Tag: salvie

Svinekæber i øl og gulerødder

Svinekæber i øl og gulerødder

I går var det store bryggedag, og så stod menuen selvfølgelig på mad med øl i – nærmere bestemt svinekæber i øl! Vi havde besøg af vores belgiske ven, da der skulle brygges både stout og barley wine, så hele dagen duftede huset af malt. …

Kyllingerisotto

Kyllingerisotto

Sidste weekend spiste vi kyllingerisotto til aftensmad, og det var bestemt en ret, der faldt i både gemalens og min smag. Jeg havde fundet et par kyllingeoverlår i fryseren og besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne udnytte alt på kyllingen. Jeg valgte …

Grydesteg med pastinakfritter

Grydesteg med pastinakfritter

Jeg havde lyst til at forkæle gemalen – og mig selv – sidste weekend, så jeg fandt en lille grydesteg frem fra fryseren, som jeg fandt på tilbud for et stykke tid siden. Den var selvfølgelig økologisk, men det betød også, at der var en del fedt på den, så selvom det kan lyde af meget med 500 g grydesteg til to personer, så var der en vis mængde fedt, der blev skåret fra efter tilberedningen.

Der stod på pakken, at den lille grydesteg skulle simre i en gryde i en times tid. Personligt har jeg ikke noget imod rødt kød, så en anden gang kunne jeg godt finde på at eksperimentere med at sætte tilberedningstiden lidt ned, men denne gang holdt jeg mig til anbefalingen.

Vi får ikke så tit sauce – også selvom jeg lige har blogget om sauce i opskriften på vildand – men der blev også lavet en enkel sauce til den lille grydesteg, som blev serveret sammen med pastinakfritter.

Grydesteg med pastinakfritter

2 personer

500 g grydesteg
smør til stegning
1 gulerod, skåret i skiver
4 dl rødvin
2-3 dl vand
5 friske timiankviste
ca. 12 friske salvieblade
1 spsk maizena
salt og peber

Pastinakfritter:
olie
4 pastinakker
1 rødløg, skåret i både
timian
salt og peber

Smelt smør i en gryde og brun derefter stegen på alle sider. Tilsæt gulerod, 3 dl rødvin, vand, timian og salvieblade og læg et låg på gryden. Lad din grydesteg simre en times tid.

Når du har sat din grydesteg over, er det tid til at sætte pastinakfritterne over. Skræl pastinakkerne og skær dem i stave. Hæld dem i en frostpose sammen med rødløg og en god sjat olie, luk posen og ryst den godt, så olien fordeles ud over pastinakkerne og løgstykkerne. Spred grøntsagerne i bunden af et oliesmurt ildfast fad og strø timian, salt og peber over fritterne. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Tag din grydesteg op af gryden og hæld 1½ dl væde over i en kasserolle sammen med den sidste dl rødvin. Varm det op. Hæld lidt af væden over i en lille skål, hvori du udrører maizenaen. Hæld derefter maizenablandingen i kasserollen og rør godt rundt. Lad det simre i nogle minutter og smag så til med salt og peber. Ønsker du en lidt sødere sauce, kan du tilsætte lidt mørk sirup eller sukker.

Servér din grydesteg sammen med pastinakfritterne, saucen og evt. lidt blancherede sukkerærter eller grønne bønner.

Note: Det er nu dejligt med en grydesteg med en lækker sauce til! Pastinakfritterne er et fint alternativ til kartofler, og så kunne jeg altså ikke undvære noget grønt på tallerkenen, så der kom lidt sukkerærter på. Du kan også sagtens bruge grønne bønner.

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Så nåede jeg til den sidste burger i benspændet – nemlig en højtbelagt efterårsburger med masser af smag! I denne basse har jeg brugt et godt udvalg af efterårssmagene – stegte svampe og rødløg, blommemarmelade, friterede salvieblade samt blåskimmelost. Nåja, og så en herlig oksekødsbøf …

Svampepasta med salviepesto

Svampepasta med salviepesto

Her til aften har vi nydt en portion hjemmelavet pasta – helt bestemt svampepasta med salviepesto. Ideen opstod i forbindelse med mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter, for en af de madvarer, mange køber færdiglavet, er pesto i alskens varianter. Det har jeg også tidligere gjort …

Confiterede vagtler med kål

Confiterede vagtler med kål

Disse confiterede vagtler er inspireret af den anderilette, jeg ofte laver til jul. Jeg købte for lang tid siden et par vagtler i Irma, men glemte dem igen, så da jeg for nylig opdagede dem i fryseren, besluttede jeg mig for at få dem brugt. Så kunne jeg også meget passende bruge noget af det andefedt, jeg havde til overs fra jul.

Andefedt kan også købes i Irma, og jeg mener også, at de større supermarkeder sælger andefond. Kan du ikke finde glaskål i supermarkedet, kan du også bruge fennikel.

