Tag: bouillon

Ingefær-wokret med kyllingeboller

Ingefær-wokret med kyllingeboller

Det er tid til et hurtigt afbræk fra middelalderen. I stedet vendte jeg i dag næsen mod Asien, for jeg trængte til en omgang wokmad, og ud over at det er sundt og velsmagende, så er det også dejlig hurtigt at lave. Nåja – og 

Stegte skovduer med perlebyg

Stegte skovduer med perlebyg

Lige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med  hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør 

Kåldolmere med krondyrkød

Kåldolmere med krondyrkød

Hakket vildt – især hakket krondyrkød – kan bruges i mange af de samme opskrifter som hakket oksekød. Jeg har tidligere testet det i form af en krondyrburger, og i fredags prøvede jeg så at lave kåldolmere med hakket krondyrkød i. Da jeg stadig havde savoykål tilbage efter krondyrburgeren, så var det oplagt også at bruge dette i disse kåldolmere, og da jeg tilmed fandt en opskrift i ‘Vildtkogebogen’ med disse to ingredienser kombineret, så var der ingen undskyldning.

Jeg valgte dog at undlade bacon, enebær og mælk, brugte andre krydderier i disse kåldolmere og ændrede på mængderne på en række af de andre ingredienser.

Kåldolmere med krondyrkød

2 personer

300 g hakket krondyrkød
4 savoykålblade
1 æg
1 tsk timian
½ tsk cayennepeber
½ tsk rosmarin
½ tsk basilikum
salt og peber
to spsk smør
1½ dl rødvin
2 dl kraftig bouillon – gerne vildt eller oksekød
1 spsk ribsgelé
majsstivelse

Skyl kålbladene, læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i ca. fem minutter, inden du hælder vandet fra og lader bladene dryppe af. Rør farsen sammen af kød, æg og krydderier og del derefter farsen i fire lige store portioner. Læg hver portion på et kålblad og rul dem sammen til dolmere (kødet skal være helt indkapslet af kålbladet). Bind pakken sammen med ufarvet bomuldsgarn – garnet skal ikke sidde alt for stramt, men det skal selvfølgelig sørge for at holde kålbladet på plads omkring kødet.

Smelt smørret i en gryde og brun dolmerne. Jeg var lige ved at give mine lidt for meget, så hold godt øje med dem! Hæld rødvinen over lad det koge ind til ca. halv mængde. Tilsæt bouillonen, læg låg på gryden og lad dem simre i ca. 15-20 minutter.

Tag dine kåldolmere op af gryden og hold dem varme. Si derefter den resterende væde og hæld den i en kasserolle sammen med ribsgelé. Rør det sammen. Hæld lidt af væden over i en lille skål og rør lidt majsstivelse ud i det – jeg mener, at jeg brugte ca. 1 tsk – og rør det derefter i resten af saucen. Tilsæt evt. en lille sjat rødvin, hvis saucen bliver for tyk. Smag den til og servér den sammen med dolmerne, en god rustik kartoffelmos og stegte svampe.

Note: Mine kåldolmere vakte lykke ved middagsbordet – især saucen – og det fungerede rigtig godt med denne ‘vilde’ udgave af kåldolmere. Jeg serverede en rustik kartoffelmos til, hvilket sådan set bare er almindelig kartoffelmos, hvor jeg har undladt at skrælle kartoflerne inden kogning – det giver mere struktur til mosen (jeg kan nemlig ikke lide, når den bliver alt for bløbbet), og så tilføjede jeg også lidt timian og en håndfuld grofthakkede hasselnødder.

Vi drak en Côtes du Rhône 2010 fra Domaine de Ferrand til, som den lokale vinhandler anbefalede, da jeg bad om en vin, der passede til vildt, kål og nødder – og ja, det gjorde den faktisk. Det er en krydret vin med smag a la mørke bær såsom brombær og solbær.

Vildtgryde med blød polenta

Vildtgryde med blød polenta

Sidste søndag julehyggede vi med en flok venner, som først blev udsat for valnødde-karameltærte om eftermiddagen og dernæst vildtgryde med polenta om aftenen. Vildtgryde 8-10 personer 1,2 kg krondyrkød i tern smør 2 store rødløg, skåret i både 5-6 fed hvidløg, grofthakkede 4 gulerødder skåret 

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney

Julefrokosten i lørdags bød ikke kun på fiskeretter – der var også plads til et par vildtretter! Jeg havde fundet en fasan i fryseren (venligst doneret af min far) samt et kilo vildsvinefars, som vi købte på Bondens Marked i sommers. En af klassikerne på 

Ærtesuppe med lammekødboller og jordskokker

Ærtesuppe med lammekødboller og jordskokker

Da vi for nylig købte et helt lam, medførte det ikke kun ca. 18 kg af det lækreste lammekød – men også et indblik i, hvad der snart skal bruges i fryseren. Jeg fandt blandt andet en pose frosne ærter, der trængte til at blive brugt, så hvorfor ikke kombinere dem med lidt af lammekødet?

