Tag: cayennepeber

Slider med and og karrymayo

Slider med and og karrymayo

I søndags fejrede vi gemalens fødselsdag sammen med resten af familien, og her serverede vi et udvalg af sliders – blandt andet denne slider med and. Sliders er miniburgere, og jeg har tidligere eksperimenteret med sliders med pulled pork. Det er en ret, der er …

Stor kødpie med krydderier

Stor kødpie med krydderier

Denne kødpie serverede jeg tidligere på ugen, da jeg havde gæster lige efter arbejde. Mit benspænd med hakket kød er jo perfekt, når der skal laves mad til mange mennesker på én gang, og i dette tilfælde kunne jeg lave maden dagen før, så den …

Hjemmelavet tatar

Hjemmelavet tatar

Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det er en ret, jeg først for alvor forelskede mig i for nogle år siden, for indtil da var jeg lidt tøvende overfor at spise råt kød. Jeg kan huske fra min barndom, at min mor elskede det, og jeg forstod det simpelthen ikke dengang, for jeg fik jo samtidig at vide, at man altid skulle gennemstege kød!? Voksne opfører sig ikke altid logisk… 😉

Nå, men hjemmelavet tatar er ret let at lave – HVIS du har frisk, godt oksekød! Jeg vil til enhver tid anbefale dig at købe kød til tatar hos en slagter, så du er sikker på at få noget, der er så frisk og velsmagende som muligt. Til min udgave af hjemmelavet tatar brugte jeg noget oksekød, som jeg netop havde hentet hos en slagter (sammen med ca. 30 kg oksekød alt i alt – vi købte nemlig et stort kødparti direkte fra bondemanden). Man bruger ofte inderlår eller mørbrad til hjemmelavet tatar, men jeg prøvede at lave det med yderlår, og det fungerer også fint.

Hjemmelavet tatar kan selvfølgelig laves på mange måder – afhængig af årstiden og hvilke friske krydderier, man har adgang til. Jeg er inde i periode, hvor ting godt må være lidt spicy, så jeg puttede lidt chili i min udgave!

Hjemmelavet tatar

2 personer

ca. 400 g frisk oksekød – enten inderlår, yderlår eller mørbrad
evt. lidt smør
2-3 tsk mediumstærk sennep
lidt chili eller cayennepeber
1 spsk cognac
1 spsk kapers
1½ spsk friskrevet peberrod
salt og peber

Derudover:
1 skive rugbrød
evt. ½ spsk maltmel
1-2 spsk smør
salt
rødløgsringe
2 æggeblommer fra økoæg
ekstra kapers
lidt persille

Start med at hakke rugbrødet i små stykker – smuldr det evt. med fingrene. Jeg kan godt lide meget mørkt rugbrød til tatar, så jeg tilføjede lidt maltmel, da jeg ristede brødkrummerne på en pande i en god klat smør. Den bitre smag i maltmelet passer rigtig godt sammen med den runde og fyldige tatarsmag. Maltmelet kan dog udelades, hvis du bruger meget mørkt rugbrød. Lad de stegte brødkrummer køle af på en tallerken.

Svits overfladen på kødet med en brænder. Har du ikke det, tager du i stedet en pande, skruer den op på max varme og smelter en lille smule smør på panden (kun lige så kødet ikke brænder fast på panden). Svits alle sider på kødet – jeg gav hver side ca. 10 sekunder – og tag derefter kødet af panden. Fjern evt. fedt og skind. Skær derefter kødet i tynde strimler og hak dem grundigt.

tatar, hjemmelavet tatar, tartar, oksekød, cognac, kapers, sennep, chili, peberrod, rugbrød, maltmel, smør

Rør en tatar af kødet kombineret med sennep, chili, cognac, kapers og peberrod. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere sennep og/eller chili.

Drys brødkrummerne på to tallerkner. Del tataren op i to portioner og anret hver portion på hver sin tallerken. Det ser pænest ud, hvis tataren får en rund, skarp kant. Jeg brugte en stor udstikker, som jeg lagde på tallerkenen, inden jeg pressede tataren ned i den med en ske. Da jeg havde glattet overfladen, løftede jeg forsigtigt udstikkeren op igen.

tatar, hjemmelavet tatar, tartar, oksekød, cognac, kapers, sennep, chili, peberrod, rugbrød, maltmel, smør

Derefter pyntede jeg tataren med løgringe, æggeblomme, kapers og persille.

Tadaaa – hjemmelavet tatar til to!

Hvis du er meget bekymret i forhold til æggeblommen, så kan du selvfølgelig bruge pasteuriseret æggeblomme. De danske æg er dog erklæret salmonellafri, så jeg bruger altid økologiske æg – også i rå udgave.

