Grillede skaftkoteletter og blomkålssalat med jordbær og mynte

blomkålssalat, kål, blomkål, salat, jordbær, mynte, grill, koteletter, svinekød, balsamicoI går faldt jeg over danske frilands-jordbær til 5 kr bakken hos den lokale Irma, da de havde sidste salgsdato. Selvom enkelte bær havde set bedre dage, så var jordbærrene generelt ganske pæne, og da de ikke skulle gå til spilde – jeg går nemlig ind for Stop Spild af Mad – så købte vi en del bakker med hjem, så de kunne omdannes til alskens gode sager.

Samme aften røg en lille håndfuld af dem i en blomkålssalat, da vi skulle grille. Jordbær giver en dejlig sødme til salater, og så er de jo smukke at se på, så det blev til en god, sprød blomkålssalat med jordbær og friskplukkede mynteblade. Salaten fik følgeskab af nogle tykke frilands-koteletter, som jeg også fandt på tilbud i Irma (hm, måske jeg bare skal handle i den butik om søndagen fremover…).

skaftkoteletter, grillkoteletter, koteletter, svinekød, grillGrillede skaftkoteletter med balsamico-glasering
2 personer

2 tykke skaftkoteletter
balsamico-eddike
lidt rapsolie
salt

Tag koteletterne ud af køleskabet en halv time før, at du skal bruge dem. Smør dem med balsamico-eddike og lad dem hvile på en tallerken. Lige inden, at de skal på grillen, smører du dem med lidt rapsolie og krydrer med salt. Grill koteletterne 1½ minut på den ene side, 1½ minut på den anden side og tag dem derefter af grillen. Lad dem hvile i 3 minutter, inden de igen får 1½ minut på den ene side og 1½ minut på den anden side. Lad dem hvile i 3 minutter. Lav et lille snit i midten af den ene kotelet for at tjekke, om den skal have mere (kødsaften skal være klar). Hvis den ikke er klar, får koteletterne atter 1½ minut på den ene side og 1½ minut på den anden side, inden de tjekkes igen.

Note: Gode, saftige koteletter, der fik en fin sødme fra balsamicoen og samtidig også tilpas med grillsmag.

blomkålssalat, kål, blomkål, salat, jordbær, mynteBlomkålssalat med jordbær og mynte
2 personer

ca. 3 høje tekrus fyldt med blomkål, finthakket eller revet på et rivejern
3-4 friske jordbær, skåret i meget små tern
5 friske mynteblade
lidt rapsolie
lidt balsamico-eddike

Vend blomkål med mynteblade og rapsolie. Vend derefter jordbærrene forsigtigt i din blomkålssalat (ikke for meget, da jordbærsaften så farver blomkålen). Hæld lidt balsamico-eddike over salaten lige inden servering.

Note: Frisk, sødmefuld og sprød blomkålssalat, som mætter godt og smager af sommer.

Flaveur

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceI starten af juni var vi i Nice, og inden vi tog af sted, sørgede jeg for at booke en enkelt restaurant – Flaveur. Jeg havde ikke hørt om den inden, men jeg kiggede på udvalget af Michelin-restauranter i byen og faldt over dette spisested, som lød ret spændende og eksperimenterende.

Vi besøgte Flaveur ved frokosttid, hvor det også var muligt at få en lille frokostmenu, men vi valgte en tre-retters menu fra aftenkortet. Den kostede 52 euro. Hertil valgte vi den tilhørende vinmenu, der kostede 30 euro.

Flaveur lagde ud med at servere en lang række appetizers. Jeg kan desværre ikke beskrive dem alle, da de blev præsenteret på engelsk med meget kraftig fransk accent, og franske gloser er altså ikke min stærke side, men nu prøver jeg.

Den første servering bestod af fire bittesmå appetizers. Yderst til venstre var en lille chip, der var farvet sort med blæksprutteblæk og toppet med en letsyrlig creme samt rogn. Ved siden af den var verdens mindste appetizer bestående af råmarineret citron serveret med en dråbe creme og en lille kvist dild. Til højre for denne var endnu en chip – denne gang vist nok lavet på polentamel – og toppet med blandt andet frisk grape og yderst til højre var en ekstrem lækker appetizer, hvis indhold jeg desværre ikke hørte. Det var cremet, og jeg mener, det indeholdt skaldyr. Læg i øvrigt mærke til den søde lille søstjerneskål, den blev serveret i.

