Tag: husblas

Rejemousse

Rejemousse

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har fået rejemousse, og det må bestemt være en fejl! Både tunmousse og laksemousse rangerer højt på min liste over yndlingsforretter, så jeg mente, det var på tide at lave en opdateret udgave af rejemousse. Jeg 

Brombærsnitter med lakrids

Brombærsnitter med lakrids

Jeg er nået til sidste ret, jeg nåede i forbindelse med mit madblogs-benspænd, og det er brombærsnitter med lakrids. Jeg havde en opskrift på no-bake brombærsnitter fra Fru Kofoeds Køkken liggende, som jeg gerne ville prøve. Jeg måtte dog lave flere ændringer, da jeg ikke 

Medaljer med appelsingelé

Medaljer med appelsingelé

Disse medaljer med appelsingelé er min fortolkning af den klassiske kage, medalje, som normalt er to runde mørdejskager lagt sammen om flødeskum og vaniljecreme og derefter pyntet med glasur og rød gelé. Jeg syntes dog, det kunne være sjovt at lave en appelsin-udgave – og nåja, så brugte jeg også trekantede udstikkere, fordi det kunne være sjovt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på medaljer, jeg fandt på DR, men ændrede fyldet og pynten.

Medaljer med appelsingelé

ca. 10 personer

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g koldt smør, skåret i mindre tern
1 stk æg

Appelsincreme:
1½ dl sødmælk
Saft og fintrevet skal fra øko-appelsin
1½ spsk rørsukker
1 spsk majsstivelse
1 æggeblomme
3-4 dl fløde

Appelsingelé:
Saft og skal fra 1 øko-appelsin
½ dl vand
½ dl rørsukker
2 stk husblas

Rør mel og flormelis sammen og nulr smørret ud i det. Tilsæt ægget og ælt dejen sammen til en ensartet masse. Stil den koldt en halv times tid og rul den derefter tyndt ud på et meldrysset bord. Brug en udstikker til at udstikke dine kager. Jeg brugte en trekantet form og fik derfor flere kager end i den oprindelige opskrift, men bruger du en udstikker på ca. 7 cm, får du 20 cirkelformede kager. Læg kagerne på bagepapirbeklædte bageplader og bag dem 200 grader i 7-8 minutter, indtil de er let gyldne. Lad dem derefter køle helt af.

Mens kagerne køler af, varmer du mælken langsomt op i en lille gryde sammen med den revne appelsinskal. Rør sukker, appelsinsaft og maizena sammen i en lille skål. Når mælken koger, rører du blandingen i mælken. Pisk grundigt, indtil cremen er tyk. Hæld derefter cremen over i en lille skål og dæk overfladen af cremen med husholdningsfilm. Stil cremen i køleskabet og lad den køle af i mindst tre timer.

Nu er det tid til at ‘bygge’ medaljer.

Pisk fløden til flødeskum og put det over i en sprøjtepose med en stor stjernetyl. Sprøjt tæt på kanten på den ene halvdel af mørdagskagerne (husk inden at lægge de pæneste fra, som du kan bruge som den øverste del af dine medaljer). Der dannes dermed et lille hulrum i midten af hver medalje. Fyld dette med appelsincreme – den skal eventuelt piskes først – der skal bruges ca. 1 tsk, hvis du laver 10 medaljer af denne portion. Tag de øvrige mørdajskager og læg dem oven på de flødeskumstoppede kager. Giv dem et lillebitte tryk. find sprøjteposen frem og lav en lille top på hver medalje. Skær små stykker af appelsingeleen og brug dem til at pynte dine medaljer.

Servér kagerne med det samme – husk at de skal spises samme dag, som de samles.

Note: Disse medaljer har en mild, fin smag af appelsin. Hvis du gerne vil have en lidt mere intens smag, kan du evt. tilføje lidt appelsinmarmelade til fyldet (dvs. lige inden, at du putter appelsincreme i hver medalje).

Granatæble-cheesecake

Granatæble-cheesecake

Denne granatæble-cheesecake bliver årets sidste dessert, ja faktisk årets sidste ret på bloggen. I morgen venter nytårsaften, og der skal gemalen og jeg nulre rundt i køkkenet for at kokkerere (og sippe G&T imens, tystys!). Kagen kom på bordet i går, da vi havde et 

Skinketoppe med æg

Skinketoppe med æg

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi disse skinketoppe til forret. Det er en lidt alternativ udgave af en forret, jeg ofte lavede i 90’erne, men som jeg mistede opskriften på. Jeg fandt en opskrift, der mindede meget om, hos Maduniverset. Jeg måtte dog 

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Jeg præsenterer snart årets første benspænd, men inden da slutter jeg lige december-benspændet af med denne festlige cheesecake med hemmeligt nougatlag, som jeg serverede nytårsaften. Sammen med de blå macarons med lakridscreme og de lilla macarons med andemousse var det et udpluk af de retter, som vi medbragte, da vi fejrede aftenen sammen med en flok venner.

