Jeg bestilte for nylig en kasse danske grøntsager fra Aarstiderne, og her fandt jeg blandt andet en pose små faste kartofler samt et bundt frisk persille. Jeg fik straks den fikse idé at eksperimentere med persille-kartoffelsalat, for lad mig bare indrømme med det samme – …
Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det …
Jeg laver en del retter med lam i disse uger, for jeg er i gang med at rydde ud i fryseren og er stødt på de sidste udskæringer af det lam, vi købte i foråret. Det betød, at jeg sidste weekend fandt to små stykker lammeryg i fryseren, som straks fik en kærlig behandling i ovnen.
Inspirationen til denne provencalske lammeryg fandt jeg i en gammel kogebog, ‘Kalv & lam’, men jeg lavede dog en række mindre ændringer såsom at undlade vermouth samt skrue op for en række af krydderierne. Derudover gik jeg efter en lavere stegetemperatur, da jeg foretrækker saftigt rosa lammekød frem for gennemstegt og gråt kød, som ellers var moderne, dengang denne kogebog blev skrevet.
OBS – tomatfadet blev sat i ovnen under tilberedningen af den provencalske lammeryg.
Provencalsk lammeryg
2 personer
2 små stykker lammeryg – vejede ca. 350 g stykket 4 fed hvidløg, skåret i tynde splinter 1-2 tsk timian lidt olivenolie salt og peber
Tag lammeryg ud af køleskabet en halv time inden, at du skal bruge den. Smør lidt olivenolie i et ildfast fad og læg kødstykkerne i fadet. Smør lammekødet med lidt olivenolie og brug en spids kniv til at stikke små lommer i kødet, så du kan trykke hvidløgssplinterne i. Drys timian, salt og peber over kødet og stil den i ovnen ved 150 grader i ca. 45-60 minutter. Brug et stegetermometer til at tjekke, hvornår kødet er færdigt – jeg gik efter en stegetemperatur på ca. 60 grader og skruede derefter ovnen op til 225 grader. Kødet fik derefter ca. 10 minutter mere for lige at få lidt mere farve, og så blev fadet taget ud af ovnen.
Pensl de to stykker lammeryg med lidt olivenolie eller smør og servér dem sammen med grøntsager. I mit tilfælde blev det stegte champignons, letkogte grønne bønner samt nedenstående tomater.
Tomatfad
250 g cocktailtomater ½-1 dl friskhakket persille 2 fed hvidløg, pressede ½ dl olivenolie salt og peber
Skær tomaterne over og læg dem i et ildfast fad, du har penslet med lidt olivenolie. Rør hvidløg og persille sammen og drys det over tomaterne. Hæld derefter resten af olivenolien over og drys lidt salt og peber på. Stil den i ovnen i de sidste 10-15 minutter af lammerygsstegningen.
Note: Lammeryg er kræs, men der kan være en del spild forbundet med retten, hvis du serverer den for gæster, for her vil de fleste nok skære kødet fri af benet, inden lammekødet serveres for gæsterne. I dette tilfælde, når det nu kun var gemalen og jeg, kunne jeg bruge to små stykker og i stedet serverer et helt stykke lammeryg til hver person. Det ser muligvis ikke lige så elegant ud, men så går der intet kød til spilde 🙂
Jeg synes ikke, jeg kan have et græsk mad-benspænd uden også at prøve mindst én fiskeret, for grækerne spiser mange fisk og skaldyr. Desværre er en del af de græske retter svære at genskabe, eftersom mange af dem er baserede på fisk, der kan være …
Det græske benspænd griber om sig – den anden dag var det nemlig gemalen, der stod for madlavningen, og han lavede disse tomatfrikadeller – eller tomatokeftedes, som det hedder på græsk – til aftensmaden. Nu er jeg generelt fan af vegetarfrikadeller, men jeg mindes ikke …
Jeg spurgte min græske ven, hvilke retter hun kunne anbefale i forbindelse med mit græske benspænd i denne måned, og her nævnte hun blandt andet fyldt aubergine, der er en enkel men lækker vegetarret. Du kan selvfølgelig også vælge at bruge fyldt aubergine som tilbehør til en kødret, men den kan som sagt sagtens serveres som ren vegetarret.
Hun gav mig et link til en opskrift på fyldt aubergine hos Food, og den legede jeg så lidt videre med. Resultatet blev ovenstående servering – som i øvrigt er til to personer.