Flaveur appetizerDerefter fulgte denne lille servering, som man delte – ét styk bagt hvidløgsfed til hver, lagt på en creme og drysset med sesamfrø samt pyntet med noget, der lignede kornaks, men viste sig at være vilde asparges. Frisk og ret mild servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og det blev ved! Sandelig om der ikke kom denne smukke servering på bordet (behøver jeg at sige, at jeg var meget pjattet med den smukke glasskål, den blev serveret i?). Her var der råsyltet vandmelon, granatæblekerner og letsyrlig fed creme. Meget delikat – og som sagt en meget smuk servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSideløbende med disse serveringer kom brød og smør også på bordet. Brødet blev serveret løbende af tjeneren, som kunne byde på olivenbrød, figenbrød og hvidt brød. Jeg valgte konsekvent olivenbrødet (der var ganske godt) – lige bortset fra til osteserveringen, som vi også fik.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNu kom vi så til de retter, vi havde udvalgt ud fra menuforslaget. Min første ret var: Carnaroli Risotto, Calamaries and Caviar Osciétre, Shellfish juice with savage fenouil. En meget cremet og lækker risotto (måske en anelse for blød, hvis man er italiener, men ikke desto mindre yderst dejlig), der blev toppet med blæksprutter og en sauce med masser af smag fra skaldyr og fennikel. Saftig, sødmefuld og forholdsvis fyldig – og en interessant fusion mellem en risotto og en suppe. Det fungerede ret godt.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceGemalen valgte svinekødsretten til hovedret, mens jeg gik efter fisken, og det kom jeg absolut ikke til at fortryde. Fiskeretten bød på: Mediterranean Drumfish, Champonzu and Gyoza Ravioli, Christophine and Colombo Bouillon. En meget indbydende ret med den tørrede squashblomst til at lyse op på tallerkenen. Retten ser egentlig ret simpel ud, men bød på en fantastisk smagsoplevelse med kompleksitet og masser af nuancer.

Jeg tror aldrig, jeg har fået en så lækker fiskeret før, og da tjeneren spurgte, hvad vi syntes om maden, blev jeg nødt til at indrømme, at min eneste anke var, at portionen var alt for lille i forhold til hvor velsmagende den var!

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi havde ikke planlagt at tilvælge osteserveringen, men da vi hørte, at den bestod af otte forskellige franske oste, kunne vi ikke nære os. Det var en bred vifte af oste lavet på komælk, gedemælk eller fåremælk, og overraskende nok var der ingen blåskimmelost imellem. Det var lidt synd, men omvendt var alle ostene lette at gå til.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og så nåede vi frem til desserten: Le Chocolat Grand Cru, textures assortiments, Poivre noir Tellicherry de Kerala. De små hvide mælkechips smagte ikke rigtig af noget, men pyntede på tallerkenen, mens de knasende ‘tråde’ både gav desserten et lidt råt udtryk og samtidig sørgede for, at rettens konsistens ikke blev for blød. Her var – igen – masser af smag og kraft, og for en chokoladeelsker som jeg var det skønt at spise en dessert, hvor der i den grad var kælet for chokoladen. Som man siger.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceHer troede vi egentlig, vi var færdige. Vi drikker ikke kaffe, men ind imellem vælger jeg at drikke en kop te, når vi er på restaurant, så vi kan se, hvad køkkenet byder på af petit fours. Det undlod jeg dog at gøre denne gang, da vi allerede havde tilvalgt ost, men tjeneren syntes alligevel, at vi skulle slutte måltidet af med petit fours, og det siger man jo ikke nej til. Fra venstre mod højre var der en panna cotta med syrligt skum, en minikage med grøn te, en form for æbleflæsk med kokos, en karamel med sesamfrø samt sukker- og karryristede mandler. Sjove, spændende og fantasifulde petit fours – en skøn afslutning på en absolut fantastisk middag.

Under hele måltidet blev vi serviceret af henholdsvis en fransk tjener og en norsk tjener, ligesom flere af kokkene var henne ved bordet for at præsentere maden. De var meget høflige og serviceminded, og vi følte os rigtig godt behandlet og nød at sludre lidt med dem undervejs. Da vi skulle gå, stoppede de os, inden vi forlod restauranten, og overrakte os en flaske hvidvin som gave! Vi blev simpelthen så forbløffede, at vi ikke fik helt fat i, hvorfor vi fik den – måske fordi vi virkede så interesserede i maden, og fordi det var første gang, vi spiste der? Jeg ved det ikke – men det var en rigtig sød gestus.

Maden på Flaveur var uovertruffen – spændende, legesyg, kreativ og umanerlig smukt præsenteret på tallerkenen. Vinmenuen passede hele vejen igennem til de forskellige retter, og det var tydeligt, at her var der fuldstændig styr på, hvordan mad og vin kan gå op i en højere enhed. Vi ender på 6 stjerner og en klar anbefaling af Flaveur.

