Tag: kiks

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Jeg præsenterer snart årets første benspænd, men inden da slutter jeg lige december-benspændet af med denne festlige cheesecake med hemmeligt nougatlag, som jeg serverede nytårsaften. Sammen med de blå macarons med lakridscreme og de lilla macarons med andemousse var det et udpluk af de retter, 

Lime-cheesecake med brombærkompot

Lime-cheesecake med brombærkompot

Sidste weekend havde vi gæster, og jeg brugte det som en glimrende anledning til at lave en lime-cheesecake i anledning af lime- og grapefrugt-benspændet. Dette er en bagt lime-cheesecake, og det vil sige, at den er mere kompakt og knapt så frisk og syrlig i 

Lakse-cheesecake

Lakse-cheesecake

Lakse-cheesecake er mit skøre bud på en forretsudgave af den klassiske ostekage fra Karolines Køkken. For ja, jeg kan naturligvis ikke have et 80’er-benspænd uden også at servere cheesecake, men da jeg har lavet en del versioner af den klassiske 80’er-dessert, så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at gå i en helt anden retning.

Sådan en lakse-cheesecake er ret mættende – også smagsmæssigt – så det er vigtigt at smage ostecremen til, inden du samler cheesecaken, så den ikke bliver for sød. Jeg lavede den i første omgang med fløde, men jeg tror faktisk, at den bliver endnu bedre med creme fraiche + husblas, da den så får mere syrlighed, så det vil jeg anbefale.

Lakse-cheesecake

4 personer

100 g røget laks/gravad laks
ca. 80 g kiks/knækbrød
1-1½ spsk blødt smør
100 g flødeost
1 dl fløde ELLER 1 dl creme fraiche 9% + et blad husblas (smeltet)
1 spsk sød sennep
½ spsk finthakket frisk dild
salt og peber
citronsaft

dild til pynt

Knus kiks/knækbrød og saml det med smør. Det skal lige akkurat hænge sammen. Fordel kiksemassen i fire mindre forme (gerne metalringe, som du stiller på hver sin frokosttallerken)). Pres det godt sammen, så det danner en fin bund til dine cheesecakes. Rør flødeost sammen med sennep. Bruger du fløde, skal du piske denne til flødeskum og derefter røre det i flødeosten. Bruger du creme fraiche, rører du det i sammen med det smeltede husblas. Smag til med dild, salt, peber og citronsaft. Fordel ostemassen i de fire forme og stil dem i køleskabet i mindst fire timer.

Skub forsigtigt de små cheesecakes ud af formene og lad dem stå i et kvarters tid, inden de skal spises. Pynt dem med laks og dild.

Note:En lakse-cheesecake er en ret sjov forret. Den kræver noget tilsmagning, så den ikke bliver for sød, men det er en fin og festlig fiskeforret.

Matcha Green Tea Cheesecake

Matcha Green Tea Cheesecake

En af de retter, jeg desværre ikke nåede under mit japanske benspænd, var Matcha Green Tea Cheesecake. Det er en cheesecake, der er smagt til med grøn te, og det er selvfølgelig så anderledes (og skørt), at jeg blev nødt til at prøve det. Det 

Brombær-cheesecake

Brombær-cheesecake

Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det skulle naturligvis fejres. I første omgang tog jeg denne brombær-cheesecake med til mine meget kageglade kolleger, og den faldt heldigvis i god jord – men hvem kan ikke også lide en dejlig fløjlsblød cheesecake med 

Jordbær-cheesecake

Jordbær-cheesecake

Den ene af mine to yndlingsnevøer har fødselsdag i dag (hurra!), og han skulle derfor fejres behørigt. Jeg havde tilbudt at tage et par kager med, og jeg valgte at tage to jordbærkager med – denne jordbær-cheesecake samt en meget børnevenlig fødselsdagskage med jordbærmousse og chokolademousse.

