Tag: indisk

Indiske dorader

Indiske dorader

Jeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor 

Indisk-inspireret kyllingeret

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i. Indisk-inspireret kyllingeret 3 personer 400 g kyllingefilet lidt olie 

Oksekød i spinat

Oksekød i spinat

Da jeg havde gæster den anden dag, lavede jeg denne indiske ret, som jeg fandt inspirationen til i en af yndlingskogebøgerne – ‘Vores indiske køkken’. Jeg lavede dog en del ændringer i forhold til den oprindelige opskrift – først og fremmest blev den lavet på oksekød og ikke lam, og så erstattede jeg fløde med kokosmælk. Derudover blev en række andre ingredienser enten justeret op eller ned mængdemæssigt.

Oksekød i spinat
8-10 personer
oksekød i spinat, indisk, oksekød, olivenolie, løg, hvidløg, kardemommekapsler, nelliker, peber, koriander, gurkemeje, garam masala, chili, spinat, kokosmælk
1,8 kg oksekød skåret i tern
3 spsk olivenolie
10 g smør
3 store løg, hakkede
10 fed knuste hvidløg
16 grønne kardemommekapsler
12 nelliker
20 hele peberkorn
6 tsk stødt koriander
6 tsk stødt gurkemeje
6 tsk garam masala
4 tsk stødt chili
4 tsk salt
1 l vand
500 g frossen spinat
1 dåse kokosmælk
peber

Læg spinaten til optøning. Brun kødet i en stor gryde sammen med olie og smør og tag derefter kødet op. Steg løgene i gryden over middelvarme i fem minutter, tilsæt hvidløg og ingefær og lad det stege i yderligere fem minutter. Tilsæt kardemommekapsler, nelliker og sorte peberkorn og rør rundt i to minutter. Kom derefter alle krydderierne i og tilsæt lidt vand. Rør godt rundt i et par minutter, hæld kødet i og blandt det godt med krydderierne. Hæld vandet i og lad retten simre uden låg, indtil halvdelen af væden er kogt ind. Kom spinat og kokosmælk i og lad det simre nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Note: Meget lækker og krydret – lige noget for mig! Retten blev serveret sammen med salat med koriander, vilde ris og pappadums. Jeg kan varmt anbefale at lave pappadums i mikrobølgeovnen – det tager ingen tid, er langt sundere og koster nok også mindre. Og og og – mindre opvask, ja tak!

Indiske frokostretter

Indiske frokostretter

I går havde jeg atter gæster, og jeg serverede en omgang indiske retter til frokost – dels fordi jeg godt kan lide indisk, dels fordi inderne har mange spændende vegetarretter, og en af gæsterne spiser ikke kød. Jeg fandt noget inspiration i en af mine 

Indisk salat med koriander, rogan josh light, dal og pappadums

Indisk salat med koriander, rogan josh light, dal og pappadums

Gemalen spiller rollespil om tirsdagen, og i sidste uge var jeg kommet til at love, at jeg nok skulle lave mad, hvis de kom her… I går var jeg lige ved at fortryde den udtalelse, men efter et par timer i køkkenet har jeg mere 

Rejer i kokoskarry og stegte tomater

Rejer i kokoskarry og stegte tomater

De senere år har jeg fået øjnene op for det indiske køkken, og til jul fik jeg kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget glad for. De sidste par måneder har jeg dog ikke fået prøvet flere opskrifter fra den, men i dag skulle det være!

OBS – da jeg lavede denne ret, var tigerrejer stadig værd at spise. Et par år senere kom det frem, at tigerrejer/kinarejer/wannameirejer bliver pumpet med kemi, når de avles i asiatiske dambrug. Det frarådes derfor at købe dem, og jeg vil anbefale dig at bruge grønlandske rejer i stedet.

Rejer i kokoskarry og stegte tomater
4 personerrejer, kokoskarry, kokos, karry, tomater, chili, ingefær, gurkemeje

400 g store rejer – helst grønlandske
2 spsk olivenolie
1 finthakket løg
3 finthakkede fed hvidløg
2 tsk finthakket ingefær
3 kardemommekapsler
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk fennikelfrø
6 friske, røde, spanske hakkede chilier uden frø
1 stor, finthakket tomat
8-10 faste tomater uden frø, skåret i halve
3 tsk stødt gurkemeje
1½ ds. kokosmælk
1 dl vand
saften fra en halv citron
1½ tsk salt

Varm olien op i en stor pande med høje sider og steg løget i ca. 5 minutter ved god varme. Kom derefter hvidløg, ingefær, koriander, flækkede kardemommekapsler, spidskommen, fennikelfrø og chili ved, og rør rundt i yderligere 2 min. Tilsæt den finthakkede tomat og de halve tomater og rør rundt i 3 min. Tilsæt gurkemeje, rør i et minut, og tilsæt kokosmælken samt vand og salt. Lad det simre i 10 min og kom derefter rejerne i. Lad det simre i 3-5 min. og pres til sidst citronsaften ud over retten. Servér med ris.

Note: Vi er kun to, så jeg lavede halv portion af ovenstående. Desuden havde vi ikke friske chilier på lager, så jeg brugte en tsk chilipulver i stedet, og der står altså ikke koriander i ingredienslisten, selvom vejledningen henviser til det!

Jeg var ret vild med retten, men vil nok bruge friske chilier en anden gang, da kokosmælken lagde en blid og mild dæmper på smagen (og retten har en del væde, så den kan sagtens tåle, at man skærer ned på kokosmælken). Gemalen var mere forbeholden, men han er åbenbart ikke så vild med fennikelfrø og kardemommekapsler. Jeg synes nu, at det gjorde retten ekstra spændende. Servér gerne retten med noget salat til – det bliver den ekstra frisk af.