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Alcachofas de azafrán, artiskokhjerter i safransauce, artiskokker, artiskokhjerter, safransauce, sauce, safran, hvedemel, hvidvin, serrano-skinke, skinke, tapas, forret, mynte, hvidløgJeg kendte ikke på forhånd denne tapasret, som jeg fandt i kogebogen ‘Tapas & snacks’. Den lød dog meget indbydende, og da serrano-skinke og artiskokhjerter er hyppige ingredienser i tapas, syntes jeg, at den var meget velvalgt til månedens tapas-tema. Jeg brugte lidt mere hvidløg i retten, og så udskiftede jeg bouillon med mere hvidvin.


Artiskokhjerter i safransauce

2 personer

3 artiskokhjerter i vand
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk serrano-skinke, finthakket
4 friske mynteblade, finthakkede
5-6 spsk hvidvin
en knivspids safran (5-7 tråde)
1 tsk hvedemel
2 tsk koldt vand
salt

Hæld olie på en pande og steg hvidløgene ved mediumvarme i et halvt minuts tid, mens du rører i dem. Tilsæt skinke og mynte og lad det stege, til skinken begynder at tage farve. Tilsæt halvdelen af vinen samt safran og rør godt rundt. Lad det simre, mens du hælder det kolde vand i en lille skål og rører melet ud i det. Rør melblandingen ud i safransaucen sammen med resten af vinen og lad den simre et par minutter. Hvis saucen bliver for tyk, kan du spæde den op med hvidvin eller vand. Skær dine artiskokhjerter i kvarte og læg dem i saucen. Lad dem simre i saucen i et par minutter. Servér straks – evt. sammen med lidt flute.

Note: Saucen er cremet og sødmefuld og klæder de milde artiskokhjerter rigtig godt. En skøn lille tapasret!

Alcachofas de azafrán, artiskokhjerter i safransauce, artiskokker, artiskokhjerter, safransauce, sauce, safran, hvedemel, hvidvin, serrano-skinke, skinke, tapas, forret, mynte, hvidløg

Albóndigas con salsa de tomate og papas con mojo

albóndigas, kødboller, tomatsauce, kalvekød, oksekød, løg, tomater, hvedemelHer kommer et par traditionelle tapas-retter, som vi spiste i weekend. Den ene – albóndigas – er jo egentlig bare den spanske version af kødboller i tomatsauce, en ret som mange kulturer har i en eller anden udgave. Jeg har set mange forskellige versioner på nettet af albóndigas og har her freestylet mig frem til en version. Det er ret forskelligt, hvor meget eller lidt sauce, folk foreslår, man skal bruge i retten. Jeg vil gerne have en del tomatsauce til disse albóndigas, så jeg vil næsten foreslå dig, at du laver en endnu større portion tomatsauce, end jeg har lavet herunder – men det er jo en smagssag. Det er også forskelligt, om folk koger, steger eller bager kødbollerne. Jeg foretrak at stege dem.

Albóndigas – kødboller i tomatsauce
25-30 stk.

Kødboller:

400 g hakket kalve- eller oksekød
1 løg, revet eller finthakket
2 fed hvidløg, pressede
1 æg
salt og peber
2-3 spsk hvedemel

Tomatsauce:
1 kg meget modne tomater, hakkede
gavmild mængde af olivenolie
2 store løg, finthakket
4-6 fed hvidløg, pressede
lidt vand
salt og peber

Start med tomatsaucen. Hæld lidt olie på en pande og sæt temperaturen på mediumvarme. Hæld de hakkede løg på panden sammen med lidt salt. Lad det simre i ca. 10 minutter, hvor du sørger for at røre i det med jævne mellemrum, så løgene ikke tager farve.

Her kan du samtidig starte på dine albóndigas – se længere nede.

Herefter tilsætter du de pressede hvidløg, lader dem stege med i et minuts tid, inden du hælder de hakkede tomater på panden. Tilsæt lidt salt – det skal være med til at trække væden ud af tomaterne – og skru ned for varmen. Lad tomaterne simre i 15-20 minutter og rør ind imellem i retten. Tilsæt lidt olivenolie undervejs. Hvis retten er ved at tørre ud, kan du tilsætte lidt vand, ligesom du spæder tomatsaucen op med vand til sidst, indtil den får den konsistens, du gerne vil have.

Når du vil lave kødbollerne, rører du farsen sammen. Rul boller af farsen – brug evt. en teske til at måle farsen af med, så de ikke bliver for store. Steg dem på en pande i lidt olie eller vent, indtil saucen er klar, og hæld derefter kødsaucen i et stort ildfast fad. Læg kødbollerne i saucen og bag dem i ovnen ved 180-200 grader, indtil de er møre.

Servér dine albóndigas i små skåle.

