De sidste julemarkeder i Berlin

Lørdag var sidste hele dag i Berlin, men vi havde ikke så mange faste planer. Vi ville se DDR-museet, vi ikke havde nået dagen før, og så var dagen reserveret til de sidste julemarkeder i Berlin. Nu havde vi sådan set allerede set tre og havde aftalt at gå tilbage til to af dem, så det var ikke nær så presserende, og dagen gik derfor meget afslappet. Vi gik forbi Berliner Dom, da vi skulle til museet, og her vrimlede det med professionelle tiggere. Suk.

Men museet var godt. Det er ikke så stort, men der er mange spændende ting at se på eller læse om, og det gav et interessant – og varieret – indblik i DDR-dagligdagen. Det kan jeg godt anbefale.

På vej til museet havde vi også passeret endnu et julemarked, som dog ikke havde åbent, da vi gik forbi første gang. På vej tilbage gik vi selvfølgelig igennem området og nød al juleriet (ok, jeg gjorde!).

Vi tog forbi Prenzlauer Berg, hvor der også var julemarked, og her var tingene lidt anderledes – det virkede mere økologisk og ‘hippieagtigt’ (på den gode måde), men det heller ikke så overraskende i det kvarter.

currywurstMen det var Gendarmenmarkt, vi ville vende tilbage til, for jeg havde udset mig et par ting, jeg ville købe, så der tog vi hen bagefter. Jeg shoppede ikke så vildt (som jeg havde lyst til), men fik købt nogle gode ting!

Efter indkøbene kastede vi os over en anden Berliner-specialitet – currywurst! Vi delte en portion pommes frites, og det viste sig at være meget heldigt, for portionen var stor – og smagte ikke af særlig meget. Til gengæld var den ikke så fedtet, som fritter ofte bliver her i Danmark.

Og derefter dimsede vi lidt rundt. På et tidspunkt kom vi tilbage til det allerførste julemarked, vi var på, og da jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville prøve Glühwein, så måtte jeg jo købe en kop – og da vi havde spist en lille frokost, så var der jo også plads til en berliner… for kan man have været i Berlin uden at spise en berliner?

(ja, det kan man nok godt – men den smagte fint og indeholdt 3-4 gange så meget syltetøj som herhjemme!)

Efter afslapning på hotellet, hvor jeg blandt andet fik læst ‘Spardame’ færdig (den er god og kan anbefales, hvis man er til historiske romaner med intriger og rænkespil), gik vi en tur for at finde et sted at spise. Vi havde ikke noget bestemt sted i udsigt, men gemalen havde set, at der var et kvarter, hvor der var en del spisesteder, og her fik jeg lokket ham ind på den asiatiske restaurant, Coa. Det kom vi bestemt ikke til at fortryde, for hvor var det dog godt! Vi bestilte en drink hver – begge Pina Colada, men min uden alkohol (så passede det bedre til maden), og de smagte begge to friske og delikate.

Jeg bestilte en lækker papaya-reje salat med alskens lækre grøntsager (og rejer!) samt tre dim sum med kylling og basilikum med en fristende sauce til. De to retter kostede tilsammen 8,5 euro, og det var helt horribelt billigt i forhold til kvaliteten!

Coa, Berlin, restauranter i Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantCoa, Berlin, restauranter i Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantRestauranten havde nogle få men tillokkende desserter. Vi valgte dog at springe over (jeg må tilbage til det sted, når jeg engang kommer til Berlin igen!) og trissede i stedet ud for at sige farvel til det første julemarked, der også blev det sidste i denne omgang. Som en lille afskedsgave til os selv købte vi hver en kæmpe flødebolle (gemalens med mint og min med mocca), og dem guffede vi i os, mens vi sugede de sidste indtryk til os.

Helt bestemt en fantastisk tur med alle de mange julemarkeder i Berlin 🙂

Schwarzes Café

Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelseDet gjorde lidt ondt at forlade Gendarmenmarkt, men da jeg havde fået gemalen til at love, at vi skulle tilbage dertil om lørdagen, tog vi af sted for at få aftensmad. På min liste over anbefalede spisesteder stod Schwarzes Café, så der begav vi os hen – men på vejen så vi endnu et julemarked! Og selvom jeg allerede har lagt en masse billeder ind, så slipper I ikke for at se dette:
Men det var som sagt Schwarzes Café, vi var på vej til, og selvom selve cafeen ikke imponerede udseendesmæssigt, så blev det et meget vellykket besøg. Menukortet havde et bredt og meget fristende udbud, og det var svært at vælge. Jeg endte med steak, flødekartofler/kartoffellasagne og ovnbagte tomater i en yderst delikat pebersauce. Retten kostede omkring 14 euro, og det var den dyreste på kortet – gemalen fik en lækker lamme-/karryret til omkring 8 euro, og begge retter var virkelig gode til de penge.
Jeg havde læst i en guidebog, at en af de ting, man skulle prøve at smage i Tyskland, var en Berliner Weisse – en lys øl blandet med enten hindbær- eller ‘grønplante’-sirup Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelse(sidstnævnte er jeg lidt usikker på, men den hedder woodruff på engelsk). Så jeg bestilte den grønne udgave – og det var et fantastisk syn! Smagen var dog udmærket – en mild øl med sødme – lidt grenadineagtig uden at være særlig kraftig. Den gik fint til maden. Har jeg nævnt, at maden var utrolig lækker? Ok? Ja, men det var den altså også! Desværre mættede den så meget, at vi droppede at tage en drink bagefter – cafeen havde ellers et meget tillokkende og stort drinkskort, men så må vi jo tage forbi igen på et tidspunkt.

