Andeleverpostej

Til frokost i dag kommer rugbrødet blandt andet  i selskab med andeleverpostej. Jeg fandt på at lave det, da jeg for et stykke tid siden faldt over andelever i supermarkedet og straks tænkte, at det måtte jeg prøve at lave et eller andet af. Jeg surfede rundt på nettet og så flere opskrifter på andeleverpostej, som jeg endte med at kombinere til nedenstående udgave.

Andeleverpostej
ca. to små bakker

550 g andelever
lidt smør
1-1½ tsk timian
salt og peber
½ dl cognac
1 spsk balsamicoeddike
1 løg, hakket
1 dl piskefløde

Fjern evt. urenheder fra andeleveren og steg den på en pande sammen med noget smør, til det lige akkurat bliver gennemstegt. Vend krydderierne i og hæld cognacen over. Når det har kogt næsten ind, hælder du pandens indhold i en blender sammen med løget, balsamicoeddiken og fløden og blender det til en ensartet masse. Smag evt. til med krydderier.

Servér sammen med stegte champignons og syltede agurker.

Gulerodsrugbrød

Dagen i dag består af lige dele praktiske opgaver og sjove gøremål, og lige nu holder jeg en pause fra oprydningen i vikturalierummet, hvor ‘nogen’ har rodet på det sidste, og så må ‘nogen’ jo hellere stille tingene ordentligt på plads igen. Det er nu også meget godt at få overblik igen – fandt et par gode ting, jeg havde glemt, vi havde, så dem vil jeg nok inddrage i madlavningen meget snart.

Lidt senere i dag skal jeg bage en hulens masse grovboller, som jeg skal bruge til min fødselsdag, og så skal jeg lave et par retter til i morgen, hvor vi får gæster. Jeg har et par skægge eksperimenter i ærmet, som jeg glæder mig til at ‘udsætte’ dem for!

For nylig bagte jeg et rugbrød, som både var en test af, hvordan det ville være at bruge revet grøntsag i dejen, og en oprydning af forskellige ting. Vi havde blandt andet en Saritos stående, som lige så godt kunne ryge i brødet, for jeg har sjældent smagt en så intetsigende øl, og så var det bedre, den gjorde lidt nytte i rugbrødsdejen!

Gulerodsrugbrød
1 stort rugbrød

3 dl Saritos eller anden lys øl
8 dl lunkent vand
5 spsk surdej
4 tsk groft salt
1 spsk rørsukker
500 g rugmel
500 skårne rugkerner
70 g solsikkefrø
150 g revne gulerødder
60 g maltmel
250 g groft hvedemel

Bland øl, vand og surdej. Bland derefter resten af ingredienserne i efterhånden og slut af med at give dejen 10 minutter i røremaskinen. Hæld den over i en stor rugbrødsform og dæk den til med et viskestykke. Lad den hæve et døgns tid og prik derefter overfladen nogle gange med en gaffel, inden du bager det ved 170 grader i to timer og ti minutter.

Note: Saftigt og velsmagende rugbrød, som vanen tro mætter rigtig godt. Jeg vil dog anbefale, at du blander en smule mere mel i, end jeg gjorde, for brødet var en anelse for fugtigt, så jeg lod det stå og tørre på en rist et døgns tid, inden jeg skar det i skiver.

Rødbede- og pæresalat

Efter morgenens træning fik jeg Ninjaen på besøg ved frokosttid, og vi spiste en omgang rester fra i går suppleret med en fin salat, som jeg vender tilbage til om lidt. I går lavede jeg som sagt pulled pork men på en anden måde end sidst. Jeg valgte at stikke lommer i kødet inden marinering og putte hvidløgsfed i – tror jeg brugte 7-8 fed – og så smurte jeg kødet ind i chipotle sauce og lod den ligge i en pose i køleskabet et døgns tid, inden den blev stegt ved 120 grader i 16-17 timer i et overdækket fad – i selskab med en pilsner. Jeg havde nok forventet, at kødet tog mere smag af hvidløg og chipotle, men der blev jeg noget skuffet, så næste gang vender jeg tilbage til barbequesacuen. Til gengæld passede rouillen godt til, da den så kunne sparke mere smag i kødet.

