Tag: smør

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Jeg hopper lige en uges tid tilbage – helt præcist til nytårsaften – hvor gemalen og jeg serverede sprød vaffel med laks og ærtecreme for de øvrige nytårsgæster. I vores vennekreds er der nemlig tradition for, at gæsterne medbringer retter og/eller tilbehør til nytårsmenuen, og 

Millionbøf med kartoffelmos

Millionbøf med kartoffelmos

Millionbøf stod ind imellem på menukortet i mit barndomshjem. Vi fik ellers ikke hakket oksekød særlig tit – oftest som hakkedrenge med kartofler og brun sovs men en sjælden gang også i millionbøf. Vi spiste det primært sammen med kartoffelmos, så det har jeg også 

Hjemmelavet brunkål

Hjemmelavet brunkål

brunkål, hvidkål, flæsk, svinekød, ribbenssteg, rørsukker, laurbærblade, smør, allehånde, bouillonDa vi holdt julefrokost sidste weekend, besluttede jeg mig for at supplere den glaserede skinke med lidt brunkål. Jeg brugte primært brunkålen som tilbehør til skinken, så jeg brugte ikke nær så meget kød i denne version, som jeg ville have gjort, hvis jeg skulle servere brunkål som hovedret. Af samme grund er jeg lidt i tvivl om, hvor mange personer denne udgave rækker til, så vær obs på det.

Jeg fandt en opskrift på brunkål hos Spise med Price men udskiftede det saltede flæsk med røget ribbenssteg – jeg er nemlig opdraget med, at man skal bruge røget svinekød til brunkål. Derudover justerede jeg lidt på blandingsforholdet og brugte som sagt mindre kød. Jeg vil anbefale dig at bruge 1 kg, hvis du serverer brunkål som hovedret.

Hjemmelavet brunkål
ca. 6 personer?

to tredjedele af et stort hvidkålshoved
6 spsk rørsukker
100 g smør
4 kviste frisk timian
1 spsk allehånde
1 laurbærblad
8 dl bouillon – gerne svinekødsbouillon
600-1000 g røget flæsk eller i mit tilfælde en ribbenssteg
salt og peber og evt. ekstra sukker

Del hvidkålen op og fjern stokken fra den del, du skal bruge. Skær derefter hvidkålen i tynde strimler, som du derefter hakker i mindre stykker. Smelt sukkeret i en stor gryde sammen med smør. Lad det blive let karamelliseret – dvs. lysebrunt. Hæld kålen i gryden sammen med timian, allehånde og laubærblad og vend det godt i det karamelliserede sukker. Skær ribbensstegen (eller flæsket) i solide stykker og stik det ned i kålen. Hæld bouillon over og læg låg på gryden. Lad det simre ved lav varme i ca. tre timer. Tjek undervejs at det ikke koger tørt – tilsæt i så fald mere bouillon eller vand. Smag din brunkål til med salt, rigeligt med peber og evt. lidt ekstra sukker.

Servér din brunkål sammen med skiver af det svinekød, det blev kogt sammen med samt en fyldig øl – og evt. en klat stærk sennep.

Note: Brunkål er en lidt mildere ret, end jeg regnede med, men ikke desto mindre en klassisk vinterret. Det er en fyldig sag, og er du ikke vant til at spise kål, skal du nok holde lidt igen, da din mave i så fald ikke er vant til at håndtere så store kålmængder. Husk at smage den grundigt til med peber og evt. lidt sukker.

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Tidligere på måneden blev jeg lokket til at medbringe kage på arbejdet, og valget faldt på en stikkelsbær-kokoskage, som jeg faldt over i sommers, da jeg ledte efter opskrifter med stikkelsbær. Vores stikkelsbærbuske var nemlig ganske gavmilde i år, og så er det jo bare 

Chokoladefudge og vaniljefudge

Chokoladefudge og vaniljefudge

Jeg fik lyst til at eksperimentere med chokoladefudge og vaniljefudge sidste weekend, hvor jeg ville medbringe hjemmelavede værtindegaver til et par vennebesøg. Jeg har før eksperimenteret med hjemmelavet fudge, og det er altså meget bedre end det, du kan købe. Og så er der naturligvis 

Grydesteg med pastinakfritter

Grydesteg med pastinakfritter

Jeg havde lyst til at forkæle gemalen – og mig selv – sidste weekend, så jeg fandt en lille grydesteg frem fra fryseren, som jeg fandt på tilbud for et stykke tid siden. Den var selvfølgelig økologisk, men det betød også, at der var en del fedt på den, så selvom det kan lyde af meget med 500 g grydesteg til to personer, så var der en vis mængde fedt, der blev skåret fra efter tilberedningen.

Der stod på pakken, at den lille grydesteg skulle simre i en gryde i en times tid. Personligt har jeg ikke noget imod rødt kød, så en anden gang kunne jeg godt finde på at eksperimentere med at sætte tilberedningstiden lidt ned, men denne gang holdt jeg mig til anbefalingen.