Schwarzes Café, café, restaurant, restauranter i Berlin, Berlin, madanmeldelse, restaurantanmeldelseI øvrigt stod der i guidebogen, at alene toiletterne var besøget værd, så jeg tog kameraet med ud på toilettet, inden vi gik (og det plejer jeg altså ikke – jeg sværger!!!). Til gengæld var det godt, jeg var så forudseende, for jeg har da aldrig set mage…! Special for you:
Og efter den vellykkede og begivenhedsrige dage trissede vi hjem i de juleoplyste gader – mætte og tilfredse…

Museumsdag – og chokolade…

Fredag havde vi planlagt som museumsdagen, og det viste sig at være et godt valg, for vejret var temmelig trist og vådt den dag. Vi tog først forbi Check Point Charlie, som jeg havde fået anbefalet af flere. Udstillingen beskrev først og fremmest de første år efter delingen af Berlin, murens opbygning samt alle de flugtforsøg, som østberlinerne foretog. Det var interessant, men samlet set var udstillingen noget skuffende – i mine øjne var den ikke særlig afbalanceret (jeg savnede f.eks. mere om dagligdagen for de to dele af Berlin, om årene op til genforeningen og tiden lige efter), der var en del gentagelser undervejs, og den var meget rodet sat op.

Vi tog derefter forbi Det Jødiske Museum, og det var markant anderledes. Det ligger i en bygning tegnet af Daniel Libeskind, og alene bygningen er besøget værd. Meget spændende opbygget – men også en anelse voldsom og mastodontisk. Jeg troede egentlig, at museet primært fokuserede på jødernes historie i tiden op til og under krigen, men det viste sig at være et generelt center for den jødiske kultur og historie. Derfor savnede jeg også lidt mere om tiden under 2. Verdenskrig, men alt i alt en god oplevelse.

julemarked, marked, jul, Berlin, rejse, museumVi valgte at spise på det jødiske museum og tog en tallerken af salatbuffeten. Jeg tog en krydret pølse til, mens gemalen kastede sig over et par falafler, og så fik vi en meget frisk æble-citron sodavand til. Jo, rejser går også ud på at smage spændende drikkevarer 🙂

Prisen var igen ganske rimelig – for to personers frokost samt drikkevarer til slap vi 20 euro – og det var endda velsmagende og rimelig sundt. Jamen altså…

Dernæst smuttede vi med undergrundsbanen og susede af sted til en anden del af byen, for en hvis person havde læst om en ganske imponerende chokoladebutik – Fassbender & Rausch Chocolatiers. Vi gik ind, kiggede os måbende omkring – og flygtede op i salonen på første sal, hvor vi ville prøve kageudvalget. Selvfølgelig kun for at skrive om der her på bloggen. Hvad gør man ikke for læserne? 😉

Fassbender & Rausch, julemarked, marked, jul, Berlin, rejseJeg valgte en appelsin-krokant kage, mens gemalen bestilte en Schwarzwälder kirsebærtærte. De var ret kompakte, men yderst velsmagende, og selvom de mættede godt, så slog de ikke nær så hårdt som La Glaces voldsomme men lækre kager gør.

Ganske gode – og igen en god pris – omkring 28 kr. stykket.

Ingen af os turde give os i kast med en varm chokolade (af frygt for at det ville være alt for voldsomt sammen med kagerne), men gemalen kastede sig ud i en kold chokoladedrik med rom. Jeg drak også lidt af den, og selvom den smagte ganske godt, så var jeg glad for, at vi ikke havde bestilt en hver, for der var absolut ikke sparet på rommen! Den smagte ikke sprittet – men procenten var alligevel høj, og det virkede lidt overvældende sådan midt på eftermiddagen.