Denne jordbær-cheesecake er inspireret af en af mine yndlingskager – nemlig citron-cheesecaken jeg bloggede om for et par år siden. Jeg valgte at bruge chokoladesmåkager i stedet for en traditionel kiksebund. Den mørke chokolade og kakao gav et fint modspil til den søde topping og vanilje-flødeosten.

Jordbær-cheesecake

8-12 personer

Kiksebund:
150-200 g chokoladesmåkager*
75 g blødt smør

Ostecreme:
200 g flødeost – IKKE LIGHT
3 dl fløde
1½ dl flormelis
2 tsk vaniljesukker
4 blade husblas

Jordbærtopping:
10 mellemstore jordbær
2 dl vand
1½ dl rørsukker
2 blade husblas

*Brug dine yndlings-chokoladesmåkager (de skal helst være ret mørke og chokoladeagtige i smagen). Jeg lavede en hurtig portion småkager:

Hurtige chokoladesmåkager

150 g smør
½ dl lys rørsukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl hvedemel
1 dl kakaopulver
2 tsk bagepulver
½ dl hakkede mandler
1 dl hakket mørk chokolade
evt. 2-3 spsk mørk sirup

Rør smør, sukker og vaniljesukker sammen til en ensartet masse. Tilsæt mel og bagepulver og rør det sammen med mandlerne og chokoladen. Hak nødderne og rør dem i dejen og tilsæt evt. lidt sirup, hvis dejen er meget tør. Form dejen til en aflang, tyk pølse og læg den i køleskabet en times tid.

Varm ovnen op til 175 grader, inden du skærer tynde skiver af dejrullen – max 1 cm tykke – som du lægger på en bageplade med bagepapir. Bag småkagerne i ovnen i ca. 10-12 minutter (tjek at de ikke er alt for bløde, inden du tager dem ud af ovnen) og afkøl dem derefter på en bagerist.

Nu over til fremstillingen af jordbær-cheesecake:
Læg husblassen, som du skal bruge til flødeostecremen, i blød i koldt vand. Knus chokoladesmåkagerne og vend dem grundigt i smørret. Fordel blandingen i en springform på ca. 24 cm i diameter. Rør flødeost, flormelis og vaniljesukker. Når husblassen har ligget i vand i ti minutter, tager du den op og klemmer let, så det overskydende vand drypper af. Smelt forsigtigt husblassen over et vandbad eller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Når husblassen har samme temperatur som din lillefinger, kan du piske den i flødeostemassen. Pisk fløden til skum og vendt det forsigtigt i flødeostecremen. Hæld blandingen over kiksene i springformen, sørg for at smøre ostecremen ud, så overfladen er helt glat, og stil kagen på køl i mindst tre timer.

Når du vil lave toppingen til din jordbær-cheesecake, lægger du de to blade husblas i koldt vand i ti minutter. Mos fem af jordbærrene i en lille kasserolle og hæld vand og sukker i. Lad det koge op, så sukkeret er opløst, og tag så gryden af varmen. Lad det køle af et par minutter, inden du sier de moste jordbær fra. Opløs de bløde husblas i den varme jordbærsaft og vent dernæst på, at den køler så meget af, at den har samme temperatur som spidsen på din lillefinger. Skær de resterende jordbær i skiver og læg dem oven på din jordbær-cheesecake. Hæld forsigtigt jordbærsaften ud over og stil atter kagen på køl i mindst tre timer.