Fyldt aubergine
2 personer
1 aubergine
2 løg, hakkede
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
2 tomater, skåret i mindre stykker
2 spsk bredbladet persille, hakket
1 spsk mynte, hakket
salt og peber
evt. lidt citronsaft
Fjern den alleryderste del af aubergine-enderne og halvér derefter auberginen på den lange led. Varm olien op på en pande og steg auberginedelene på den flade side først, indtil de bliver gyldne. Giv dem derefter et par minutter på den anden side. Læg aubergine-delene i et ildfast fad og lad dem hvile i et kvarters tid. Imens laver du fyldet.
Svits løg og hvidløg i en pande i lidt olie. Løgene må ikke tage farve. Tilsæt tomater, persille og lidt salt. Lad det simre, indtil tomaterne er bløde, og tilsæt så mynten. Smag til med peber og evt. lidt citronsaft. Fordel fyldet oven på de to aubergine-halvdele. Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 40-45 minutter, indtil de er møre.
Fyldt aubergine kan serveres med kogte ris eller friskbagt brød.
Note: Som jeg har sagt før – man behøver ikke kød, når man kan lave så saftige, velsmagende vegetarretter på denne tid af året! Fyldt aubergine har masser af smag fra tomater, hvidløg og de friske krydderier, og det cremede auberginekød gjorde, at jeg heller ikke savnede en sauce til denne ret. Men du er selvfølgelig altid velkommen til at servere tzatziki til.
Jeg har som sagt belgisk mad-benspænd i denne måned, og hvad er så mere oplagt end at invitere gæster, som jeg kan ‘udsætte’ for eksperimenterne? I går havde vi besøg af et vennepar, hvoraf den ene kommer fra Belgien, og til forret fik vi disse …
Jeg har fundet lidt inspiration til et par tapasretter i kogebogen ‘Rosas tapas’, men da jeg ikke var i humør til at følge opskrifterne slavisk, endte jeg med at justere en del på opskrifterne, udelade et par ingredienser og såmænd også på selve fremgangsmåden. Ja, …
Jeg lavede som sagt en række tapasretter, da vi var i Nice, og da jeg havde lavet friterede blæksprutter, lå blækspruttekroppene stadig på spækbrættet og ventede på at blive brugt. Hvad skulle jeg bruge dem til?
Jeg opdagede en opskrift på Spanishfoodworld, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg brugte dog en anden type blæksprutte (i den originale bruger man ottearmede blæksprutter), ligesom jeg undlod safran, da ferielejligheden ikke havde dette på krydderihylden. Derudover justerede jeg mængderne, så der blandt andet kom flere kartofler i retten.
Pulpo con Cachelos
Kroppene fra 6 blæksprutter
lidt olivenolie
1 løg skåret i tynde skiver
ca. 2 spsk bredbladet persille, finthakket
ca. 500 g kartofler, skrubbede og skåret i tern på 2 x 2 cm
salt og peber
Skær hovedet af blæksprutterne og brug dem til friterede blæksprutter. Tag blækspruttekroppene og træk skindet af dem. Skær dem op i den ene side og rens blæksprutterne indvendig – fjern al indmad og den fine hinde. Skyl hver blæksprutte og skær blækspruttekroppene i stykker på ca. 2 x 2 cm.
Varm olien på en pande og steg løgene ved mediumvarme, indtil de er bløde og gyldne. Tilsæt lidt salt undervejs. Tilsæt persille og blæksprutte samt lidt vand. Læg låg på panden og lad det simre ved svag varme i en times tid. Rør ind imellem i retten og tilsæt evt. lidt mere vand. Pas på, at det ikke tørrer ud! Når blæksprutterne er møre, tilsætter du kartoflerne samt mere vand, så det lige akkurat dækker kartoflerne. Lad retten koge uden låg, indtil kartoflerne er møre og smag til med salt og peber.
Servér retten i små skåle.
Note: Blæksprutte med kartofler er en ret spændende ret. Jeg vil prøve at lave den med safran på et tidspunkt, for retten må gerne krydres lidt mere (efter min smag), men ellers en dejlig mild og velsmagende ret.
Denne fyldte kyllingerulle er en fin frokost- eller middagsret, og eftersom fyldet kan varieres meget, er det en ret, som du let kan tilpasse dine egne – eller gæsternes – smagsløg. Denne version af kyllingerulle er ret mild, men du kan sagtens bruge stærkere krydderier, …