Tag: kanel

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Tiltrængt weekend, og som jeg dog har glædet mig – den står både på besøg af venner, træning, cocktailparty – og spændende madlavning! Først- og sidstnævnte var der masser af her til aften, hvor vi havde besøg af et vennepar og deres 1-årige knægt med 

Linsesuppe med kokos

Linsesuppe med kokos

Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det 

Lækker let æblekage

Lækker let æblekage

Her får du opskriften på en let æblekage, du sagtens kan flikke sammen på en travl hverdagsaften. Og det var der plads til i dag, hvor aftensmaden bestod af en frisk og lækker salat. Så må man godt få lidt dessert, ikk’?

Denne æblekage fandt gemalen opskriften på nettet for flere år siden, og det viste sig, at han godt kunne lide kagen. Det er lidt af en heltegerning, eftersom han normalt ikke kan lide varm frugt. Men – denne går an, og den er dejlig let og hurtig at lave og smager skønt! Jeg foretrækker at spise den med kold flødeskum til, og sådan fik vi den også her til aften.

Let æblekage

6 personer

1 kg æbler
125 g rørsukker
50 g rosiner
1 spsk kanel

Dej:
125 g mel
125 g smør
125 g sukker
50 g hasselnøddekerner

Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Læg dem i et ovnfast fad. Kom sukker, rosiner og kanel mellem. Smuldr smør i melet. Tilsæt sukker og hakkede mandler eller nøddekerner. Det skal ikke samles. Fordel den grynede masse over æblerne. Bag ved 200 grader i 30 minutter.

Servér med iskold flødeskum, cremefraiche, eller is.

Note: Det er vitterlig en let æblekage at lave, så selvom jeg er fan af at lave desserten, inden gæsterne ankommer, så har jeg flere gange lavet denne i løbet af aftenen, mens de øvrige retter er blevet serveret.

Fyldte champignons og hvidløgs-basilikumdressing samt abrikos-valnøddetærte

Fyldte champignons og hvidløgs-basilikumdressing samt abrikos-valnøddetærte

Lørdag formiddag dukkede det første af de i alt fire vennepar op, som skulle bo sammen med os i løbet af ugen. De blev budt velkommen med et glas af den lokale rosévin samt lidt chips. Vi havde fundet en pose med lilla chips i 

Kanelstænger med creme og remonce, kanel-, æble- og gulerodsboller og frugtsalat med kokoscreme

Kanelstænger med creme og remonce, kanel-, æble- og gulerodsboller og frugtsalat med kokoscreme

I dag var det min tur til at tage morgenmad med på arbejdet. Jeg plejer altid at bage selv, når det er mig, der skal have med. I starten var det fordi, jeg var for doven til at gå til bageren (!) – eller rettere, 

Indisk salat med koriander, rogan josh light, dal og pappadums

Indisk salat med koriander, rogan josh light, dal og pappadums

Der kom indisk salat og rogan josh light på bordet, da vi havde gæster den anden dag! Jeg havde valgt en lille håndfuld retter fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget begejstret for. Jeg lavede lidt småjusteringer undervejs, og så blev retterne serveret sammen med jasminris og mangochutney.

Indisk salat med koriander

4 personer

1 løg, finthakket
4 store tomater, finthakkede
1 dl friske, hakkede korianderblade
½ agurk, skrællet og skåret i skiver
saft af en ½ citron
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk garam masala
1 tsk salt
peber

Bland det hakkede løg, tomater, koriander og agurk i en skål og tilsæt citronsaften. Kom derefter spidskommen, garam masala, salt og peber i skålen og rør forsigtigt rundt.

Indisk salat har en skøn frisk smag – og den kan selvfølgelig også serveres som tilbehør til andet mad end indisk …

Rogan josh light

4 personer

800 g kyllingefileter
2½ spsk olivenolie
2 hakkede løg
4 fed hakkede hvidløg
6 nelliker
12 kardemommekapsler
3 kanelstænger
5 laurbærblade
1 tsk garam masala
2 tsk finthakket frisk ingefær
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt fennikel
4 dl græsk yoghurt
1 lille dåse tomatpuré
4 dl vand
4 mellemstore kartofler skåret i skiver
2 tsk salt
peber

Marinade:
1 dl græsk yoghurt 10%
1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt chili
1 tsk salt

Skær kyllingefileterne i stykker på ca. 3-4 cm. Fjern evt. skind. Læg kødet i en skål og bland det med marinade-ingredienserne. Lad det ligge i skålen i ca. en halv time.

Hæld olie i en gryde, og steg løgene brune ved svag varme i ca. 10 min. Kom hvidløg ved efter 8 min., og lad dem stege sammen med løgene de sidste 2 min. Kom nelliker, flækkede kardemommekapsler, laurbærblade, kanelstænger, garam masala og ingefær i gryden og rør konstant rundt i 3 min. Tilsæt koriander og fennikel, og rør videre i 2 min. Kom kødet i gryden og brun kyllingestykkerne. Hæld derefter resten af yoghurten ved og rør rundt i 2 min. Hæld til sidst vand, kartofler og tomatpuré i gryden, og lad det hele simre ved lav varme i 45 min. Smag til med salt og peber.

Dal – grønne linser

4 personer

300 g grønne linser
1 tsk stødt gurkemeje
3 cm ingefær i hel stang
2 tsk salt

Tharka
10 g smør
2 tsk spidskommenfrø
1 tsk stødt chili
5 fed hvidløg, skåret i skiver

Skyl linserne godt i vand og fjern evt. små sten. Kom linserne i 750 ml vand i en gryde, tilsæt gurkemeje, salt og ingefær, og lad det simre uden låg i ca 30-40 min. eller til vandet er kogt ind. Konsistensen skal være lind og grødagtig. Rør i retten af og til. Husk at tage ingefærstangen op, efter vandet er kogt ind.

Tharka
Smelt smørret i en pande over middel varme, tilsæt spidskommenfrø og rør rundt i ca. 30 sekunder. Tilsæt chili og hvidløg. Rør rundt i ca. 5-8 min., eller til hvidløget er brunet, og hæld blandingen over den færdige dal. Tharka er et must til dal.

Pappadums/papadams

Kært barn har mange navne. De kan oftest købes hos etniske grønthandlere (jeg tror dog, at jeg købte disse hos Søstrene Grene). Hæld rapsolie i en stegepande, så der er et lag på minimum 1 cm og gerne mere. Opvarm olien, så den er gloende hed, og steg en pappadum i olien – det tager få sekunder. Afdryppes inden de spises sammen med resten af retterne.