Tag: grønkål

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Denne grønkålssalat er et godt eksempel på, at en salat sagtens kan udgøre et måltid i sig selv – meeen nu er der jo også brugt kål i den, og det mætter langt mere end romaine salat og iceberg salat 😉 Salaten var samtidig også 

Fiskedunser med dild og citron

Fiskedunser med dild og citron

Med forårsvejret – eller nærmere sommervejret – som har indtaget Danmark de seneste dage, så måtte der naturligvis også forårsmad på tallerkenen, og det blev til disse fiskedunser med dild og citron. Det giver et frisk pift til dunserne, og nåja – så er citron 

Konfiteret andelår med kålsalat

Konfiteret andelår med kålsalat

Der kom konfiteret andelår på bordet i går. Det er ellers en ret, der tager flere timer at tilberede, men så er det jo godt, at man kan lave den aftenen før og så blot varme den op dagen efter!

Konfiteret andelår er tilberedt på næsten samme måde som anderilette. Jeg undlod dog at lade andekødet trække først, ligesom jeg brugte færre krydderier og selvfølgelig heller ikke findelte det bagefter.

Konfiteret andelår

2 personer

2 andelår
ca. 1 dl andefedt
2 fed hvidløg
1 tsk salt
lidt peber
1 spsk rørsukker

Tilbehør:
Finthakket kål – i dette tilfælde grønkål og kinakål
appelsinsaft
hakkede peanuts

Gnid andelårene godt ind i salt, peber, hvidløg og sukker. Fordel derefter andefedtet over dem. Læg andelårene i et ildfast fad og dæk det med stanniol. Steg dem i ovnen ved 150 grader i tre timer. Tag fadet ud af ovnen og hæld lidt af fedtet over andelårene.

Kram kålen med appelsinsaft og anret det på to tallerkner. Læg et andelår på hver og drys peanuts over. Servér med det samme.

Note: Konfiteret andelår er saftigt men ikke så fedt at spise som anderilette, da andefedtet hældes fra. Det smager skønt sammen med den friske kål og de sprøde, salte peanuts.

Grønkålssuppe med æbler, spelt og bacon

Grønkålssuppe med æbler, spelt og bacon

Denne grønkålssuppe er lavet på vinterens sidste rester, for lad os se det i øjnene – foråret er over os, og snart skal vi nyde danske asparges og andet godt! Min grønkålssuppe er lavet på de sidste blade fra grønkålsstokken, et par af de sidste 

Grønkåls-gnocchi med tomatsauce

Grønkåls-gnocchi med tomatsauce

Her til aften var jeg i det italienske hjørne, da jeg lavede aftensmad, for det blev til disse grønkåls-gnocchi. Ok, italiensk med nordisk twist. Godt nok er foråret på vej, men jeg har stadig en række vintergrøntsager, der skal bruges – heriblandt grønkål. Denne gang 

Saftig grønkålsomelet

Saftig grønkålsomelet

Ideen til denne grønkålsomelet opstod, da jeg pludselig indså, at vi havde æg, der nærmede sig sidste holdbarhedsdato. Jeg tænkte, at det var samtidig en fin anledning til at bruge noget af vores grønkålsstok, som står og troner ude på terrassen.

Jeg må indrømme, at omelet og æggekage aldrig rigtig har fået mig helt op at ringe. Det ændrede sig dog – heldigvis – med denne grønkålsomelet.

Jeg har brugt skinke og ost som fyld, men er du vegetar, kan du naturligvis sagtens servere omeletten uden kød.