Nå – men jeg ved jo godt, hvad I venter på. I vil have billeder af selve chokoladebutikken, så det får I selvfølgelig. Det første viser Rigsdagen lavet i det pureste chokolade, og der var flere lignende overdådighedsværker – blandt andet af Titanic! Butikken har flere hundrede forskellige slags chokolader (alene glasmontrene giver total ubeslutsomhedspanik!), men der er også meget fabrikspakket. Eftersom vi havde købt en del specialchokolade dagen før, så købte vi faktisk ikke noget her, men når jeg engang skal til Berlin igen, så raider jeg de glasmontre!

Weilands Wellfood og julemarked

Vi har som sagt været i Berlin de sidste fire dage, og det har været en skøn tur! Jeg har længe drømt om at opleve de store julemarkeder i udlandet, og det lykkedes mig at lokke gemalen med på at tage til Berlin nogle dage her op til december, hvor markederne starter. Desuden har jeg ikke været i byen før, og han har kun en enkelt gang for mange år siden, så der var nok at opleve!

Vi tog et fly torsdag morgen, men der gik noget tid med at finde frem til hotellet, for undergrundsbanen var omlagt, og der var sporarbejde, så vi måtte improvisere lidt undervejs for at finde frem. Det lykkedes dog efter lidt forsinkelse, og der var intet problem med at tjekke ind, selvom vi kom to timer før indtjek. Vi havde på forhånd booket et værelse hos Hotel Delta, som ligger tæt på Potzdamer Platz, og det viste sig at være et fornuftigt valg. Ikke alene var det et pænt og rummeligt værelse – morgenmaden viste sig god den næste dag. Der var ret lydt ud til gaden, men vi sov ret tungt, så det generede os ikke, selvom vi undrede os over, hvorfor de ikke havde gjort mere for at lydisolere. Nåja – og så var hotellet billigere end det allerbilligste, vi brugte i Århus i september, og hvor kvaliteten var væsentlig lavere. Sært.
Weilands Wellfood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BerlinEfter indlogeringen susede vi af sted for at få noget at spise, for det var efterhånden blevet frokosttid, og vi var sultne! Jeg havde researchet lidt inden og medbragt en liste over spisesteder, som forskellige havde anbefalet, og første stop var Weilands Wellfood. Og jeg vil med det samme bringe anbefalingen videre – meget lækker, billig og sund mad! Jeg fik en god wokret til 7.20 euro med kylling, bønnespirer, rød peberfrugt, aubergine, frisk koriander og fuldkornsris, og det smagte, godt, frisk og mættende! I det hele taget er Weilands Wellfood en restaurant, som har slået sig op på at have fiberrige og kalorielette måltider, og det var meget delikat. Prøv det!

Der er to af ovenstående restauranter i Berlin, og vi spiste på den, der ligger ved Potsdamer Platz. Det var også her, vi stødte på vores første julemarked! Jeg havde lavet en liste over julemarkeder, inden vi tog hjemmefra, men jeg må med skam meddele, at den glemte jeg i skyndingen… det viste sig dog ikke at være noget problem, som dagene gik, men mere om det i et senere indlæg. Det var julemarkedet, vi kom fra.
julemarked, marked, jul, Berlin, rejseDet viste sig at være et marked, som åbenbart lå der helt fast hele julen igennem. Jeg troede ellers, at det kun var i weekenderne, der blev julet igennem, men nejnej – i Tyskland tager man julen alvorligt! Faktisk gik de til tider helt bananas i juleudsmykning, men mere om det senere.

Her er der en af de mange juleknas-boder med skumslik i poser og dekorerede hjerter som udsmykning.
julemarked, marked, jul, Berlin, rejse, julepyntEn af boderne var tilmed en helt aflukket – og forholdsvis stor – butik, hvor der var kassevis af glaspynt. Og ikke bare de almindelige kugler i forskellige farver og med glimmer på – her var i alle mulige faconer, og de prøvede nærmest at overgå hinanden i skønhed – eller særhed! Der var mange, hvor jeg tænkte ‘hvad i alverden har det med julepynt at gøre’?

julemarked, marked, jul, Berlin, rejseEn af de mere sære var juleagurken. Hvem hænger det på sit juletræ?! Ok, jeg kan måske til nøds forstå det i forhold til det næste billede, hvor jeg var helt fortabt.

“Skat, har du husket at købe tandpastaen, som skal hænge på vores juletræ?”

Glaskugler – udformet som tandpastatube og tandbørste – lige til at hænge på juletræet.

Selv ikke jeg har så dårlig humor! 😀

OBS – mens jeg har skrevet dette, har gemalen opklaret gåden om juleagurken – det er åbenbart en gammel tysk (?) juleskik, der svarer til vores mandelgave. Man hænger agurken på juletræet, og når børnene om morgenen går ned til juletræet, er der en ekstra gave til det barn, som først finder agurken. Godt så.

Nu bliver jeg nødt til at købe en, næste gang jeg skal til Tyskland…