Note: Albóndigas er en lækker lille servering, som tiltaler de fleste – og så er den meget børnevenlig.

papas con mojo, kartofler, mojo-dip, dip, dressing, brød, tomater, hvidløg, vegetar Denne ret fandt jeg inspirationen til i den lille kogebog ‘Tapas & snacks’. Jeg ændrede dog lidt på mojoen, da jeg endte med at bruge mere brød (for at få en bedre konsistens), brugte mere hvidløg og udskiftede rødvinseddike med æblecidereddike.

Papas con mojo – saltede kartofler med mojo-dip
2 personer

6 små nye kartofler
1½ spsk salt
vand

Mojo-dip:
2 meget modne tomater
3 spsk smuldret hvidt brød
2-2½ fed hvidløg, presset
1 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
salt og peber
evt. lidt sukker

Vask kartoflerne, men undgå at skrubbe skrællen af. Læg kartoflerne i en lille kasserolle og hæld så meget vand i, at det lige akkurat dækker kartoflerne. Bring vandet i kog og tilsæt saltet. Kog kartoflerne møre og hæld derefter vandet fra. Lad derefter kartoflerne køle af, indtil de er lune eller helt afkølede.

Læg de to tomater i en dyb skål og overhæld dem med kogende vand. Vent et minuts tid og hæld derefter vandet fra. Flå forsigtigt skindet af tomaterne og put derefter tomaterne i en blender sammen med brød, hvidløg, olivenolie og eddike. Blend det til en ensartet masse og smag det til med salt, peber og sukker.

Note: Nye kartofler er jo altid skønne, men dippen blev nu meget god – og der var rigeligt af den! Jeg vil anbefale, at du kun laver en halv portion i forhold til ovenstående, med mindre du gerne vil have noget ekstra dip, du kan bruge til andre retter. Jeg brugte den resterende dip til et par sandwiches et par dage efter.

Vi sluttede af med traditionel tapas – serrano-skinke, manchego ost, oliven og chorizo-pølse, der blev kombineret med friskbagt flute.

tapas, oliven, skinke, ost, manchego, chorizo, appetizer

Grillet krondyrsteak med aspargescreme

krondyrsteak, grill, vildt, krondyr, smør, estragon, aspargescreme, asparges, fløde, citronerVi har haft ret travlt de seneste uger, da vi både har været i Nice samt haft en masse aftaler, men i weekenden blev det atter tid til at grille. Jeg købte for et stykke tid siden et par krondyrsteaks i Irma, og dem ville jeg gerne tilberede på vores nye grill! De havde en fin tykkelse, men jeg var alligevel bange for, om de ville blive tørre og kedelige, så jeg brugte smørtricket, som jeg afprøvede på en rådyrkølle for nogle måneder siden. Kødet blev serveret sammen med aspargescreme og nye kartofler.

Grillet krondyrsteak
2 personer

2 krondyrsteaks
40-50 g smør
1½ spsk friskhakket estragon
lidt salt

Blødgør smørret og rør det op med estragon og salt. Fordel kryddersmørret ud over det to steaks og læg dem på grillen ved indirekte varme (dvs. ikke lige over de glødende kul). Hav en foliebakke lige nedenunder kødet, så det kan opsamle smørret, når det begynder at smelte. Vi holdt grillen på ca. 200 grader, og det tog ca. et kvarter, inden kernetemperaturen kom op på 61-62 grader, hvilket er en fin temperatur, hvis du gerne vil have, at kødet er rosa og saftigt. Kødet blev taget af grillen og fik lov til at hvile et par minutter, inden de blev serveret sammen med nye kartofler og aspargescreme.

aspargescreme, asparges, fløde, citronerAspargescreme
2-3 personer

250 g grønne asparges
ca. ½ dl fløde
citronsaft
salt

Knæk den nederste del af de grønne asparges og læg dem i en gryde med lidt vand i bunden – hvis du har en dampsi, du kan sætte i bunden af gryden, inden du lægger asparges i, vil det være helt optimalt. Damp de grønne asparges, indtil de er møre – de må gerne have en smule bid. Tag dine asparges op af gryden og skær toppen af et par af dem. Gem dem til pynt. Blend de resterende asparges i en skål og rør derefter fløde i. Smag din aspargescreme til med salt og citronsaft.

Note: Denne aspargescreme gav middagen et fint sommerligt strejf. Den var fin og lækker og havde en diskret smag af asparges. Og den smukke grønne farve lyste hele retten op. Smørret gjorde igen underværker under stegningen af vildtkødet, da det beskyttede kødet under grillningen og gjorde kødet ekstra saftigt. Meget mørt og lækkert kød med et fint strejf af ekstragonsmør og røg.