Note: Hjemmelavet tatar er som sagt let at lave, hvis blot du kan få fat i frisk oksekød. Det smager rigtig lækkert, og du kan selvfølgelig selv skrue op og ned for krydderierne i retten, ligesom du kan tilføje andre krydderier. Havde jeg givet mig i kast med hjemmelavet tatar tidligere på året, havde jeg helt sikkert brugt frisk estragon i retten, men den er desværre forsvundet fra vores urtebed på denne årstid. Til gengæld kunne jeg så bruge den sidste persille fra bedet. Husk at smage til, når du rører tataren. Jeg lavede en forholdsvis mild udgave, da jeg var bange for at gøre den for stærk, men til en anden gang tør jeg godt hælde lidt mere chili og peberrod i.

Farserede portobellosvampe

Farserede portobellosvampe

Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe  køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af …

Oksekødsruller med paprika og svampe

Oksekødsruller med paprika og svampe

Jeg lavede disse oksekødsruller et par dage efter, at jeg havde lavet oksekødspie, for jeg havde tre plader butterdej til overs. Oksekødsruller er pølser lavet af oksekødsfars, der er indbagt i butterdej sammen med grøntsager i creme – eller det er det i hvert fald …

Creamed corn og kraftig bønnemos

Creamed corn og kraftig bønnemos

Det er alt for længe siden, at vi sidst har fået texansk mad, så det udsatte vi sidste uges gæster for! Billedet yder ikke maden retfærdighed, for den smagte langt bedre, end den så ud, og eftersom vi havde yndlingsnevøerne inkl. forældre på besøg, så var der ikke fokus på anretning denne gang 🙂

Følger du ofte med på bloggen, så ved du, at jeg er ret pjattet med texansk mad. Mad fra Texas er ofte godt krydret men behøver ikke nødvendigvis at være stærk, hvilket denne creamed corn er et glimrende eksempel på. Creamed corn er en dejlig mild og flødefed ret, som egner sig fortrinlig som tilbehør sammen med stærk mad, da fløden kan være med til at dæmpe den hidsige chili, som texanerne gerne bruger i gavmilde mængder.

Bønnemosen er en fyldig sag, der har en dyb og kraftig smag. Den er ikke chilistærk, men den er nok mest for voksne smagsløg.

Den texanske guacamole kan du selv bestemme styrken af. Den er tænkt som en stærk guacamole – i den originale opskrift er der brugt syltede jalapenos – men jeg brugte i stedet en god portion cayennepeber, og så bider denne guacamole også fra sig!

Sidst men ikke mindst stegte vi kyllinger på grill. Absolut bedste måde at stege kyllinger på, hvis du spørger mig.

Jeg fandt inspiration til retterne i ‘The Texas Food Bible’, men justerede på en række af målene og udskiftede nogle af råvarerne – blandt andet at udelukke alkohol, nu hvor noget af maden også blev serveret for børn.

creamed corn, majsstuvning, vegetar, majs, fløde, løg, chili, bønnemos, vegetar, guacamole, avokado, koriander, cayennepeber, røde bønner, chili, bacon, hvidløg, løg, texansk

Creamed corn

5-6 personer

650 g frosne majs
en god klat smør
2 løg, finthakkede
1 spsk pasilla chili eller lignende mild chili
2½ dl fløde
citronsaft
salt og peber

Tø majsen op. Smelt smør i en stor pande og svits løgene sammen med chilien. Når løgene er bløde, tilsætter du majsene og rører godt rundt. Lad det simre i nogle minutter, inden du tilsætter fløde. Lad det simre, indtil fløden er kogt så meget ind, at majsene er bløde, og retten er cremet. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Note: Jeg er klart fan af creamed corn. Ikke alene smager det godt – creamed corn er også genial som tilbehør til stærk mad, da den kan være med til at dæmpe styrken i den chilistærke mad (hvis man er ved at få lidt for meget chili på én gang :-)).

creamed corn, majsstuvning, vegetar, majs, fløde, løg, chili, bønnemos, vegetar, guacamole, avokado, koriander, cayennepeber, røde bønner, chili, bacon, hvidløg, løg, texansk

Kraftig bønnemos
6 personer

750 g kogte røde bønner (svarer til ca. 3 dåser forkogte bønner)
125-150 g røget bacon
lidt smør til stegning
4 fed hvidløg, presset
1 løg, hakket
1 spsk pasilla chili eller lignende mild chili
½ dl bouillon
salt og peber

Skær baconen i mindre stykker og svits det i en smule smør i en gryde. Når det begynder at blive mørt, tilsætter du hvidløg, løg og chili. Steg videre i et par minutter. Hæld bønnerne i sammen med bouillonen og lad det småkoge i en times tid. Hvis bønnerne er ved at koge tørre, tilsætter du lidt mere vand eller bouillon. Hvis der er megen væske tilbage efter en time, så hæld noget af det fra og blend derefter bønnerne til en bønnemos. Hvis du har været lidt for gavmild med væsken, og bønnemosen derfor bliver meget lind, kan du hælde bønnemosen tilbage i gryden og lad den koge videre ved lav varme – husk at røre med jævne mellemrum – indtil konsistensen er mere fast. Smag til med salt og peber.

