Denne grønkålssuppe er lavet på vinterens sidste rester, for lad os se det i øjnene – foråret er over os, og snart skal vi nyde danske asparges og andet godt! Min grønkålssuppe er lavet på de sidste blade fra grønkålsstokken, et par af de sidste …
Da jeg lavede kimchi for nylig, fandt jeg også på en koreansk svinekødsret, vi kunne spise til. Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift men skelede dog til ingredienserne i en koreansk marinade, som jeg så hos Crazy Korean Cooking. Krydret koreansk svinekødsret 2 personer 350-400 …
Ideen til denne grønkålsomelet opstod, da jeg pludselig indså, at vi havde æg, der nærmede sig sidste holdbarhedsdato. Jeg tænkte, at det var samtidig en fin anledning til at bruge noget af vores grønkålsstok, som står og troner ude på terrassen.
Jeg må indrømme, at omelet og æggekage aldrig rigtig har fået mig helt op at ringe. Det ændrede sig dog – heldigvis – med denne grønkålsomelet.
Jeg har brugt skinke og ost som fyld, men er du vegetar, kan du naturligvis sagtens servere omeletten uden kød.
Grønkålsomelet
2 personer
6 store æg eller 8 små
1 dl mælk
½ tsk paprika
smør til stegning
30-40 g frisk grønkål
1 lille løg, hakket
salt og peber
Put grønkålen i en skål og hæld kogende vand over. Lad kålen trække et par minutter, inden du hælder vandet fra og finthakker kålen. Pisk æg og mælk sammen med paprika. Smelt smør på en pande og drys halvdelen af løgstykkerne ud over panden. Steg dem møre ved mediumvarme og hæld så halvdelen af æggemassen over, så den flyder ud over hele panden. Vent et minut eller to inden du fordeler halvdelen af grønkålen over. Lad din grønkålsomelet bage videre ved mediumvarme, indtil æggemassen er stivnet. Læg skinke og ost på den ene halvdel og brug en paletkniv til at vippe den anden halvdel af omeletten over fyldet. Tag omeletten af panden og læg den i et ildfast fad. Sæt den i ovnen ved 150 grader, så den kan holde sig varm, mens du tilbereder den anden grønkålsomelet.
Note: Ok, dette var dog en yderst dejlig omelet! Saftig og lækker, så den smeltede på tungen! Jeg bør tydeligvis lave omeletter noget oftere, hvilket jeg også har gjort efterfølgende. Tjek her hvilke omeletudgaver, jeg har lavet gennem tiden.
Jeg har lige været til julefrokost, og her medbragte jeg hjemmelavet sylte. Det er ellers ikke en ret, jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig, at jeg skulle lave, for jeg har i mange år været meget skeptisk over for sylte. Det skyldes sandsynligvis, at …
I går havde vi venner på besøg, og de blev udsat for en række japanske retter. Udover en variant af ramen med kylling fik de også en variant af okonomiyaki – nemlig en Hiroshima okonomiyaki (i den indgår der blandt andet nudler)! Jeg kan huske, …
I weekenderne spiser vi næsten altid rugbrød med pålæg til frokost, og sidste weekend omfattede pålægget blandt andet denne wienersalat. Jeg synes, det er sjovt at lave pålægssalater, og wienersalat er især velegnet, hvis du har rester i form af kogte kartofler og pølser. Du kan dog også koge dem til lejligheden og køle dem af, inden du laver pålægssalaten.
2 mediumstore kartofler, kogte
2 mediumstore pølser, kogte eller stegte
2 spsk finthakket rødløg
3 drueagurker, finthakket
1½ spsk creme fraiche 18%
1 spsk god mayonnaise
1 spsk sød sennep – gerne bornholmsk sennep
salt og peber
evt. purløg
Vend kartofler, pølser, drueagurker og rødløg i en skål. Rør creme fraiche, mayonnaise og sennep sammen i en anden skål og hæld det over kartoffelblandingen. Vend godt rundt og smag til med salt og peber. Lad gerne din wienersalat trække i køleskabet en times tid inden servering (kan dog udelades). Drys evt. lidt purløg over.
Note: Dette er en mild og god pålægssalat. Du kan pifte den mere op ved at bruge stærk sennep i stedet for den søde sennep eller ved at vende ekstra purløg i dressingen.
