Nye sjove madoplevelser
Hvis man serverer mexicansk mad, så skal man da næsten have en tequila-drink til, ikke? IKKE? Jo, man skal. I går fejrede vi gemalens fødselsdag, og da fødselaren gerne ville have mexicansk mad, så ledte jeg efter inspiration til en drink, vi kunne starte med …
For nylig inviterede vi noget af familien til mexicansk middag, og her udsatte jeg gæsterne for denne chili-ananas-drink – delvis inspireret af denne mexicanske ananasdrik, delvis for at afprøve en chilinektar, jeg købte for et par måneder siden. Du kan se et billede af chilinektaren …
Årets sidste opskrift her på bloggen bliver denne Ginger Beer Margarita, som jeg lavede i går. Så kunne jeg samtidig også skåle lidt med Klidmoster og Johan på Twitter 😉
Det slog mig nemlig for nylig, at månedens kanel- og ingefærbenspænd var en glimrende undskyldning for at lave et par drinks, så udover min varme kaneldrink blev jeg selvfølgelig også nødt til at lave noget med ingefær, og her var det oplagt at kaste sig over ginger beer.
Jeg har et noget blandet forhold til ginger beer. Jeg er ikke specielt vild med det i ‘rå udgave’ (dvs. direkte fra flasken), men den syrlige og skarpe drik egner sig fortrinlig til drinks og i særdeleshed til sommerdrinks. Det er dog vinter nu, så jeg kiggede efter ginger beer drinks, som også vil være gode på denne årstid, og her faldt jeg over en Ginger Beer Margarita hos Fab Fatale. Jeg udskiftede agavesiruppen med honning og valgte selv nogle blandingsforhold, der passede til min smag.
1 drink
saften fra ½ lime
1 tsk honning
4 cl tequila
1½ dl ginger beer – jeg brugte en fra Fever Tree
et par tynde limeskiver
masser af isterninger
Pynt:
et par dråber honning
hvidt sukker
Rør honningen ud i limesaften og tilsæt derefter tequilaen. Rør det sammen og tilsæt dernæst ginger beer. Smør kanten af et glas med en smule honning – bare så kanten er lidt klistret – og kør glaskanten rundt i lidt hvidt sukker, så det sætter sig fast som en dekorativ ‘frosty’ kant. Hæld godt med isterninger i glasset og hæld derefter drinken over i glasset. Stik et par limeskiver ned mellem isterningerne og servér din Ginger Beer Margarita med det samme.
Note: Ginger Beer Margarita er en ret frisk drink med et ordentligt pift ingefær. Du kan vælge at bruge mere honning i drinken, hvis du gerne vil dæmpe den friske ingefærsmag, men det synes jeg vil være synd – så er det næsten bedre at lave en sødere drink i stedet for. Ginger Beer Margarita vil også være en dejlig læskende drink på en varm sommerdag.
Som du måske har bemærket, har jeg primært serveret øl sammen med de texanske retter den sidste måneds tid (udover vand og/eller sodavand). I Texas er man nemlig ret glade for øl, og det har ærgret mig lidt, for jeg havde også sat næsen op …
Denne drink er den sidste opskrift, jeg når i juli-benspændets legestue – i morgen afsløres benspændet for august måned. Nu kigger du måske på billedet og tænker “det ligner da ikke en drink”, men lad dig ikke narre! Tequila Jelly Shots er en tequila-drink i …
I går havde vi besøg af min svigerinde, svoger og de to små nevøer. Nu var det ikke fordi, jeg havde planlagt at lave vanvittig stærk mad, men de fleste små børn er ret følsomme mht. chili og hvidløg, så jeg lavede en mild lasagne til dem, og så spiste resten af os mexicansk mad.
Som appetizer serverede jeg denne mediumstærke tomatsalsa sammen med mexchips og den mexicanske drink ‘Krokodillehale’. Salsaen improviserede jeg mig frem til, mens drinken var fra den lille kogebog ‘Mexicansk køkken’, som jeg har lånt på biblioteket.