Note: En god fyldig bønnemos, som virkelig mætter. Det røgede bacon giver samtidig retten lidt bålsmag, hvilket jeg fandt yderst passende, når nu det er Texasmad. I den oprindelige opskrift blev der blandt andet brugt jalapenos, men her valgte jeg at bruge en mildere chili, og det gør bestemt ikke noget, eftersom retten i forvejen har en ret kraftig og mørk smag.

creamed corn, majsstuvning, vegetar, majs, fløde, løg, chili, bønnemos, vegetar, guacamole, avokado, koriander, cayennepeber, røde bønner, chili, bacon, hvidløg, løg, texansk

Texansk guacamole
4-5 personer

4 avokadoer
½-1 tsk cayennepeber eller chili
½ løg, finthakket
2 spsk finthakket koriander
citronsaft
salt og peber

Mos avokadoerne grundigt og vend dem med løg og koriander. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Note: Jeg bruger en ret hidsig cayennepeber, så min udgave blev ret stærk. Jeg har ikke før prøvet en guacamole uden hvidløg, så det var ret spændende – især fordi korianderen gav et fint letblomstret strejf til smagen.

Efterårsudgave af svensk pølseret

Efterårsudgave af svensk pølseret

Nu begynder kulden for alvor at bide – især om morgenen – og derfor er det en god idé at lave stærk mad, der får blodet til at rulle lidt hurtigere i årerne! I går lavede jeg denne efterårsudgave af svensk pølseret, og det blev …

Chilaquiles med majs og kylling

Chilaquiles med majs og kylling

Jeg ledte efter opskrifter på mexicansk mad tidligere på ugen, for en af grundene til, at jeg valgte majs og græskar som benspænd for september, var at jeg så havde en god undskyldning for at lave nogle mexicanske og amerikanske retter. Jeg fandt en simpel …

Lammestuvning med majs og græskar

Lammestuvning med majs og græskar

Når nu månedens benspænd er majs og græskar, så er det naturligvis oplagt at kombinere de to ingredienser i samme ret, og det blev i dette tilfælde en herlig lammestuvning, som vi spiste i weekenden.

Inspirationen til denne lammestuvning fandt jeg i ‘Jamies Amerika’, hvor han fortæller om en indiansk-inspireret ret, han fik i Arizona. Indianerne bruger ofte ‘de tre søstre’, som er deres fællesbetegnelse for majs, græskar og bønner, i madlavningen, og de indgår også i denne ret. I den originale opskrift er bønnerne faktisk ikke med, men er foreslået som tilbehør til retten, men jeg syntes, det var oplagt at putte dem i min lammestuvning og servere det som en samlet ret.

Jeg har justeret på en række af målene og har også udeladt bladselleri (som jeg ikke bryder mig om) i min lammestuvning samt bouillonterninger (da jeg forsøger kun at bruge hjemmelavet bouillon).

Lammestuvning med majs og græskar

3 personer

450 g lammekød i tern
en god klat smør
2 stort løg, finthakket
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 tsk spidskommen
1 dåse flåede tomater
2 tsk timian
1-2 tsk cayennepeber
vand
½ butternut squash, skrællet og skåret mundrette stykker
2-3 spsk olivenolie
kernerne fra 1 frisk majskolbe
ca. 400 g kogte røde bønner
salt og peber

Smelt smørret i en gryde og brun kødet i det. Tilsæt derefter spidskommen, rør godt rundt og tilsæt derefter løg og gulerødder. Lad det stege i nogle minutter, inden du tilsætter tomater, timian og cayennepeber samt en sjat vand. Læg låg på og lad det simre ved lav varme i 2-2½ time (indtil kødet er mørt og lækkert).

Mens din lammestuvning simrer, vender du dine butternut squash-tern i olivenolie og fordeler dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Drys lidt salt og peber over. Bag dem ved 180 grader i 30-40 minutter, indtil de er gennembagte.

Når kødet er mørt, vender du de bagte græskartern samt de friske majs i din lammestuvning og lader det simre i yderligere ti minutter. Tilsæt de røde bønner, lad retten boble i yderligere et par minutter og smag så til med salt og peber.

Note: En skøn, fyldig lammestuvning og samtidig en dejlig simreret som gør sig godt her om efteråret.

Colache – mexicansk vegetargryde

Colache – mexicansk vegetargryde

Når solen stråler fra en blå himmel, kan jeg godt finde på at lade som om, at det er sommer. Det har der været rig mulighed for denne weekend (selvom der også har været nogle hidsige regnbyger undervejs), så jeg satte denne smukke sensommerret på …