Grønkålsomelet

2 personer

6 store æg eller 8 små
1 dl mælk
½ tsk paprika
smør til stegning
30-40 g frisk grønkål
1 lille løg, hakket
salt og peber

Fyld:
4-6 spsk friskrevet cheddar
4 tynde skiver skinke

Put grønkålen i en skål og hæld kogende vand over. Lad kålen trække et par minutter, inden du hælder vandet fra og finthakker kålen. Pisk æg og mælk sammen med paprika. Smelt smør på en pande og drys halvdelen af løgstykkerne ud over panden. Steg dem møre ved mediumvarme og hæld så halvdelen af æggemassen over, så den flyder ud over hele panden. Vent et minut eller to inden du fordeler halvdelen af grønkålen over. Lad din grønkålsomelet bage videre ved mediumvarme, indtil æggemassen er stivnet. Læg skinke og ost på den ene halvdel og brug en paletkniv til at vippe den anden halvdel af omeletten over fyldet. Tag omeletten af panden og læg den i et ildfast fad. Sæt den i ovnen ved 150 grader, så den kan holde sig varm, mens du tilbereder den anden grønkålsomelet.

Note: Ok, dette var dog en yderst dejlig omelet! Saftig og lækker, så den smeltede på tungen! Jeg bør tydeligvis lave omeletter noget oftere, hvilket jeg også har gjort efterfølgende. Tjek her hvilke omeletudgaver, jeg har lavet gennem tiden.

Confiterede vagtler med kål

Confiterede vagtler med kål

Disse confiterede vagtler er inspireret af den anderilette, jeg ofte laver til jul. Jeg købte for lang tid siden et par vagtler i Irma, men glemte dem igen, så da jeg for nylig opdagede dem i fryseren, besluttede jeg mig for at få dem brugt. 

Kartoffelsalat med grønkålscreme

Kartoffelsalat med grønkålscreme

Kartoffelsalat hører mest sommeren til, men jeg kan nu godt lide at lave en vinterversion i ny og næ, så i dag fik vi denne kartoffelsalat med grønkålscreme. Du skal bruge faste kartofler, som du enten skræller, inden du koger dem, eller piller umiddelbart efter 

Anderuller med kål og appelsinsauce

Anderuller med kål og appelsinsauce

Disse anderuller er et godt bud på, hvordan du bruger resterne fra julemiddagen. Vi har nemlig primært levet af rester de sidste dage – både fra julemiddagen og den julefrokost, vi var til første juledag.

Til anderuller skal du bruge:

rester af stegt and, skåret eller flået i mindre stykker
fintsnittet rødkål
rispapir (kan købes i større supermarkeder samt asiatiske specialbutikker)
æble skåret i små tern

Du kan også vælge at bruge:

finthakket frisk grønkål
granatæblekerner

Tilbehør:
Appelsinsauce

Start med at zappe anderester og rødkål i mikroovnen, indtil det er blevet varmt.

Hæld koldt vand i et fad, der er mindst tre cm høj. Læg et stykke rispapir i og lad det passe sig selv i 30-60 sekunder. Test om det er blevet blødt – det skal kun lige nå at blive blødt, ellers bliver det meget skrøbeligt – og læg forsigtigt rispapiret på en stor tallerken. Læg et nyt rispapir i blød, inden du vender tilbage til rispapiret på tallerkenen.Læg lidt rødkål og andekød på. Brug også gerne lidt grønkål (eller anden finthakket kål) til at give lidt farvespil. Har du granatæble på lager, så smut også gerne et par kerner i. Du kan også putte små æbletern i – jeg valgte dog at drysse dem over, så mine anderuller ikke blev for tykke. Fold rispapiret rundt om fyldet – jeg plejer at folde den ene side over, rulle sammen og derefter folde enderne sammen under rullen.

Servér dine anderuller med en varm sauce – gerne appelsinsauce. Du kan dog også bruge rester af julesovsen, hvis du sørger for at røre godt med appelsinsaft i den, når du varmer den op.

Note: Anderuller er en sjov og anderledes måde at servere rester fra julemiddagen på. Denne version er ret tro mod det oprindelige måltid, men du kan altid spice det lidt mere op – for eksempel ved at krydre appelsinsaucen med chili.

Andesalat med kål og asiatisk twist

Andesalat med kål og asiatisk twist

Denne lune andesalat serverede jeg i søndags for vores gæster – ja, de selvsamme der fik både honningsnitter og skaldyrsrand. Jeg fandt på retten, da jeg grublede over, hvad jeg kunne lave, der var juleagtigt, men alligevel ikke traditionel julemad, og så fik jeg lyst