Tag: smør

Beignets fra cajun-køkkenet

Beignets fra cajun-køkkenet

Her kommer sidste ret i cajun-benspændet – nemlig beignets! Jeg har forsømt desserthjørnet i cajun-køkkenet, men jeg nåede lige at lave beignets på falderebet. Beignets består af dej, der friteres i palmin og drysses med flormelis. Jeg har set en del opskrifter, hvor der indgår 

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Da jeg researchede til mit cajun-benspænd, studsede jeg lidt over navnene på nogle af retterne – blandt andet dirty rice og blackened fish. Førstnævnte var et stort hit her i huset, så jeg tænkte, at blackened fish måske også ville være det og lokkede derefter 

Krebsestuvning – Crawfish Étouffée

Krebsestuvning – Crawfish Étouffée

Denne smukke, farverige ret er selvfølgelig endnu en del af mit cajun-benspænd – nemlig en krebsestuvning eller en crawfish étouffée, som den originalt hedder. Den tager ca. en halv time at lave, så hvis du trænger til noget festlig og farverig mad i hverdagen, kan du jo prøve at snige denne ind i madplanen en af dagene i næste uge.

Jeg skelede til en opskrift på krebsestuvning fra My Recipes, men skruede op og ned for en række af ingredienserne, og så udskiftede jeg den grønne peberfrugt med en rød – det gav også et flottere farvespil i retten.

Krebsestuvning – crawfish étouffée

2 personer

2-3 spsk smør
½ løg, skåret i tern
2 bladselleri-stængler, skåret i skiver
½ peberfrugt, skåret i tern
1 fed hvidløg, finthakket
ca. 150 krebsehaler fra frost
½ tsk peber
1 tsk løgpulver
½-1 tsk sambal oelek
1 spsk hvedemel
1 dl vand
2 spsk finthakket forårsløg
1 spsk friskhakket persille
salt

Smelt smørret i en gryde og svits løg, bladselleri og peberfrugt i det ved mediumvarme i 4-5 minutter. Tilsæt hvidløg, peber, løgpulver, sambal oelek og hvedemel. Rør grundigt rundt og tilsæt så krebsehaler og vand. Læg låg på og lad det simre ved lav varme et kvarters tid. Tilsæt forårsløg og persille, lad det simre i et par minutter og smag så din krebsestuvning til med salt.

Servér det med kogte ris.

Note: Denne krebsestuvning er en dejlig, mediumkrydret ret. Pas på, at du ikke får brugt for megen sambal oelek, da det vil overdøve den fine krebsesmag. Retten har en fin, let-cremet konsistens, som får den til at føles en anelse syndig, men det skal der jo også være plads til 🙂

Praliné med pekannødder

Praliné med pekannødder

I forbindelse med cajun-benspændet skal jeg naturligvis også lave lidt søde sager, og det er i første omgang blevet til denne praliné med pekannødder. Det egner sig fortrinligt som konfekt til eftermiddagskaffen/teen, i hakket udgave oven på vaniljeis eller som værtindegave – eller bare når 

Lys fisk med ribs

Lys fisk med ribs

Hvad siger du til fisk med ribs? I fredags smuttede jeg forbi fiskehandleren for at finde en lys fisk, jeg kunne bruge i aftensmaden. Jeg havde tænkt mig at teste, hvordan fisk med ribs smager, for vores ribsbusk har givet et par håndfulde bær i 

Hvide asparges med sommerhindbær

Hvide asparges med sommerhindbær

Asparges-sæsonen er snart ovre, men jeg var så heldig at finde en bakke danske asparges på tilbud her i weekenden. Da jeg samme aften opdagede, at vi havde en del bær, der skulle plukkes, opstod der en sjov idé til en forret. Vi er nemlig så heldige, at flere af naboens bærbuske godt kan lide at stikke deres grene ind gennem plankeværket til os, da der er mere sol på vores side af plankeværket. Derfor kan vi plukke sommerhindbær nu, selvom vi selv kun har plantet efterårshindbær. Sommerhindbær er lidt mindre og mere syrlige i det, og så skal man være ekstra opmærksom, når man plukker dem, da der godt kan gå smådyr i dem (det undgår man ofte med efterårshindbær).