Nu nærmer slutningen af egnsret-benspændet sig. Der er en enkelt ret tilbage udover denne opskrift på ølben, og så går jeg over til oktober måneds benspænd. Ølben er en egnsret fra det nordlige Vestjylland. Jeg har set en del forskellige opskrifter på ølben, men har …
Kært barn har mange navne, og sådan er det også med fuldskager eller fulskager fra Sejerø. Ok, det er mest de to navne, jeg er stødt på, men jeg har også hørt, at de har kælenavnet ‘fusser’, hvilket jeg morede mig meget over 🙂 Nå, …
Jeg har efterhånden nævnt mexicansk mad som en af mine absolutte favoritter på madscenen, så det er ikke så overraskende, at jeg for et stykke tid siden inviterede familien på tacos med svinekød og ananas. Svinekødet bestod i dette tilfælde af godt krydret pulled pork, og da nevøerne endnu er ret små, så fik de i stedet grillet kylling i deres tacos. Men til de voksne gik vi all in på en velkrydret pulled pork.
Inden gæsterne kom, havde jeg bagt en dobbeltportion af de hjemmelavede tacos.
Jeg foretrækker at tilberede pulled pork på grillen, da vi har en grill, der kan holde en stabil og forholdsvis lav temperatur i mange timer. Har du ikke det, kan du i stedet se min opskrift på pulled pork i ovnen.
Vil du i stedet tilberede din pulled pork på grill, kan du se min opskrift på pulled pork på grill.
Jeg lavede følgende ændringer:
Jeg brugte en nakkefilet på 3 kg (så kunne jeg nemlig fryse resten ned)
Jeg lavede en tør rub på følgende: 3 spsk sød paprika 1½ spsk røget paprika 1 spsk løgpulver 1 spsk stærk chilipulver 1½ spsk salt 2 spsk rørsukker
Nakkefileten med gnedet med rubben og hvilede derefter et halvt døgns tid på køl, inden den røg på grillen.
Da kødet var grillet færdigt, blev en tredjedel af det (ca. 1 kg) flået fra hinanden og derefter vendt med følgende marinade:
1½ dl æblecidereddike ½ dl Heinz ketchup 2 tsk sød paprika 1½ spsk rørsukker 1 tsk salt
Grillet ananas
Jeg havde en meget moden ananas liggende, som jeg skar i tykke skiver på 1½-2 cm og smed på grillen, indtil de havde fået grillstriber og var godt lune på begge sider.
Mine tacos med svinekød blev serveret med en lang række tilbehør, så gæsterne selv kunne sammensætte deres tacos. Jeg lavede blandt andet en hurtig omgang syltede rødløg.
Syltede rødløg
nok til 5-6 personer
2 store rødløg, skåret i tynde skiver 1½ dl hvidvins- eller æblecidereddike 1½ dl vand 1½ dl rørsukker 1 spsk salt 1 tsk sorte peberkorn
Hæld eddike, vand, rørsukker, salt og peberkorn i en kasserolle og varm det op. Når det koger, putter du løgene i. Lad det simre i ca. 10 minutter og tag derefter kasserollen af varmen. Lad løgene trække i lagen i et par timer, inden du bruger dem som tilbehør. De kan også bruges som tilbehør til andre retter eller som topping på smørrebrød.
Tacos med svinekød
Og hvad puttede jeg så i mine tacos med svinekød? pulled pork grillet ananas syltede rødløg chilisauce tomatillo-sauce (kan udskiftes med grøn relish fra Meyers) frisk koriander
… og det smagte SÅ godt!!
Når du anretter et byg-din-egen-taco-bord, så gælder det naturligvis om at have et bredt udvalg af tilbehør, så folk kan bygge deres egen yndlings-taco. Herunder får du listen over de ting, jeg satte på bordet:
Velkrydret pulled pork
Grillet kylling kun krydret med salt (børnevenlig)
Benspændet for september måned er egnsretter, og i første omgang skal vi til Sønderjylland, hvor snysk kommer fra. Snysk er en grøntsagsstuvning, som ofte serveres med flæsk men kan dog også serveres med røget skinke eller stegte rødspætter. Det er i øvrigt ikke et tilfælde, …