L’Escalinada og Chez Acchiardo

Da vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede to, som madmagasinet Gastro anbefalede.

Den første bistro på vores vej var L’Escalinada – en hyggelig fortovsrestaurant, hvor man sidder tæt og hele tiden kan følge med i gadens liv. Læg mærke til den rød- og hvidternede dug samt de små hapsere, vi fik hos L’Escalinada. Den små appetizers var pissaladière – en lokal specialitet, som mest af alt minder om en pizza med glaserede løg, hvidløg, ansjoser og oliven.

Inden vores retter kom, fik vi en lille kurv med brød samt en stor skål med kikærtesalat! Det er så meningen, at man tager noget af salaten og sender den videre til næste bord. Sjovt (og faktisk også lidt hyggeligt) koncept.

Gemalen og jeg valgte to hovedretter på L’Escalinada, som vi delte. Jeg udså mig en fiskeret med en torskeart, jeg ikke kendte, der var kombineret med blåmuslinger, æg og grøntsager. Jeg blev noget skuffet, da tallerkenen blev sat foran mig – det så ærlig talt ikke særlig præsentabelt ud. Heldigvis smagte det glimrende – især fisken viste sig at være tilberedt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Kartoflerne var ret kedelige, men blev reddet af en virkelig lækker og afbalanceret aioli, som jeg overvejede at spise med ske direkte fra skålen… ahem…

Gemalens valg var noget mere indbydende – en god pasta, der blev kombineret med pesto og stegte rejer, der var rigtig saftige og tilpas krydrede. En dejlig ret, som dog savnede lidt sauce. Det kunne man afhjælpe ved at spise lidt aioli til. Har jeg hørt.

Appetitten var ikke så stor den dag, så vi prøvede desværre hverken forretter eller desserter hos L’Escalinada, men det var en udmærket oplevelse, og jeg ville ikke have noget imod at spise der igen for at finde ud af, hvad køkkenet ellers kan byde på. Fire stjerner for oplevelsen.

Et par dage senere spiste vi på en anden bistro – Chez Acchiardo. Vi ankom ved åbningstidspunktet, og her stod allerede en del mennesker, som havde reserveret bord. Selvom stedet har mange borde, så viste sig, at de fleste allerede var reserveret på forhånd, og det var derfor med nød og næppe, at vi fik plads – men det lykkedes. Derefter var vi noget spændte på, hvad vi kunne forvente, når nu stedet var så populært.

Vi startede med at dele en forret – farserede grøntsager. De var desværre ikke særlig spændende, hvilket først og fremmest skyldtes farsen, der manglede krydderier. Den smagte ikke rigtig af noget og trak nærmest smagen væk fra de bagte grøntsager. Kedelig ret.

Derefter fik jeg grillede lammekoteletter med kryddersmør samt en grøn salat til. Koteletterne var saftige og møre, mens smørret var lidt trist – her måtte de gerne have brugt flere kraftige krydderier, for det smagte ikke af så meget.

Salaten var en ret simpel grøn salat – meget standard – der var vendt i en senneps- og oliebaseret dressing. Udmærket men ikke speciel skelsættende.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod hypen omkring dette sted. Især forretten skuffede, mens hovedretten var ok uden at imponere. Jeg ved ikke, om stedet kan være nævnt i en (amerikansk?) turistguide, siden der var så mange reservationer, men det er i hvert fald ikke et sted, jeg behøver at besøge igen. Tre stjerner herfra.

Se også:

Lou Pistou L’Aromate i Nice Flaveur