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

ca. 10 personer

Kiksebund:
275 g Oreos, knuste
75 g blødt smør

Ostecreme:
250 g flødeost – IKKE LIGHT
2½ dl fløde
1 dl flormelis
1 tsk vaniljepulver
4 blade husblas

Nougatlag:
100 g blød nougat
50 g flødeost
1 dl fløde
½ dl hasselnøddelikør
1 blad husblas

Blåt gelélag:
1 dl curacao
½ dl vodka
1½ dl vand
2 blade husblas

Læg husblassen, som du skal bruge til flødeostecremen, i blød i koldt vand. Rør de knuste Oreos sammen med det bløde smør til en ensartet masse. Fordel blandingen i en springform på ca. 26 cm i diameter – dæk gerne bunden af formen med bagepapir først, så det er lettere at skære kagen bagefter.

Læg husblassen til nougatlaget i blød i koldt vand i ti minutter. Hæld fløde og nougat i en gryde og varm det langsomt op, så nougaten smelter. Så snart den har gjort det, tager du gryden af varmen og rører likøren i. Hæld vandet fra husblassen og put den i gryden sammen med flødeost. Rør godt rundt, indtil du har en homogen masse. Tjek temperaturen på nougatcremen – hvis den ikke er varmere end tippen af din lillefinger, så pisker du nu fløden til skum og vender i nougatcremen. Tag en lille springform på 15 cm og stil på midten af din kiksebund. Pres den godt ned i kiksene og hæld så nougatcremen ud i formen. Du kan nok ikke undgå, at en lille smule trænger ud i kiksene, men prøv at sørge for, at det meste bliver inden for den lille ring. Stil nu kagen i køleskabet i mindst en time.

Rør ingredienserne til ostecremen sammen (undtagen husblassen). Når husblassen har ligget i vand i ti minutter, tager du den op og klemmer let, så det overskydende vand drypper af. Smelt forsigtigt husblassen over et vandbad eller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Når husblassen har samme temperatur som din lillefinger, kan du piske den i ostemassen. Pisk fløden til blødt skum og vend det forsigtigt i flødeostecremen. Hæld blandingen over kiksene i springformen, sørg for at smøre ostecremen ud, så overfladen er helt glat, og stil kagen på køl i mindst en time.

Nu er det tid til at lave det flotte blå gelélag. Læg husblassen i blød i koldt vand i ti minutter. Varm vandet op – det behøver ikke at koge, men det skal være varmt nok til, at den udblødede husblas kan smelte i det. Hæld curacao og vodka i det varme vand, når du har rørt husblassen ud i det. Lad det køle lidt af, indtil det er næsten håndvarmt, og hæld så den blå væske ud over toppen af din cheesecake. Stil den i køleskabet i et par timer, indtil geléen er stivnet.

Husk at tage kagen ud af køleskabet en halv time inden, at den skal serveres. Du kan evt. drysse lidt sølvkrymmel på lige inden serveringen – det er det, der giver sølvdråberne på toppen af denne kage.

Note: Jeg synes, det er en ret festlig servering, og så elsker jeg, at der er et hemmeligt nougatlag i cheesecaken. Det smager ikke så kraftigt, men det er en sjov lille detalje.

Peberrods panna cotta med laks

Peberrods panna cotta med laks

Denne peberrods panna cotta er en fin lille forret, du kan servere til nytår eller andre festlige lejligheder. Ideen med at lave en panna cotta til det salte køkken er stammer faktisk fra en af bloggens læsere, som foreslog mig det for flere år siden. 

