspandekager

Jeg kan godt lide madpandekager, og da jeg havde blomkål, der trængte til at blive brugt, så var det selvfølgelig oplagt at lave blomkålspandekager! Hvis du ikke før har eksperimenteret med madpandekager, så kan jeg også anbefale, at du prøver mine spinatpandekager eller mine grønkålspandekager. 

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen er en slags lille tærte, der stammer fra Tyskland. Her bagte man oprindeligt lærketærter, men da fuglen blev set som en af de ypperste delikatesser. Det betød dog desværre, at den på et tidspunkt var tæt på at blive udryddet, og det blev 

Tag på skovtur om vinteren!

Tag på skovtur om vinteren!

Skovtur forbindes ofte med forår og sommer, men har du overvejet skovtur om vinteren? Eller parktur for den sags skyld. Jojo, vejret kan være en udfordring, men i de fleste tilfælde kræver det blot god påklædning samt at finde et område, hvor der også er steder med læ.

I disse tider, hvor man helst ikke skal ses indenfor med mange forskellige folk, så har vi indført gåture og skovturs-udflugter i vores omgangskreds. Heldigvis er mange friske på en tur i det blå (eller rettere det grønne), så vi får nogle hyggelige timer sammen udenfor med masser af frisk luft og motion, mens vi får set nogle af de mennesker, vi ellers pt. kun har kontakt med over e-mail og sms.

Hvor skal vi tage hen?

Hvor du skal tage hen afhænger selvfølgelig af, hvor i landet du bor. Find gerne et naturområde, hvor der er områder med læ (hvis det blæser og/eller regner) samt bænke (så I kan sidde ned og spise frokost eller drikke noget varmt). Hvis I er afsted i flere timer, er det også en god idé at have styr på, hvor man finder nærmeste toilet.

Har I børn med på turen, så find gerne et område, hvor der er naturlegeplads. Eller hvad med at tage på troldejagt?

kyllingefad, kylling, svampe, champignons, fløde, hønsebouillon, bouillon, estragon, karry, timian

Hvad med mad og drikke?

Mødes I ved frokosttid, så kan I naturligvis ‘bare’ smøre nogle rugbrødsmadder eller sandwiches. Skal det være lidt sjovere, så findes der mange forskellige slags ‘håndmad’. Jeg vil blandt andet anbefale cornish pasty, empanadas og squashmuffins. Men madsnegle med svampe og madmuffins med soltørrede tomater er nu også godt.

Lidt til den søde tand

Skal der også være plads til noget sødt, så er der jo masser af kager at vælge imellem. Småkager er mest oplagte, da de er lette at transportere, så prøv med hjemmelavede Bastognekiks, tranebær-kokoskager eller chokoladesmåkager med karamel.

Udskifter du julefrokosten med en hyggelig tur i det fri, så er det oplagt at medbringe julesmåkager, Men det behøver ikke nødvendigvis at være de klassiske brunkager eller fedtebrød – hvad med at prøve hermits, gaffelkager eller Santa’s Trash Cookies?

Noget varmt at drikke

Det er meget oplagt at medbringe te eller kaffe, når du tager på skovtur om vinteren, men hvorfor ikke prøve noget andet? I december er det selvfølgelig oplagt at tage rød gløgg eller hvid gløgg med, eller hvad med ‘vikingeudgaven’ lavet på mjød? Du kan dog også gå i en hel anden retning og lave krydret æbletoddy, æble-romdrik eller hot buttered rum. Eller Irish Coffee til dig, der ikke kan undvære kaffen.

Skal det være uden alkohol så prøv gerne en varm tranebærdrik, en kaneldrik eller en appelsintoddy.

varm drik, tranebærdrik, tranebærjuice, appelsiner, kanel, nelliker, stjerneanis, rørsukker
Tokyo Restaurant

Tokyo Restaurant

For et par uger siden var jeg i København i rigtig lang tid, og her benyttede gemalen og jeg chancen til at spise hos Tokyo Restaurant efter arbejde. Det er en restaurant, jeg har haft kig på flere gange, for jeg er ret fascineret af 

Græskarfad med feta

Græskarfad med feta

En af mine yndlingsråvarer her om efteråret er græskar, så selvfølgelig skulle jeg lave græskarfad den anden dag, da vi havde brug for noget godt tilbehør til aftensmaden. Vi må hellere spise ekstra med grøntsager i denne måned, hvor der også bages tyske kager 😉 

Mohnkuchen – birkeskage

Mohnkuchen – birkeskage

Birkeskage er ikke noget, jeg normalt kaster mig over, men da jeg faldt over den tyske Mohnkuchen, så blev min nysgerrighed alligevel vakt. Jeg bager jo tyske kager i denne måned, og jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve en kage, der ikke ligner så meget af det, vi plejer at spise herhjemme.

Jeg fandt en opskrift på mohnkuchen hos Mamas Recepte, som jeg tog udgangspunkt i.

Mohnkuchen – birkeskage

6 personer

Bund:
1½ dl hvedemel
1 spsk flormelis
20 g koldt smør
1-2 spsk vand

Fyld:
100 g birkes
0,75 dl rørsukker
½ dl hvedemel
2½ dl letmælk
saft og fintreven skal fra ½ øko-citron
1 tsk vaniljepulver
1 æg
½ dl fløde

Topping:
½ dl hvedemel
½ dl rørsukker
25 g blødt smør

Rør hvedemel og flormelis sammen til bunden og gnid smørret ud i det. Saml det med lidt vand og læg dejen i køleskabet i ½-1 time.

Mens den er på køl, blender du birkes med rørsukker grundigt. Hælk mælken i en gryde og varm den op. Rør birkesblandingen i og pisk derefter hvedemelet i. Lad det boble, indtil konsistensen bliver tyk. Hæld det over i en skål, så det kan køle af.

Læg bagepapir i bunden på en lille springform (15-16 cm) og smør formen med lidt smør. Rul dejen ud og læg den i springformen, så både bund samt 2 cm af siden hele vejen rundt er dækket af dej.

Rør fløde, æggeblomme, vanilje, citronsaft + skal i det letafkølede birkesfyld. Pisk æggehviden stive i en anden skål og vend den derefter forsigtigt i fyldet. Hæld det over bunden i springformen.

Rør hvedemel, sukker og smør sammen til en smuldredej og fordel det over toppen af kagen.

Bag din birkeskage ved 200 grader i 10 minutter og sænk så ovntemperaturen til 175 grader. Bag derefter kagen i ca. 50 minutter. Lad din birkeskage køle helt af, inden du fjerner springformen og serverer den.

Note: Denne birkeskage havde en meget fin, mild smag af citron – og birkes naturligvis. Det fungerede rigtig fint at blende birkesfrøene, så fyldet blev ensartet, og man ikke følte, at man skulle pille birkes ud af tænderne hele tiden. Glimrende kage!

mohnkuchen, birkeskage, tysk kage, birkes, hvedemel, smør, flormelis, rørsukker, æg, vanilje, citron,
Mellemøstlig pizza

Mellemøstlig pizza

Da jeg for nylig ledte efter inspiration til, hvad jeg skulle bruge noget hakket lammekød til, faldt jeg over opskriften på en mellemøstlig pizza hos Taste. Og da det var flere måneder siden, vi sidst havde lavet pizza på grillen, så mente jeg, at det