Jeg plukkede derfor nogle sommerhindbær, og så fandt jeg også lidt citronmelisse frem, som jeg kunne pynte retten med.

Hvide asparges med sommerhindbær

Forret til 2 personer

6 hvide asparges
1-1½ spsk smør
2 dl hindbær
Salt og peber

Skræl de hvide asparges og knæk ’foden’ af dem. Kog dem i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og anret dem på to tallerkner. Smelt smørret i en lille kasserolle og tilsæt så hindbærrene. Lad det simre i nogle minutter, indtil hindbærrene er blevet opløst, og smag så hindbærsaucen til med salt og peber. Fordel hindbærsaucen ud over de hvide asparges og pynt eventuelt med frisk citronmelisse.

Note: Dette er både en smuk og ret kæk servering – helt bestemt en noget anderledes måde at få hvide asparges på, men ikke desto mindre værd at prøve.

Sprøde romsnegle

Sprøde romsnegle

Sidste weekend havde vi gæster, og det var jo en glimrende anledning til at bage kage, hvilket i dette tilfælde blev romsnegle. Jeg indså, at det var alt for længe siden, jeg sidst havde bagt noget wienerbrød-agtigt, så jeg fandt en opskrift på romsnegle hos 

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Halløjsa – så kom der stegt fisk på tallerkenen igen! Denne hverdagsret blev pimpet op med tallerkensmækkere – både bladene og en enkelt blomst, for maden må jo også gerne være præsentabel, selvom det ‘bare’ er en almindelig hverdagsaften 🙂 Stegt fisk med tallerkensmækkere og 

Flamberede hjerter

Flamberede hjerter

Jeg slutter ild-benspændet af med en rigtig Sct. Valentines-ret – nemlig flamberede hjerter!

Hvis du nu sidder og tænker, at “hjerter er da indmad, og er det ikke lidt… ulækkert?”, så har du ikke smagt lynstegt kalvehjerte. Det er så lækkert og mørt og kan sagtens konkurrere med de dyre oksekødsudskæringer.

Nå, men jeg har før serveret flamberet kalvehjerte, hvilket jeg selvfølgelig først kom i tanke om, da jeg var gået i gang med tilberedningen. Denne udgave af flamberede hjerter blev dog tilberedt i Pernod, for jeg havde en halv fennikelknold tilbage efter de flamberede fisk, og så kunne jeg jo bruge den op ved samme lejlighed. Så dette er altså sommerudgaven af flamberede hjerter – en anelse friskere end den første udgave med cognac og fløde.

Flamberede hjerter

2 personer

ca. 250 g kalvehjerte, skåret i 1 cm tykke skiver
salt og peber
50 g smør
½ dl + 2-3 spsk Pernod

Tilbehør:
½ fennikel, skåret i tynde skiver
1 dl fin polenta, kogt og rørt med 2 spsk smør samt salt og peber

Smelt halvdelen af smørret på en ildfast pande. Krydr kødet med salt og peber og steg det et minuts tid på hver side. Tag panden væk fra komfuret (med mindre du ikke har en emhætte eller skabe lige oven over) og hæld en halv dl Pernod på panden. Sæt ild til dampene (der står flammer op med det samme, så hold næsen i behørig afstand). Lad det brænde et øjeblik og sluk så ilden. Tag kødet af og stil derefter panden tilbage på komfuret. Smelt resten af smørret i den og tilsæt så fennikelen. Steg den ved mediumvarme i et par minutter, til fennikelen begynder at blive mør.

Servér de flamberede hjerter med stegt fennikel og blød polenta.

Note: Jeg må indrømme, at lynstegt kalvehjerte er et hit hos mig, og de flamberede hjerter tog da også kegler hos gemalen. En dejlig servering, der også kan levere et fint show ved anretningen 😉

flambering
Hindbærsnitte-is

Hindbærsnitte-is

Ideen til denne hindbærsnitte-is opstod, da jeg fjollede med en kollega, som er virkelig, VIRKELIG glad for hindbærsnitter! Selvom den opstod som en joke, så kunne jeg godt lide ideen, så jeg måtte selvfølgelig prøve at lave det. Denne hindbærsnitte-is er derfor dedikeret til min