Jeg hentede inspiration fra en anden ærtesuppe – dog uden hvidvin og lavet på lammebouillon, og så stegte jeg en masse små lammekødboller, som blev lagt i den fyldige suppe. Let, hurtig og sund aftensmad!

Ærtesuppe med lammekødboller og jordskokker

2-3 personer

Fars:
500 g hakket lammekød*
et lille rødløg, skåret i meget små tern
1-2 tsk frisk timian
1 æg
lidt rugmel
salt og peber

Suppe:
400 g frosne ærter
2 løg, finthakkede
lidt olie
2 fed hvidløg, finthakkede
2 spsk hvidvinseddike
½ l lammebouillon
salt
evt. citronsaft

pynt: en jordskok – skrubbet og skåret i små tern

Rør farsen sammen og stil den i køleskabet i en halv times tid.

Mens farsen hviler, starter du på suppen. Hæld løgene i en gryde sammen med lidt olie. Steg dem, indtil de er gennemsigtige, og tilsæt så hvidløg. Lad det svitse et minuts tid, inden du hælder ærter, hvisvinseddike og lidt af lammebouillonen i. Det simrer i ca. fem minutter, inden du tilsætter resten af bouillonen og lader det koge videre i ca. 10-15 minutter. Skru helt ned for varmen, så det kun lige holder sig varmt.

Form små kødboller af farsen – de skal have ca. samme størrelse som en halv golfbold – og steg dem i lidt smør.

Blend suppen og smag til med salt og citronsaft. Hæld suppen i skåle og læg lammekødboller oven på. Slut af jordskokkestykker på toppen.

Note: En lidt anderledes men god måde at få suppe på. Ærtesuppen er ret fyldig og med en ret tydelig og frisk smag af ærter. Den går godt sammen med de små, saftige lammekødboller og de sprøde jordskokker.

Thai-inspireret kyllingesuppe og fuldkornsforårsruller med oksekød, porrer og gulerødder

Thai-inspireret kyllingesuppe og fuldkornsforårsruller med oksekød, porrer og gulerødder

Jeg fik lyst til at lave en thai-inspireret kyllingesuppe, og det kunne jeg heldigvis finde råvarer til, da jeg var i Torvehallerne for at proviantere i fredags. Her købte jeg i øvrigt også ingredienser til de citronmarinerede kammuslinger og blækspruttesuppe. Jeg improviserede en kyllingesuppe, som 

Kylling og champignons i flødefad

Kylling og champignons i flødefad

Nu holder jeg lige et øjebliks pause fra Halloween-benspændet og vil i stedet fortælle om denne ret med kylling i flødefad, som jeg serverede som aftensmad for gæsterne i søndags. Vi handlede for nylig i Netto og benyttede lejligheden til at proppe et par velvoksne, 

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød sauce…!

Jeg overvejede, om jeg skulle anrette maden, så det så endnu mere Halloween-agtigt ud, men da der findes indmadsskeptikere blandt bloglæserne, så tænkte jeg, at disse kyllingehjerter i sig selv ville være skræmmende nok. Jeg kan dog berolige med, at retten smager ganske godt – og slet ikke indmadsagtigt. Det er en af fordelene ved kyllingehjerter – de har ikke helt den samme skarpe smag, som indmad fra andre dyr godt kan have. En anden fordel er naturligvis, at kyllinge-indmad er ret billigt. Og sundt. Ligesom svine- og kalve-indmad.

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

2-3 personer

300 g kyllingehjerter
eddike
salt
1 stor porre
smør
1 dåse flåede og hakkede tomater
3 dl rødvin
2-3 dl kraftig hønsebouillon
½ dl frisk basilikum
3 spsk engelsk sauce
en lille chili, finthakket
salt og peber

Skyl dine kyllingehjerter og lad dem ligge i koldt vand tilsat lidt eddike og salt i en times tid. Snit imens porren i tynde strimler og steg dem ved middelvarme i en god klat smør. Porren skal ikke tage farve. Tilsæt hakkede tomater, rødvin, hønsebouillon og basilikum. Lad det simre en times tid under låg og sørg for at røre i gryden et par gange undervejs.

Skyl hjerterne grundigt, dup dem tørre og brun dem derefter på en pande i en klat smør. Hæld hjerterne op i gryden med sauce og lad det simre videre i 40 minutter sammen med den finthakkede chili. Tilsæt evt. lidt rødvin eller bouillon, hvis saucen bliver for tyktflydende. Smag til med salt og peber.

Servér dine kyllingehjerter sammen med en rustik kartoffelmos, som du laver ved at skrubbe kartofler og derefter koge dem med skræl på. Mos dem grundigt, tilsæt smør og mælk og pisk det luftigt. Vend frisk timian og salt i mosen til sidst.

Note: Ret lækker ret, hvor tomaternes sødme og timianen i kartoffelmosen passer godt med de små hjerter. Kyllingehjerter bliver meget møre og har ikke den gummiagtige konsistens, som svinehjerter godt kan have, og så er smagen af indmad næsten ikke til at finde. Hvis du er bange for indmad, men gerne vil overvinde det, så prøv at lave denne ret med kyllingehjerter.

Vegansk linseret

Vegansk linseret

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind