Tag: marmelade

Spitzbuben – tyske medaljoner

Spitzbuben – tyske medaljoner

Jeg indrømmer gerne, at jeg til dels valgte at bage spitzbuben på grund af det fantastiske navn. Det – og så selvfølgelig at de ser så festlige ud! Jeg har set udgaver, hvor hullet i midten er lavet med en lille stjerneudstikker, og det ser 

Husk at gemme tomater til de kolde tider…

Husk at gemme tomater til de kolde tider…

For en måned siden kunne vi høste vores første udendørstomater i år – se ovenstående – og siden har vi nydt de dejlige hjemmedyrkede tomater med masser af smag. Selvom jeg helt sikkert foretrækker at spise dem rå, så sørger jeg også for at konservere 

Tomatmarmelade

Tomatmarmelade

tomatmarmelade, marmelade, tomater, cocktailtomater, cherrytomater, syltningLige nu forsyner vores tomatplanter os med lækre tomater, der er sprængfyldt med sommersmag, og mange af dem spiser vi direkte fra planterne. Jeg lagde dog nogle fra den anden dag, da jeg ville eksperimentere med at lave en tomatmarmelade.

En tomatmarmelade kan bruges som almindelig marmelade, men jeg har primært lavet den for at bruge den som tilbehør til oste-serveringer. Jeg bruger mindre sukker i denne marmelade end til bær-marmelader, da jeg ikke ville risikere, at marmeladen blev hvinende sød. Solmodne tomater er nemlig ret søde i sig selv. Det lavere sukkerindhold i marmeladen betyder dog også, at holdbarheden er kortere end almindelige bærmarmelader, hvor du ofte bruger mere sukker.

Tomatmarmelade

400 g cherry- eller cocktailtomater
150 g lys rørsukker
en lille smule salt

Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker. Put tomaterne i en kasserolle sammen med sukker og lad det simre ved svag varme, indtil sukkeret er opløst, og tomaterne er kogt møre. Marmeladen må gerne koge godt ind, så den bliver meget kompakt. Smag til med salt, inden du tager kasserollen af komfuret. Hæld tomatmarmeladen på små, skoldede glas.

tomatmarmelade, marmelade, tomater, cocktailtomater, cherrytomater, syltning

Rabarbermarmelade med stevia – LCHF-style

Rabarbermarmelade med stevia – LCHF-style

Rabarberne strutter af saft og kraft for tiden, men det er ved at være sidste udkald. Rabarber skal helst høstes inden Sct. Hans af hensyn til syreindholdet i rabarberstænglerne, så jeg smuttede ud i haven i går for at luge ud i det lille rabarberbed. 

Peanut butter jelly time!

Peanut butter jelly time!

Her til morgen smurte jeg et par peanut butter & jam sandwiches, som jeg delte med gemalen. Jeg havde researchet lidt og opdaget, at det er ret forskelligt hvilken type marmelade eller syltetøj, som amerikanerne foretrækker at smøre på. Det mest almindelige er jordbær, men 

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

Chilimarmelade og bananvalnøddecupcakes med limecreme

I dag har jeg været til boksning sammen med en af mine venner, og da vi kom hjem, havde gemalen lavet aftensmad til os. Efter endt spisning brugte vi resten af aftenen på at spille brætspil. Alt i alt et fantastisk koncept! Det må jeg dyrke noget oftere…

Men i går fik jeg fjollet lidt rundt i køkkenet. Jeg skulle bage kage til arbejdet, og så havde jeg set en opskrift i sidste udgave af Magasinet Mad, som gjorde mig rigtig nysgerrig – chilimarmelade. Med ristede løg i!! Det var så mærkeligt, at jeg måtte prøve det… jeg brugte dog en mindre mængde ristede løg. Opskriften på kagerne så jeg hos Hanne. Her erstattede jeg den oprindelige topping med en limecreme, der blev serveret ved siden af kagerne.

Chilimarmelade
2 glas
chilimarmelade, marmelade, hvidløg, olie, peberfrugter, tomater, løg, rørsukker, chili
5 fed hvidløg
½ l vegetabilsk olie
2 røde peberfrugter
50 g friske røde chilier
250 g tomater
100 g ristede løg
75 g sukker
2 tsk salt
1 tsk chilipulver

Snit hvidløgsfeddene fint. Varm al olien op i en gryde og steg hvidløgene i, til de er gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem i en anden gryde. Rens peberfrugterne og skær dem i tern på ca. 2 x 2 cm. Steg dem i olien (den samme som ved hvidløgene) ved meget høj varme, indtil skindet bliver sort. Tag dem op med en hulske og hæld dem i samme gryde som hvidløgene.

Rens chilierne, hak dem groft og giv dem samme behandling som peberfrugterne. De skal også i den anden gryde til sidst. Tag 1 dl af olien og hæld den over i den anden gryde med de stegte grøntsager. Skær tomaterne i tern og hæld dem i grøntsagsgryden sammen med ristede løg, sukker og salt. Bring det i kog og lad det småkoge i en halv time. Rør jævnligt i gryden.

Blend massen og smag til med chilipulver og salt. Fordel den derefter på glas og opbevar den på køl.

Note: Lugten af ristede løg er ikke mig – åbenbart – og slet ikke i denne ret, så jeg undgik at bruge for meget tid i køkkenet, mens det kogte. Resultatet blev dog ok – jeg nippede forsigtigt til det og smed derefter en god tsk chilipulver i, og jeg tror, det bliver godt som smørelse på boller og den slags. Men en anden gang udelader jeg altså de ristede løg, som var et sjovt påfund – men som jeg nok godt kan undvære i opskriften.

Banan-valnøddemuffins med limecreme
12 muffins
banan-valnøddemuffins, muffins, kage, hvedemel, bagepulver, natron, bananer, smør, rørsukker, vanilje, vaniljesukker, æg, creme fraiche, valnødder, limecreme, flødeost, flormelis, lime
225 g hvedemel
1 ¼ tsk bagepulver
¼ tsk natron
2 modne bananer
115 g blødgjort smør
115 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg, let sammenpisket
4 spsk cremefraiche
50 g grofthakkede valnødder

Limecreme:
100 g flødeost naturel
150 g flormelis
2 spsk limesaft

Bland mel, bagepulver og natron godt sammen. Pisk smør, sukker og vanille luftigt og cremet og tilsæt herefter sammenpisket æg lidt af gangen. Mos bananerne med en gaffel i en tallerken og rør dem i dejen sammen med creme fraishen. Vend melblandingen og de hakkede nødder i. Fordel dejen i muffinsforme med en ske og bag kagerne ved 190 grader i ca. 20 minutter.

Bland ingredienserne til limecremen grundigt og servér den til kagerne, når de er kølet af.

Note: Lækre, bløde kager – og med limecreme bliver de ekstra snaskede på den gode måde. Og de blev vel modtaget 🙂

Blommemarmelade med valnødder og æblesirup

Blommemarmelade med valnødder og æblesirup

Vi overnattede i svigerforældrenes hjem i går, da de havde brug for et par kattepassere (og hvem er bedre til det end gemalen og jeg, der begge er katteskrukke?). Vi havde fået at vide, at vi godt måtte høste ude i haven, hvor æbletræerne pt.