Vi får ikke så tit sauce – også selvom jeg lige har blogget om sauce i opskriften på vildand – men der blev også lavet en enkel sauce til den lille grydesteg, som blev serveret sammen med pastinakfritter.

Grydesteg med pastinakfritter

2 personer

500 g grydesteg
smør til stegning
1 gulerod, skåret i skiver
4 dl rødvin
2-3 dl vand
5 friske timiankviste
ca. 12 friske salvieblade
1 spsk maizena
salt og peber

Pastinakfritter:
olie
4 pastinakker
1 rødløg, skåret i både
timian
salt og peber

Smelt smør i en gryde og brun derefter stegen på alle sider. Tilsæt gulerod, 3 dl rødvin, vand, timian og salvieblade og læg et låg på gryden. Lad din grydesteg simre en times tid.

Når du har sat din grydesteg over, er det tid til at sætte pastinakfritterne over. Skræl pastinakkerne og skær dem i stave. Hæld dem i en frostpose sammen med rødløg og en god sjat olie, luk posen og ryst den godt, så olien fordeles ud over pastinakkerne og løgstykkerne. Spred grøntsagerne i bunden af et oliesmurt ildfast fad og strø timian, salt og peber over fritterne. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Tag din grydesteg op af gryden og hæld 1½ dl væde over i en kasserolle sammen med den sidste dl rødvin. Varm det op. Hæld lidt af væden over i en lille skål, hvori du udrører maizenaen. Hæld derefter maizenablandingen i kasserollen og rør godt rundt. Lad det simre i nogle minutter og smag så til med salt og peber. Ønsker du en lidt sødere sauce, kan du tilsætte lidt mørk sirup eller sukker.

Servér din grydesteg sammen med pastinakfritterne, saucen og evt. lidt blancherede sukkerærter eller grønne bønner.

Note: Det er nu dejligt med en grydesteg med en lækker sauce til! Pastinakfritterne er et fint alternativ til kartofler, og så kunne jeg altså ikke undvære noget grønt på tallerkenen, så der kom lidt sukkerærter på. Du kan også sagtens bruge grønne bønner.

Laks med spinatris

Laks med spinatris

Jeg var forbi fiskehandleren i weekenden for at købe et stykke laks, jeg skulle bruge til en bestemt ret, og da jeg alligevel var der, købte jeg et par ekstra stykker, så jeg kunne stege dem og servere sammen med spinatris. Og hvad er spinatris 

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Det er Halloween og dermed tid til edderkoppekager! Disse hyggelige størrelser er jo ikke så skræmmende, så dem kan man sagtens lave sammen med de små børn. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst muffin-opskrift, så længe dine muffins får en nogenlunde glat 

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Så nåede jeg til den sidste burger i benspændet – nemlig en højtbelagt efterårsburger med masser af smag! I denne basse har jeg brugt et godt udvalg af efterårssmagene – stegte svampe og rødløg, blommemarmelade, friterede salvieblade samt blåskimmelost. Nåja, og så en herlig oksekødsbøf lavet på friskhakket oksekød.

Du bestemmer naturligvis selv hvor stærk, blåskimmelosten skal være. Jeg valgte en forholdsvis mild udgave, der har lidt bid – nemlig Blå Kornblomst fra Thiese.

Efterårsburger

2 stk.

2 burgerboller – gerne hjemmebagte
300-400 g hakket oksekød
salt og peber
smør til stegning
12-14 friske salvieblade
150 g svampe, rensede og skåret i skiver
1 mediumstort rødløg, skåret i tynde skiver
1-2 spsk blommemarmelade
blåskimmelost, skåret i skiver

Form oksekødet til to bøffer og krydr dem godt med salt og peber. Smelt smør på en pande og svits kort salviebladene i det. Tag dem af og smid så bøfferne på i stedet. Steg dem på begge sider i nogle minutter. Personligt kan jeg godt lide, at de har en rosa midte, så de stadig er saftige og lækre. Tag bøfferne af og put lidt smør på panden. Skær bollerne over og steg dem kort med undersiden nedad i smørret. Tag dem derefter af. Smelt lidt mere smør på panden og steg svampene, indtil de er møre. Husk at krydre med salt og peber. Smelt atter lidt smør og steg til sidst rødløgene i det, indtil de er møre. Smør lidt blommemarmelade på den nederste del af hver bolle og læg skimmelost oven på. Læg derefter en bøf, svampe, rødløg og salvieblade i hver efterårsburger og servér dem med det samme – gerne med en lækker brown ale til.

Note: Denne efterårsburger er en ret mættende fætter – der er godt med smag i, og så har den også en vis pondus på kaloriesiden. Men skal du gå all in på efterårsstemning, så kan jeg varmt anbefale en efterårsburger.

Morgenmadsburger med bacon

Morgenmadsburger med bacon

Når jeg har blogget om morgenmadspizza, må jeg selvfølgelig også blogge om morgenmadsburger! Se, denne morgenmadsburger er den slags, du burde kunne bestille på en café, men jeg har dog aldrig set det på et menukort. Det ville ellers være en glimrende idé. Denne morgenmadsburger