Salaten havde jeg fundet inspiration til i ‘Jamies Kogebog’, men justerede mængderne noget og udelod mynteblade og solsikkekerner.

Rødbede- og pæresalat
ca. tre personer

2 rødbeder, mellemstørrelse
1 pære, fast og ikke for moden
blød og mild feta
lidt citronolivenolie
lidt salt og peber

Skræl rødbederne og snit dem samt pæren i tændstiktynde stænger. Vend dem i citronolivenolien samt salt og peber og smuldr derefter fetaen ud over. Vend forsigtigt salatenen gang mere inden servering.

Ninjaen og jeg havde igen en aftale om at pløkke nogle zombier, og efter aftensmaden sluttede vi dagen af med at se Dawn of the Living Dead– og hold op hvor var den kedelig! Det er altså meget pudsigt at se ældre film, for dengang var action bestemt noget helt andet, end det er i dag…

Rouille – når vampyrer skal dø

rouille, hvidløg, hvidløgscreme, hvidløgsdressing, hvidløgsmayo, olieJeg læste for nylig en guidebog til gastronomiske oplevelser i Frankrig. Ikke fordi vi skal derned lige foreløbig (desværre), men fordi det var hyggeligt. Her stod der også en opskrift på aioli og rouille, hvor forfatterne hævdede, at rouille minder meget om aioli men indeholder mere hvidløg samt finthakket chili og safran. Så – det råd fulgte jeg – og lavede dermed den mest aggressive og nådesløse hvidløgscreme, jeg nogensinde har smagt! Du skal kun lave denne udgave, hvis du:

a) elsker hvidløg og bare ikke kan få nok
b) spiser den sammen med noget mere smagsneutralt, der kan være med til at dæmpe hvidløgene
c) gerne vil straffe dig selv og sikkert også omgivelserne dagen efter
d) skal på vampyrjagt eller har fornæmet nogle hardcore Twilightfans

Rouille
i rigelige mængder

2 pasteuriserede æggeblommer
6 fed pressede hvidløg
saften fra en ½ citron
salt og peber
lidt tørret knust safran
en lille finthakket chili
en halv liter god olivenolie (jeg brugte dog halvt olivenolie og halvt avokadoolie)

Pisk æggeblommer med hvidløg og tilsæt derefter safran, citronsaft og chili. Dryp et par dråber olie i under piskningen og fortsæt med at tilsætte dråberne langsomt under konstant piskning, så den kan optages i cremen. Fortsæt til al olien er brugt. Smag til med salt og peber.

Nu er du parat til både at dræbe dine smagsløg, omgivelser og vampyrer – yay!

Hjemmelavede flæskesvær

Jeg har lavet pulled pork i dag, da gemalen fik legekammerater på besøg – mere om dette i morgen. Til formålet havde jeg taget en nakkesteg ud af fryseren, og da jeg alligevel skulle snitte sværene af den, kunne jeg lige så godt benytte chancen for at eksperimentere med hjemmelavede flæskesvær. Jeg kunne huske, at Grydeskeen havde gjort sig nogle gode betragtninger om dette på et tidspunkt, og med dem i mente fik jeg fremtryllet nogle sprøde og gode flæskesvær.

Metoden er ganske simpel:

– Tag sværene fra en nakkesteg eller lignende og sørg for, at de er skåret ud enkeltvis og helst har nogenlunde samme størrelse og tykkelse.

– Kog dem i vand i tyve minutter. Grydeskeen havde tilsat chilier til sin portion, og da det ville passe perfekt til månedens tema, gjorde jeg det også – så fem små onde chilier i vandet.

– Tag sværene op af vandet og dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Gnub dem med salt, spred dem ud over en bradepande og sæt dem i ovnen. Tænd ovnen og sæt temperaturen til 220 grader.

– Lad sværene stege i ca. en halv time. Tag pladen ud et par gange undervejs og hæld den smeltede fedt fra. Drys sværene med lidt ekstra salt.

Når du har testet, om sværene er færdige (ved forsigtigt at smage på en), tager du dem ud og lægger dem på en tallerken med køkkenrulle på.

Gnam gnam gnam – hjemmelavede flæskesvær!