Note: Jordbær-cheesecake er en smuk og sommerskøn dessert. Jeg elsker jordbær, og det gør resten af familien også (især nevøerne), så det var oplagt udnytte de dejlige danske jordbær, som man kan købe overalt lige nu.

jordbær-cheesecake, jordbærkage, cheesecake, kage, dessert, jordbær, husblas, kiks, chokoladesmåkager, chokolade, mørk chokolade, hvedemel, flormelis, kakaopulver, mandler, bagepulver, flødeost, fløde, rørsukker, vanilje, vaniljesukker
Citron-cheesecake

Citron-cheesecake

Jeg indrømmer gerne, at dette er en af de ting, jeg har glædet mig mest til at lave til denne måneds benspænd – en cheesecake med masser af citron! Et eldorado i syrlighed kombineret med den flødesøde flødeostecreme – mmmm! Jeg var bange for, at 

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Florida Key Lime Pie, Boston Cream Pie samt supersyndig chokolade cheesecake

Her følger så anden del af beretningen om fredagens kagebord – første del kan du læse her. Da jeg sidste år fik en fantastisk hjemmelavet kogebog af en amerikaner, fulgte der en række kageopskrifter med, som jeg desværre ikke nåede at teste i august måned, 

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg – hovedretten må vente til i morgen aften, for der er ikke længe til sengetid.

Men altså – til forret lavede jeg en stærk rodfrugtssuppe, som var med til at give varmen. Lav den kun, hvis du er villig til at spise en suppe med bid i! Til dessert var der et par forskellige oste, lækre oliven, æblegelé, løgconfit (inspiration hentet hos Grydeskeen) og hjemmelavede kiks (inspiration hentet hos Foodfanatic – men derudover tilføjet krydderier).

Stærk rodfrugtssuppe

4 personer

600 g gulerødder
150 g knoldselleri
1 løg
3 dl grøntsagsbouillon
2 dl vand
50 g frisk ingefær
2 tsk karry
salt og peber
1 spsk mørk sirup

Gulerødder, knoldselleri, løg og ingefær skrælles og skæres i tern, inden de puttes i en gryde. Hæld bouillon og vand i og tilføj karry, salt og peber. Lad det koge, indtil grøntsagerne er møre – det tager nok en halv times tid. Blend det til en grov suppe og smag til med sirup samt evt. mere salt og peber.

Note: Den store mængde ingefær er med til at gøre suppen godt krydret, men det er jo sundt og smager skønt, og så er det med til at gøre suppe til en langt mere interessant ret.

løgconfit, glaserede løg, løg, smør, blomsterhonning, honning, bouillon, rosmarin, hønsebouillon, æblecidereddike

Løgconfit

2 løg
20 g smør
1 spsk rapsolie
3 store tsk blomsterhonning
salt og peber
5 friske kviste rosmarin
1 dl hønsebouillon
1 dl æblecidereddike

Smelt smør på en pande ved medium varme sammen med olien. Skær løgene i tynde skiver og hæld dem på panden og steg løgene forsigtigt. Tilsæt honning samt lidt salt og peber. Når løgene begynder at tage farve, tilsætter du rosmarin samt æblecidereddike og hønsebouillon. Lad det stå og simre et par timer eller tre – retten skal langsomt koge ind ved svag varme. Når det er blevet til en tyk og klæbrig masse, er retten klar – husk at fiske rosmarinen op inden servering.

Note: Lækker, mørk og mættende smag. Passede godt til en kiks men vil også egne sig fint som tilbehør til en kødret. Bestemt ikke sidste gang jeg laver dette – total kræs!

rosmarinkiks, kiks, brød, hvedemel, smør, æggehvider, æg, rosmarin

Rosmarinkiks

250 g hvedemel
100 g iskoldt smør
4-4½ spsk vand
1 æggehvide
tørret rosmarin
salt af god kvalitet

Hæld melet i en skål. Skær smørret i mindre stykker og gnid dem ind i melet. Tilsæt vandet og saml hurtigt dejen. dæk dem til og lad den hvile i køleskabet i en halv time. Rul dejen ud, så den er et par millimeter tyk, og udstik den – jeg brugte en hjerteform og skar den sidste dejrest ud i firkanter. Pensl kiksene med æggehvide, drys rosmarin og salt over og prik hver kiks et par gange med en gaffel. Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 9 minutter.

Note: Ikke helt så sprøde, som jeg havde håbet, men ellers fine og velsmagende kiks. Der er basis for at eksperimentere videre med denne opskrift…