Sådan laver du romkugler
Vil du gerne lave dine egne romkugler? Det er superlet – og hyggeligt – men det kræver én ting, der kan være svær at skaffe – nemlig kagerester! Hvor tit er det lige, at man har kage til overs? Her i huset bliver der altid …
Nye sjove madoplevelser
Vil du gerne lave dine egne romkugler? Det er superlet – og hyggeligt – men det kræver én ting, der kan være svær at skaffe – nemlig kagerester! Hvor tit er det lige, at man har kage til overs? Her i huset bliver der altid …
Jeg er jo i gang med et grød-benspænd, og i den anledning er det jo oplagt at kigge på en af de mest populære grødretter herhjemme – nemlig risengrød! Jeg må med skam meddele, at jeg ikke bryder mig om risengrød. Folk kigger som regel …
I går var jeg meget flittig i køkkenet, for udover grød fik jeg også bagt rugbrød samt stegt kylling og kyllingefrikadeller. Opskriften på rugbrødet må følge i morgen, hvor jeg også vil blogge om, hvad jeg brugte det stegte kyllingekød til, men de her kyllingefrikadeller kan jeg lige nå, inden jeg smutter i seng. Jeg havde fundet hakket kyllingekød på tilbud, og det er længe siden, jeg har eksperimenteret med det, så jeg havde lyst til at smække nogle kyllingefrikadeller sammen, som kom i fryseren efter endt stegning. Nu er der lidt i baghånden den kommende tid, når madlavningen skal gå ekstra stærkt.
ca. 18 stk.
800 g hakket kyllingekød
2 tsk grøn karrypasta
1 æg
1 tsk salt
1 tsk stødt koriander
2 spsk rugmel
Alle ingredienser røres grundigt sammen. Hæld lidt olie på en pande og steg frikadellerne i fedtstoffet.
Note: Karrypastaen spicer frikadellerne godt op, uden at de er stærke, og jeg kan godt lide, at smagen får et twist. De kan bestemt anbefales!
Denne måneds tema bliver grød! Derfor lyder januars benspænd således: “Lav forskellige slags grød mindst to gange om ugen” Jeg har ikke fastlagt alle temaer endnu, så hvis du vil vide mere om, hvad jeg mener med ‘benspænd’ eller har en idé til et månedstema, …
Nu fik jeg endelig tid til at prøve at lave fyldte snackpebre! Det er en ret, jeg flere gange har tænkt på at prøve, for jeg synes, de er så dekorative, og så er det jo en god måde at bruge flere grøntsager i madlavningen. …
Så blev det nye år fejret i godt og hyggeligt selskab! Vi fejrede det med et vennepar her fra byen, bøllespiren samt vegetarvennen, så vi skulle ikke så langt i år. Vi havde sørget for forret, dessert og kransekage, og så havde de andre sørget for hovedret, drikkevarer og snacks senere på aftenen. Ingen af hos havde købt fyrværkeri, for det er der ingen af os, der dyrker, men vi fik da kigget ud af vinduerne på første sal, hvor der var god udsigt over byen.
Forretten – rugblinis med svampe og jordskokker – var ren improvisation, og lige så var denne kransekage, som jo hører nytåret til.
5 personer
Dej:
2 dl hvedemel
1 dl rugmel
3½ dl kærnemælk
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 æg
1 tsk estragon
Fyld:
150 g store jordskokker
2 dl æble aperitif
2 håndfulde blandede svampe – jeg brugte bøgehatte og enoki-svampe
2 dl fløde
1 tsk estragon
smør
Ingredienserne blandes til en tyktflydende dej – jeg gætter på, at det var nogenlunde de mængder mel, jeg brugte – kærnemælken må du sjusse dig til, men det skal som sagt være en tyk dej. Smelt lidt smør på en blinispande eller en almindelig pande og steg de små rugblinis.
Jordskokkerne skrælles og skæres i mindre uregelmæssige tern. De steges næsten møre på en pande i godt med smør, og en dl æble aperitif hældes over. Imens renses svampene. Når væden er kogt ind, tages jordskokkerne af panden. Enoki-svampene får en hurtig tur på panden med lidt smør – de skal kun have meget lidt, inden du tager dem af panden igen. Derefter steges bøgehattene i smør, og når de er ved at være møre, hældes den anden dl æble aperitif over. Når den er kogt ind, hældes jordskokkkerne på panden igen, og fløden tilsættes. Estragon drysses over, og saucen koger et minut eller to.
Arrangér to rugblinis på en tallerken med lidt salat, jordskokke-svampe sauce over og med lidt enoki-svampe øverst.
Note: Rugblinis egner sig rigtig godt til forret, og denne version er ingen undtagelse. Det er en lækker og lidt sødlig forret på grund af æble aperitiffen.
10 stk.
250 g marcipan
½ æggehvide
50 g flormelis
40-50 g nougat
Pynt:
flormelis
½ æggehvide
blå konditorfarve
Marcipan og æggehvide æltes sammen med flormelis. Tag et stykke af marcipanmassen og tryk et aflangt stykke ud, som du kan lægge et stykke nougat i. Form et trekantet stykke ud af det og sørg for, at nougaten er gemt godt af vejen bag marcipanen. Fortsæt til du ikke har mere marcipan.
Bag kransekagen ved 225 grader i ca. 8 minutter – hold godt øje med dem, så de ikke brænder på. Når de er kølet af, kan du dekorere dem med glasur rørt af flormelis, æggehvide og evt. konditorfarve.
Note: Jeg synes altså, de er sjovere, når der kommer lidt farve på… 😉