Confiterede vagtler med kål

2 personer

2 vagtler
2 tsk rørsukker
1-2 tsk salt
peber
2 spsk andefond
1 dl andefedt
6-8 friske salvieblade, finthakkede

2 blade grønkål
1-1½ dl glaskål skåret i tern
½-1 æble skåret i tern

Halvér vagtlerne og gnid dem med salt og sukker. Læg vagtlerne i et ildfast fad og hæld fond og fedt over sammen med salvieblade. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved 140 grade ri 2½ time. Tag derefter fadet ud og fjern stanniolen. Skru ovnen op på 200 grader og sæt fadet ind igen, så vagtlerne kan få lidt mere farve. Giv dem 5-10 minutter.

Mens vagtlerne er i ovnen, hakket du grønkålen og hælder i en skål. Hæld kogende vand over og lad kålen trække i nogle minutter, inden du hælder vandet fra. Fordel kålen i to skåle eller tallerkner og top dem med glaskål og æblestykker. Tag derefter de confiterede vagtler ud af ovnen og læg dem oven på kålen. Hæld lidt af væden ud over retten, inden du serverer den.

Note: Ok, confiterede vagtler er nu en ret festlig måde at servere de små fugle på. De får selvfølgelig smag af andefedtet, men det synes jeg nu ikke gør noget – sådan en miniand er nu heller ikke så ringe endda! Den friske glaskål og de lidt søde æbler giver også et godt modspil til den fede andesmag.

Pasta med græskar, chili og salvie

Pasta med græskar, chili og salvie

Jeg har lavet alt for få retter med græskar dette efterår, så for nylig lavede jeg en omgang pasta med græskar, chili og salvie. Så kunne jeg dels bruge noget af den græskarpuré, jeg blendede i forbindelse med græskarbrødet, dels kunne jeg eksperimentere med endnu …

Oksestuvning med kaffe og øl

Oksestuvning med kaffe og øl

Kan man bruge kaffe i det salte køkken? Selvfølgelig kan man det! Jeg har før brugt kaffe i en cowboystuvning (dog uden cowboys), så det var meget naturligt at eksperimentere med en oksestuvning med kaffe… og øl! Simremad med øl er nemlig lige så godt …

Grillede oksekødsruller

Grillede oksekødsruller

Den danske sommer har været noget blandet vejrmæssigt, men i sidste uge fik vi da fremtryllet disse grillede oksekødsruller. Jeg besluttede mig for at lave oksekødsruller, da jeg havde surfet lidt på nettet for at hente inspiration til, hvad jeg skulle bruge det stykke okseyderlår, som vi havde i fryseren. Jeg faldt over en opskrift på Grillklubbens forum, som jeg skelede lidt til, inden jeg legede videre med ideerne.

Grillede oksekødsruller

4 personer

750 g okseyderlår
ca. 2 spsk stærk sennep
4 skiver lufttørret skinke
et halvt glas små soltørrede tomater i olie (gerne cocktailtomater)
½ løg, skåret i tynde både
8 tandstikkere eller tynd snor til at binde omkring rullerne

Skær oksekødet i 8 tynde skiver. Bank hver skive flad med en kødhammer og smør dem derefter med stærk sennep. Skær skinkeskiverne over, så du får 8 smalle strimler i alt. Læg dem på oksekødsskiverne.

Læg soltørrede tomater og løgbåde på hver oksekødsskive og rul dem sammen.

Luk dine oksekødsruller med tandstikkere eller bind snor omkring. Steg dine oksekødsruller på den lukkede grill ved indirekte varme ved ca. 110 grader i 60-75 minutter.

grillede oksekødsruller, oksekød, varm tomatsalat, salat, tomater, salvie, løg, sennep, grill, grillet oksekød

Mens oksekødet griller, kan du lave en salat til. Jeg lavede en varm tomatsalat på grillen. Den fik ikke nær så lang tid, som jeg først havde planlagt, da kødet blev lidt hurtigere færdigt end ventet, men den er også fin, når den stadig har lidt struktur.

Varm tomatsalat

500 g gode små tomater – gerne San Marzano-tomater
olivenolie
30 store salvieblade
½-1 løg, skåret i små tern
salg og peber

Skyl tomaterne og halvér dem. Læg dem i et ildfast fad. Hak salviebladene og vend dem i tomaterne med løgtern og en god sjat olie. Drys salt og peber over og bag tomatsalaten på grillen sammen med oksekødsrullerne i 45-60 minutter – evt. lidt længere.

Herunder kan du se, hvordan de grillede oksekødsruller så ud, når de blev skåret over. De blev serveret sammen med den varme tomatsalat, gode krydrede oliven samt en enkel pastasalat lavet på minipasta, squash og lidt olivenolie.

Pastaret med ovntørrede tomater og aubergine

Pastaret med ovntørrede tomater og aubergine

Da jeg sidste år besluttede, at sommermadlavningen i år skal fokusere mere på vegetarretter, var det især pastaretter, jeg havde planer om at lave. Og her havde jeg også en anden ting i tankerne – nemlig små ovntørrede tomater, som er et sikkert hit i …