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at lave en dessert eller to med mit lime- og grape-benspænd, så i weekenden kreerede jeg denne grape-fromage. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronfromage, men brugte selvfølgelig grapefrugt i stedet, og så pyntede jeg min grape-fromage med et 

Fortnite-kage med kirsebæris

Fortnite-kage med kirsebæris

Fortnite-kage stod øverst på ønskelisten, da jeg spurgte ældstenevøen, hvad hans fødselsdagskage skulle være udformet som. Fortnite er et af de mest populære computerspil lige nu, og jeg havde godt på fornemmelsen, at det var det, han ville foreslå. Jeg har ikke noget imod en udfordring, men eftersom hans fødselsdag blev holdt en lørdag, og vi havde travlt hele ugen, så vidste jeg, at jeg ikke ville have megen tid til projektet. Jeg valgte derfor at medbringe to islagkager, hvor denne Fortnite-kage var den ene, mens citron-islagkagen fra i går var den anden.

Og hvordan udformer man så en Fortnite-kage? Det kan man gøre på mange måder, men da jeg ikke havde så meget tid, så tænkte jeg, at jeg ville lave en af de mest ikoniske figurer fra spillet – nemlig en blå-lilla supply llama. Den ser så dejlig gakket ud, og så tænkte jeg, at den ville se flot ud på kagen.

Så ja – en Fortnite-kage er dermed første ret i månedens pyntet mad-benspænd 🙂

Fortnite-kage med kirsebæris

10-12 personer

Bund:
300 g biscotti eller lignende mandelsmåkager
75 g smeltet smør

Mandelmousse:
5 blade husblas
1 dl rørsukker
1 tsk vanilje
½ dl vand
3 spsk Amaretto
4 dl fløde

Kirsebærmousse:
500 g kirsebærsauce
3½ dl fløde
5 blade husblas

Knus småkagerne til krummer og bland dem med smeltet smør. Fordel krummemassen ud over en springform (ca. 26 cm i diameter), hvor bunden er betrukket med bagepapir.

Læg husblassen til mandelmoussen i blød i koldt vand.

Hæld sukker, vand og vanilje i en kasserolle og varm det langsomt op, indtil sukkeret er smeltet. Tag kasserollen af varmen og rør Amaretto i sammen med den udblødte husblas. Lad siruppen køle af, indtil den er håndvarm. Pisk fløden til skum og rør den med lette bevægelser sammen med siruppen. Fordel mandelmoussen over småkagebunden og stil springformen i fryseren i mindst fire timer.

Læg husblassen til kirsebærmoussen i blød i koldt vand. Smelt den over et vandbad eller i mikroovnen og rør den derefter ud i kirsebærsaucen.

Pisk fløden til skum og vend den sammen med kirsebærsaucen. Fordel kirsebærmoussen ud over islagkagen og stil den i fryseren i mindst fire timer.

Og så er det tid til at lave pynten til din Fortnite-kage. Til denne funky lama skal du bruge:

Fondant i
–  lyseblå
–  mellemblå
–  violet
–  lilla
–  lysebrun
–  mørkebrun
–  hvid

Derudover skal du bruge et spækbræt, en lille skarp kniv, nogle tandstikker, en sort tusch til kager, et eller flere billeder af lamaen samt ro og tålmodighed.

Jeg startede med at forme kroppen. Havde oprindeligt tænkt mig, at den skulle stå op, men min fondant var meget blød, så jeg besluttede, at det var sikrest at lade den ligge ned fra start.

Og så var det ellers bare om at lave ‘skørter’ (eller rettere sagt papirfrynser – bare i fondant). Jeg rullede tynde pølser af fondant, trykkede dem flade og skar dem til, så de var lige brede, inden jeg skar ‘frynser’. Derefter blev de lagt i lag på selve lamakroppen og hæftet forsigtigt i siderne.

Benene blev lavet ved at rulle lidt tykkere pølser af fondant, inden jeg stak en halv tandstik i hver, som derefter blev presset fast i figuren. Prikken i øjet blev tegnet med en kagetusch (kan købes i kagespecialbutikker ligesom fondanten).

fortnite-kage, fortnite, fortnite-dessert, fortnite cake, fondant, islagkage, kage, lagkage, fløde, husblas, kirsebær, rørsukker, smør, vanilje, Amaretto, is

… og sådan blev resultatet. Jeg tror, det tog lidt over en time – nok omkring en time og et kvarter. Da jeg var færdig med lamaen, røg den i fryseren, og så blev den lagt oven på islagkagen lige inden servering.

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Citron-islagkage med vaniljekransebund

Ældstenevøen havde fødselsdag for nylig, og her medbragte jeg to islagkager (ligesom ved lillebroderens fødselsdag sidste måned, hvor jeg medbragte en islagkage med koldskålsmousse og jordbærmousse samt en islagkage med hindbær og chokolade). Den ene islagkage var denne citron-islagkage – en enkel dessert, som bestod