Måned: januar 2020

Libanesisk pizza – lahem bajin

Libanesisk pizza – lahem bajin

Jeg plejer at bage pizzaer på vores kulgrill, men da jeg faldt over en opskrift på libanesisk pizza i mit opskriftarkiv, besluttede jeg mig for den lette løsning og bagte fem styks i ovnen. Det er altså ikke så motiverende at bage pizzaer udendørs i 

Lammenakke i rødvin

Lammenakke i rødvin

Jeg bloggede for et stykke tid siden om braiseret lammenakke, og nu har jeg haft fat i samme udskæring igen – denne gang blev det dog til lammenakke i rødvin. Det er en ret, der er superlet at lave, smager fantastisk og egner sig fortrinligt 

Spinatruller med græskar

Spinatruller med græskar

I søndags havde vi gæster, som blandt andet fik disse spinatruller til frokost. Inspirationen har jeg fra Kidspot, men jeg justerede dog nogle af målene, så jeg var sikker på, at mængden af fyld ville passe med butterdejspladerne.

Disse spinatruller kan spises, som de er, men de vil også være gode at servere sammen med en hvidløgscreme (lavet på græsk yoghurt, hvidløg og salt) eller måske en sød chilisauce.

Sprøde spinatruller

12 stk.

250 g hokkaidogræskar
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, presset
Olie til stegning
150 g frossen spinat
100 g feta
Salt
1 pakke frossen butterdej (6 stykker)
1 æg, pisket

Tag butterdejen ud af fryseren og lad den tø op.

Vask græskarret, fjern kernerne og skær græskarret i mindre tern. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter, til de er møre. Lad dem afkøle og mos dem så sammen fetaen. Hæld olie på en pande og steg løg og hvidløg ved lav varme, indtil de begynder at tage farve. Tilsæt spinaten og steg videre, indtil spinaten er gennemvarmet. Hæld blandingen over græskarmosen og rør det sammen med lidt salt.

Skær hvert butterdejsstykke over på midten (så der kommer to næsten kvadratiske stykker). Læg noget af fyldet på hvert butterdejsstykke og rul dejstykkerne sammen, så de folder sig omkring fyldet. Sørg for at trykke sammenføjningen godt sammen (for eksempel med lidt vand som ’lim’) og læg din græskarrulle på en bagepapirbeklædt bageplade, så sammenføjningen ligger nederst. Lav de øvrige ruller og læg dem på pladen. Pensl dem med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Servér dine spinatruller med det samme – gerne med en hvidløgscreme samt salat til.

Note: Sprøde og lidt søde på grund af græskarret, der smager skønt sammen med feta og spinat. Disse spinatruller vil også fungere godt som forret eller som en del af et buffetbord.

Popcorn schrimps

Popcorn schrimps

Disse popcorn schrimps kom på bordet som nytårssnack, og de fik hurtigt ben at gå på! Jeg benyttede juleferien til at rydde lidt op – blandt andet i den 1 million bookmarks, jeg efterhånden har. Her faldt jeg over en opskrift på popcorn schrimps hos 

TOTO Vin & Spisebar

TOTO Vin & Spisebar er en lille perle, vi faldt over for nylig, da vi skulle til koncert i Amager Bio. Da jeg ledte efter et sted, vi kunne få en hurtig bid mad inden koncerten, opdagede jeg, at vinbaren havde fået virkelig flotte anmeldelser, 

Blomkålswraps

Blomkålswraps

Blomkålswraps dukkede op på mange opskriftsider, da LCHF gjordes in entré på den danske madscene. Jeg fik ikke prøvet dem dengang (men lavede dog en blomkålspizza), så da jeg faldt over en opskrift fra Fru Kofoeds Køkken her i juleferien, fik jeg lyst til at prøve det. Så kunne jeg også få brugt det blomkålshoved, der lå at stirrede på mig i køleskabet (altså… ikke bogstavelig talt – det trængte bare til at blive brugt).

Jeg havde dog ikke pofiber, som man ofte bruger i LCHF-blomkålswraps, så jeg brugte hvedemel i stedet, og så tilføjede jeg lidt nigellafrø.

Blomkålswraps

2 personer

250 g blomkål
1 dl friskrevet og fintrevet ost
1 æg
½ dl hvedemel – måske lidt mere
2 tsk nigellafrø
1 tsk oregano
salt og peber

Hak blomkålen meget fint – du kan eventuelt blende den – og bland den med de øvrige ingredienser. Del massen i fire lige store dele og pres dem ud på en bagepapirbeklædt bageplade, så du former fire flade ‘pandekager’. Husk at trykke kanterne lidt ind, så de ikke ‘flosser’ for meget. Bag dine blomkålswraps ved 200 grader i 10-15 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dem køle lidt af, inden du vipper dem over på to tallerkner og topper dem med det fyld, du ønsker til. I dette tilfælde stegte jeg lidt løg, blomkålsstykker, kylling, paprika og BBQ-sauce på en pande, som jeg toppede mine blomkålswraps med, inden jeg sluttede af med creme fraiche og hjemmesyltede tomater.

Note: Halløjsa hvor var disse blomkålswraps gode! Jeg prøvede blomkålspizza for nogle år siden og kunne umiddelbart godt lide det (omend jeg stadig synes, at en almindelig pizza er langt bedre). Jeg syntes dog, at disse wraps holdt 100%, så dem skal jeg helt sikkert huske at lave igen! Vær i øvrigt opmærksom på, at du sagtens kan fryse disse blomkålswraps, men at de dog risikerer at blive lidt mere ‘porøse’ af det.

Æggebrød med pølser

Æggebrød med pølser

Månedens pølse-benspænd kalder naturligvis på en morgenmadsret eller to, så jeg lagde ud med en portion æggebrød med pølser. Det er kort fortalt en ret lavet på brødstykker, piskede æg med blandt andet mælk samt pølser, krydderier og i dette tilfælde også lidt syltede peberfrugter. 

Januar: Pølser

Januar: Pølser

Et nyt år, et nyt benspænd – januar-benspændet bliver pølser! Og ja, det er selvfølgelig oplagt at lave et par hotdogs undervejs (og det bliver der også), men hvad kan jeg ellers finde på? Gryderetter med pølser? Afprøve vegetar-/veganer-alternativer til de traditionelle pølser? Her er