3 hele tørrede arbol chilier
1 hel tørret røget paprika
olivenolie
1 frisk jalapeno
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
1 tsk chipotle
salt
Put arbol chili og den røgede paprika i en skål med lidt kogende vand og lad dem trække et kvarters tid, inden du hakker dem groft og svitser dem i lidt olivenolie. Hak jalapenoen og hvidløgsfeddene og lad dem svitse med et minuts tid. Hak tomaterne, put dem i gryden og lad det simre, indtil tomaterne er helt bløde. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det til en lind tomatsalsa og smag til med chipotle og salt.
Note: Jeg havde egentlig forventet, at denne tomatsalsa blev lidt stærkere. Den endte med at have en ret mild smag, lige når man smagte på den, men efter få sekunder blev den stærkere og stærkere – uden dog at blive voldsomt stærk.
2 personer
1,25 dl tør hvidvin
10 cl tequila
et lille skvæt pebermyntelikør
isterninger
2 citronbåde
Hæld hvidvin, tequila og pebermyntelikør i en shaker og fyld op med isterninger. Ryst drinken grundigt og fordel den i to glas. Klem en citronbåd let over hver drink og put en citronbåd i hver.
Note: Nu er jeg ikke så vild med pebermynte, for det kan let komme til at blive for tandpasta-agtigt, men citronsaften hjalp på dette.
Jeg har tidligere lovet, at jeg også ville lave et par alkoholfri drinks, så de kommer her. De er ganske vist mest henvendt til børn og barnlige sjæle, men hvis de voksne også vil være med, er der også forslag til lidt alkohol, der passer …
Jeg har købt lidt forskellige slags juicer – også flere, som jeg normalt ikke drikker – så der er noget at vælge imellem, når jeg skal mikse drinks i denne måned. En af disse er grapefrugtjuice, som normalt er lidt for surt syrligt til mig. …
Her er anden del af den fem retters menu, vi lavede i søndags. Jeg mente, at grill-benspændet skulle afrundes behørigt, og da jeg tidligere har lavet pulled pork, var det derfor tid til pulled beef. Da jeg var på indkøb to dage før, kunne jeg dog ikke få fingre i hverken oksefilet og oksetykkam, så jeg måtte bruge en livline og spurgte Klidmoster over sms, om oksebov også kunne bruges – det havde supermarkedet nemlig. Svaret var heldigvis positivt, så den kom med hjem og blev marineret.
Pulled beef
5-6 personer
1,1-1,2 kg oksebov
Marinade af 2 dl bbq-sauce og 3-4 spsk lakridssirup
1 øl (Rise Valnød)
Gnub kødet godt ind i marinaden og to dage før, at du vil spise den. Pak den godt ind i fryseposer og læg den i køleskabet i et ½-1 døgn. Pak den ud af plastikposerne og smid den på grillen, så den får ca. 10 minutter på hver side. Dette giver en fin skorpe og samtidig noget grillsmag til kødet. Vi har ikke en grill, som kan holde konstant temperatur så længe, som det normalt tager at lave pulled beef, så jeg fandt i stedet vores römertopf frem og lod den stå i ‘blød’ i vand i ti minutter. Derefter lagde jeg kødet i römertopfen og hældte en god halv- eller helkraftig øl ned til den – ikke en eller anden fesen pilsner. Låget blev lagt på römertopfen, og så kom den i ovnen, hvor temperaturen blev sat til 110 grader.
Jeg satte den i ovnen kl. 21.00 aftenen før, at den skulle spises, og jeg kunne næste formiddag se i øjnene, at jeg havde været lige vel pessimistisk på vores römertopfs vegne, for allerede kl. 10.00 nåede kødets kernetemperatur op på 97 grader – dvs. at kødet var færdigt! Nu skulle jeg først bruge det om aftenen, så jeg hældte noget af saften over kødet, lagde låget på igen og skruede temperaturen med til 100 grader. Derfor – hvis du sætter sådan et projekt over aftenen inden, kan du med fordel bruge det til frokost næste dag!
