Tag: radiser

Fattoush brødsalat

Fattoush brødsalat

Jeg har kigget lidt i mit linkarkiv, og her faldt jeg over en gammel opskrift på fattoush, der er en israelsk brødsalat. Der er godt med sommergrøntsager i, så det var meget passende at prøve den nu. Denne udgave er løseligt baseret på en opskrift, 

Agurkesalat med mynte

Agurkesalat med mynte

Da jeg kiggede efter retter til mit franske benspænd, faldt jeg over en frisk og indbydende agurkesalat med mynte fra Mon Petit Four. Jeg kunne ikke stå for det friske pift fra mynten (og så var det samtidig en glimrende anledning til at få brugt 

Smørrebrødstærte – smörgåstårta

Smørrebrødstærte – smörgåstårta

En smørrebrødstærte? Hvad er nu det? Og ligner det ikke mere en smørrebrødslagkage?

Se, smørrebrødstærte – eller smörgåstårta som det hedder originalt – er selvfølgelig en skandinavisk opfindelse, som er ret populær i Sverige og Finland. Det er egentlig en forvokset (og lettere dekadent) udgave af en sandwich, men jeg har valgt at tage den med i månedens benspænd, for den vil også egne sig godt til et dansk frokostbord.

En smørrebrødstærte er ofte sammensat af lyst (sandwich-)brød og cremet fyld, og tærten er smurt med en creme/dressing og smukt pyntet. Mange af de udgaver, jeg er stødt på, indeholder fisk eller skaldyr, men i princippet kan en smörgåstårta laves med al slags fyld. Jeg faldt over en udgave hos ICA, som jeg lod mig inspirere af, og så skelede jeg til noget sandwichbrød, jeg tidligere har lavet.

Smörgåstårta – smørrebrødstærte

Denne smørrebrødstærte vil passe til ca. 10-12 personer til frokost.

Start med at bage brødet. Du kan bruge almindelig sandwichbrød af god kvalitet, men det er sjovere at bage selv, og så kan du samtidig vælge at bage brødet i en springform, så du blot skal flække det og fylde det, så snart det er afkølet.

Sandwichbrød – rundt

550-650 g hvedemel
150 g durummel
25 g gær
2 dl vand
4 dl letmælk
1 spsk salt
1 spsk honning
50 g smeltet smør

Hæld vand og mælk i en skål og rør gæren ud i det. Rør resten af ingredienserne i – hold lidt igen med melet – og ælt dejen til en ensartet og blød masse. Lad den hæve til dobbelt størrelse under et fugtigt klæde. Læg derefter dejen i en smørsmurt springform på ca. 24 cm stor form og tryk dejen ud, så den er jævnt fordelt. Lad den efterhæve i en halv time, inden du bager den ved 200 grader i ca. en halv time. Lad brødet køle helt af.

Når brødet er kølet helt af, kan du dele det i tre skiver (ligesom når du bager lagkagebunde og skal skære dem ud til sidst).

Nu skal fyldet røres sammen. Jeg valgte at lave fyld med rejer, laks og æg.

Smørrebrødstærte – fyld:

450 g forkogte rejer
4 hårdkogte æg
400 g laks
2 spsk friskhakket dild
2 dl god mayonnaise – for eksempel Hellmann’s
1½ dl creme fraiche 18%
salt og peber
saft og skal fra ½ øko-citron

Rejer, æg og laks hakkes groft og røres med de andre ingredienser.

Nu skal din smørrebrødstærte lægges sammen. Læg sandwichbrødsbunden på et fad og fordel halvdelen af fyldet ovenpå. Du kan evt. dryppe brødet først med lidt citronsaft. Læg derefter anden skive af sandwichbrødet ovenpå, fordel resten af fyldet på det og tryk det sidste stykke sandwichbrød ned på det.

Sørg for at fyldet når helt ud til kanterne og i det hele taget er fordelt jævnt.

Tærten skal smøres med en creme. I dette tilfælde blev det en mild peberrodscreme, der bestod af 3 dl creme fraiche 18% og 1 dl fintrevet frisk peberrod, der var rørt sammen og smagt til med citronsaft, salt og peber. Fordel cremen jævnt ud over hele tærten og sæt derefter tærten i køleskabet natten over.

Husk at pynte din smørrebrødstærte til den store guldmedalje, inden den serveres. I dette tilfælde blev tærten pyntet med krebsehaler, dild, fiskerogn, radiser og avokado. Kun fantasien (og smagsløgene) sætter grænsen.

Nyd en god, mild øl til din smørrebrødstærte – jeg serverede Jacobsen Velvet Ale til, og det var et glimrende match.

Fem retters menu del 1: Melondrinks, avokadocreme i urtepotte samt champagnesorbet

Fem retters menu del 1: Melondrinks, avokadocreme i urtepotte samt champagnesorbet

I søndags havde vi onkel rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og da de er lige så store foodies som os, benyttede jeg lejligheden til at lave en fem retters menu og dermed runde månedens benspænd af med manér. Her følger første del, der 

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret