Tag: chili

Linsesalat med grønkål og svampe

Linsesalat med grønkål og svampe

Jeg er fortsat i gang med vinter-vegetarbenspændet, hvor vi i sidste uge fik denne linsesalat med grønkål og svampe. Det var en videreudvikling af en speltsalat, jeg havde set hos Hjemme hos Xenia, hvor jeg udskiftede spelt med linser og skar lidt ned på mængden. 

Blomkålskarry med kartofler

Blomkålskarry med kartofler

I sidste uge grublede jeg over, hvad jeg skulle lave til aftensmad, da jeg sad i toget på vej til arbejde, men det løste sig hurtigt, da jeg nåede frem, eftersom en kollega havde sendt mig en vegetaropskrift, han mente, at jeg skulle prøve. Total 

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Det bliver en krydret tomatsuppe med pasta, der bliver første ret i vinter-vegetarbenspændet. Januar er suppevejr, og så er det samtidig en fin anledning til at lave let og billig mad på lidt forskellige grøntsagsrester. Jeg har puttet en gavmild mængde krydderier i for at give tomatsuppen lidt mere pondus.

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

3-4 personer

Et løg, finthakket
Lidt olie til stegning
1 tsk chipotle
1 tsk stærk cayennepeber eller chili
1 spsk sød paprika
2 dåser flåede tomater
3 gulerødder, revne
1 pastinak, revet
1 tsk lakridspulver (for eksempel fra Bülow)
Salt, peber og sukker

Derudover:
250 g mikropasta
creme fraiche til at toppe suppen med

Hæld olie i en gryde og svits løget sammen med chipotle, cayennepeber og paprika ved mediumvarme, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt gulerødder og pastinak og svits det i nogle minutter, inden du tilsætter lakridspulver og tomater. Lad det simre i 20-30 minutter. Imens koger du pastaen. Smag derefter suppen til med salt, peber og sukker, inden du vender den kogte pasta i suppen.

Note: En god krydret tomatsuppe med et hint af pastinak og lakrids. Hvor kraftig, du opfatter den, afhænger selvfølgelig af hvor stærk en chipotle og cayennepeber, du bruger, samt hvor følsom du er over for stærk mad. Personligt syntes jeg, at den bed lidt uden at brænde.

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Det er ikke så tit, jeg blogger om den restemad, vi spiser, men i sidste uge lavede jeg et lidt anderledes restefad, som nu ender på bloggen. Når jeg bruger hakket oksekød i maden, bliver det meget ofte kombineret med hakkede tomater, men denne gang 

Kyllingegryde med gulerødder og spinat

Kyllingegryde med gulerødder og spinat

Det er efterhånden længe siden, at vi har fået en simreret med kylling, så jeg besluttede mig for at lave denne kyllingegryde sidste weekend, da jeg fandt en øko-kylling på tilbud. Kyllingegryde med gulerødder og spinat 7-8 personer 1 kylling, skæres i 10-12 stykker Olie 

Stegte rejer med mangosauce

rejer, mangosauce, mango, chili, cayennepeber, lime

Jeg lægger ud med en let og lækker forret i mit nytårs-benspænd. Nytårsaften kan let blive travlt og stresset i køkkenet, og så er det rart med retter, der er hurtige at lave. Mangosaucen kan du lave i forvejen, ligesom du også kan pille rejerne tidligere på dagen, så du kun skal koncentrere dig om at krydre dem og svitse dem kort på panden. Lettere kan det nærmest ikke være.

Stegte rejer med mangosauce
2 personer

6 store rejer – tag de frosne MSC-mærkede rejer med skal (har set dem hos blandt andet Føtex og Irma)
½-1 tsk cayennepeber eller chili
1 tsk salt
olie til stegning
limesaft
½ meget moden mango

Tø rejerne op. Imens kan du blende mangokødet til en lind masse og hælde den på en sprøjtepose. Du kan også lave din egen simple sprøjtepose af en frostpose, hvor du klipper et lille hul i hjørnet.

Pil derefter skallen af og fjerneden sorte streng i hver reje. Rør de to krydderier sammen og tryk den ene side af rejerne i krydderiblandingen. Hæld olie på en pande og varm det op. Svits rejerne på hver side, indtil de har taget farve. Hæld så limesaft over.

Anret mangosaucen på tallerkner og fordel rejerne over. Servér med det samme.

Note: En fin lille forret, hvor de letkrdrede rejer går godt sammen med den søde mangosauce.

Vegetarret i stegeso

Vegetarret i stegeso

Da jeg afslørede, at jeg havde tænkt mig at tilberede mad i stegeso i denne måned, spurgte gemalen, om jeg så også havde planer om at lave vegetarmad i stegesoen. Det var da en glimrende idé, så i weekenden lavede jeg denne simple vegetarret i 

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry 

Fyldte vinblade med oksekød

Fyldte vinblade med oksekød

Jeg nærmer mig så småt afslutningen på det tyrkiske benspænd. Inden da skal jeg dog nå at blogge om disse fyldte vinblade – eller dolmere som det også kaldes (eller dolma). Jeg har tidligere lavet kåldolmere – også i vildtkødsversion med kål og med bacon – men denne gang var det tid til at lege med vinblade. Det har jeg gjort en enkelt gang før (hvor jeg dog ikke fik blogget om det), og det kan være lidt af et pillearbejde, så derfor tog det lidt tid, før jeg gik i kast med det.

Jeg hentede inspiration fra kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’. Jeg valgte dog at skrue ned for kødmængden, op for rismængden samt udskifte tomatpuré med ketchup. Sidst men ikke mindst tilføjede jeg lidt sumak for at give retten ekstra syrlighed, men det er ikke et must, så du kan udelade det, hvis du ikke har sumak på lager.

Fyldte vinblade med oksekød

ca. 5 personer

ca. 300 g vinblade – jeg brugte vakuumpakkede

Fyld:
250 g hakket oksekød
2 mellemstore rødløg, finthakkede
6 spsk grødris
3 spsk hakket bredbladet persille
1 tsk chili eller cayennepeber
1 tsk sumak (kan udelades)
4 spsk ketchup
salt og peber

Tomatsuppe:
1 dåse hakkede tomater
4 dl vand
2 spsk ketchup

Bring en gryde vand i kog og put derefter vinbladene i. Lad det koge i par minutter og hæld så vandet fra. Rør fyldet sammen i en skål. Tag et vinblad og fold det forsigtigt ud på et spækbræt. Nip eller skær stilken af. Læg en tsk af fyldet på midten af vinbladet og fold tre af bladets sider ind over fyldet, inden du ruller vinbladet sammen om den fjerde del af bladet. Læg de fyldte vinblade i en stor gryde. Når du har rullet dem alle, rører du tomatsuppen sammen og hælder forsigtigt over vinbladene. Lad de fyldte vinblade simre under låg i ca. 40 minutter.

Servér de fyldte vinblade sammen med en hvidløgscreme (lavet på græsk yoghurt, presset hvidløg og salt) samt lidt brød – for eksempel fladbrød.

Note: Jeg var ret vild med de fyldte vinblade – ikke mindst det ekstra pift, som sumak gav. Det giver noget syrlighed, og det var gemalen ikke lige så vild med som jeg, så jeg har skruet ned for mængden i den opskrift, jeg har noteret herover (da jeg selv brugte noget mere). De fungerer i øvrigt fremragende som restemad, da de – ligesom lasagne – trækker mere smag ved at stå i køleskabet natten over.

Mercimek corbasi – tyrkisk linsesuppe

Mercimek corbasi – tyrkisk linsesuppe

En af de klassiske retter fra det tyrkiske køkken er denne cremede linsesuppe. Nu er min ægtefælle ikke så vild med suppe, men jeg tænkte, at denne her kunne han nok godt lide – især hvis der blev serveret lidt hjemmebagt brød til – så