Kødet havde det dog fint, da vi skulle bruge det til aftensmaden, og var så mørt, at det faldt fra hinanden, bare vi blinkede til det. Samtidig var det utrolig velsmagende og overraskede positivt, for jeg troede faktisk ikke, det kunne komme på højde med pulled pork – men det kunne det!
Kødet blev vendt i lidt af saften, der var tilbage i römertopfen, og anrettet på savoykålblåde med et drys frisk timian og sammen med gulerodsskiver, kogt perlespelt vendt i ricotta samt en spidskålsalat vendt i bornholmsk sennep og med et drys mandelflager.
Ostefad
Inden desserten var der plads til et par ostehapsere. Her var jeg faktisk en anelse uhøflig, da jeg udmærket ved, at både gemalen samt den ene af gæsterne ikke bryder sig om ost, men da både min onkel rejsende Mac og jeg er ret vilde med ost, så har jeg en hemmelig mission om at vise de to herrer, at ost kan være ganske skønt.
Af samme grund var osteudvalget i den milde ende. Der var en knaldorange cheddar, en knaldrød tomatpesto-ost samt brændevinsknude-osten, som ikke smagte af brændevin – men havde en fin salt smag og mindede mere om en lidt blødere og mildere udgave af Prima Donna-osten.
Til ostene blev der serveret tynde kiks med spidskommen og et par andre krydderier samt timiankrydrede sorte oliven og portvinsmarinerede valnødder. Jeg blev heldigvis tilgivet af osteskeptikerne, da det viste sig, at ostene faldt i deres smag.
Margaritamousse
4 personer 
rørsukker
æggehvide
4 blade husblas
150 g rørsukker
200 g creme fraiche
80 g flødeost
1 dl fløde
grøn pasta- eller frugtfarve
½ dl tequila
½ tsk Cointreau
1,25 dl friskpresset limesaft
Hæld æggehvide i én frokosttallerken og rørsukker i en anden. Tag hvert cocktailglas og dyp først glaskanten i æggehviden og derefter i rørsukkeret. Sørg for at rotere det et par gange i sukkeret, så det bliver godt fordelt på kanten. Stil glassene til side, så de kan tørre.
Læg husblassen i koldt vand i ti minutter. Pisk i mellemtiden rørsukker, creme fraiche, fløde og flødeost, indtil sukkeret er opløst, og massen bliver luftig. Tilsæt lidt grøn farve – her holdt jeg dog ikke tilbage, da jeg godt ville have en pangfarve – og pisk igen. Tilsæt tequila, Cointreau og limesaft.
Tag husblassen op af vandet og knug den let. Smelt den forsigtigt over et vandbad eller i mikrobølgeovnen og lad den køle en smule af. Tag lidt af den lysegrønne masse og rør den ud i husblassen og tilsæt derefter husblassen til resten af den grønne masse og rør grundigt. Fordel det i de fire cocktailglas og stil dem i køleskabet i 2-3 timer, så moussen stivner. Pynt med en paraply ved serveringen.
Note: Jeg lavede følgende ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, som jeg fandt i et lille desserthæfte, jeg har liggende: Jeg dyppede glaskanterne i æggehvide i stedet for vand, da sukkeret så sidder bedre fast. Samtidig justerede jeg mængderne i opskriften, så der blandt andet kom lidt mere tequila i, og så udelod jeg appelsinsaft og revet limeskal, som opskriften ellers også inkluderer. I den oprindelige opskrift skal man tilsyneladende også bruge fløde, men der er ikke angivet hvor meget, så her gættede jeg på en dl, og det fungerede fint i min udgave.
Det var en ret flot og festlig dessert, og så havde den en spændende syrlighed og sødme på samme tid. Meget frisk og med en tydelig tequilasmag, uden at den blev sprittet.
Hvad er dog det for noget skrigrødt stads? Jeg har brugt eftermiddagen og aftenen i selskab med Klidmoster og Hanne, og der er blevet spist og fjollet en hel del! Jeg udsatte dem blandt andet for en amerikansk-sodavand-bootcamp, så nu har vi fået nok sødestoffer …
