North Pole drink
En North Pole drink er jo oplagt at nyde her om vinteren. Især nu hvor der er faldet sne. Jeg lavede dog drinken tidligere på ugen, hvor den også smagte godt, men hvor ville det dog have været flot med sne i baggrunden 🙂 Jeg …
Nye sjove madoplevelser
En North Pole drink er jo oplagt at nyde her om vinteren. Især nu hvor der er faldet sne. Jeg lavede dog drinken tidligere på ugen, hvor den også smagte godt, men hvor ville det dog have været flot med sne i baggrunden 🙂 Jeg …
Marcipanhjerter er en fin værtindegave og kan laves hele året. Det kræver dog lidt fingersnilde, hvis du bruger ‘rigtig’ hvid chokolade og ikke overtrækschokolade, men smagen bliver også bedre. De søde marcipanhjerter er selvfølgelig også en god undskyldning for at bruge hjerteudstikkere uden for julesæsonen. …
Lime Mimosa er en meget frisk og syrlig version af den klassiske Mimosa. Hvis du ikke kender drinken i forvejen, så består den af appelsinjuice og champagne. Jeg gætter dog på, at de fleste laver den på appelsinjuice og mousserende vin. Det er i øvrigt en drink, som man kan støde på hos de dyrere brunch-restauranter.
Jeg så denne udgave hos Delish og tænkte, at jeg ville prøve den i anledning af mit boblende benspænd. Det kunne jo også være en festlig nytårsdrink. Jeg vil dog anbefale, at du bruger en semisød eller sød mousserende vin, for ellers bliver drinken meget syrlig. Smag dig gerne frem, inden du laver til mange. Hvis du synes, at den bliver for syrlig, kan du eventuelt dæmpe syrligheden med lidt klar sukkersirup.
2 drinks
2 cl friskpresset limesaft (svarer til en stor og frisk lime)
2 cl Cointreau
4 cl tequila
semisød eller sød mousserende vin
lidt knuste isterninger
lidt salt til glaskanten
et par tynde skiver lime
Gnid kanten af to slanke champagneglas og tryk den ned i lidt salt, så du får en fin saltkant på glassene.
Hæld limesaft, Cointreau og tequila i en shaker med isterninger og ryst det godt. Fordel det i de to champagneglas sammen med lidt knust is og top det med mousserende vin. Sæt en limeskive på kanten af hvert glas og servér Lime Mimosa med det samme.
Note: Ret frisk og syrlig drink. Lime Mimosa er for syrlig til mig, hvis der bruges en tør mousserende vin, men fungerer fint med en lidt sødere version.
Disse champagnemuffins har et lidt vildledende navn. De er nemlig lavet på Asti, der er en sød mousserende italiensk vin. Der er absolut ingen grund til at bruge champagne til disse muffins, for det er alt for dyrt. Men det er nu en gang, hvad …
Disse julemarengs er en let måde at få lavet lidt juleguf i sidste øjeblik. Det er til dig, der ikke har tyller til at lave kanelkys, men som til gengæld har lidt frugtfarve og sjovt glimmer, du gerne vil lege med. Denne udgave er lavet …
Prøv en jule gin & tonic til næste julefest!
Til månedens boblende benspænd er det meget nærliggende at lave en gin & tonic version (da gin & tonic er min go-to-drink), og nu er det jo december, så …
Men hvad er julet? Røde farver, tranebær, gran … og sådan opstod det visuelle udtryk til denne juledrink. Jeg har jo allerede leget med rosmarin til månedens første benspænds-indlæg, og jeg kunne sagtens have brugt ‘juletræs-designet’ til denne jule gin & tonic. Men jeg syntes dog, at det ville se lidt specielt ud med en rød drink i juletræsglasset, så jeg lavede denne variant i stedet.
Du kan bruge din yndlingsgin, men du kan også eksperimentere lidt. Jeg brugte en julegin fra Trolden, hvor der blandt andet er tilsat stjerneanis, hvilket jeg elsker. Stjerneanis passer også godt sammen med tranebærjuicen.
1 drink
1 del gin (gerne dry eller med en smag, der passer til tranebær)
1 del tranebærjuice
1 del mediterran tonic
1 frisk rosmarinkvist
isterninger
Hæld først gin, derefter tranebærjuice og til sidst tonic i et stort ginglas. Rør forsigtigt rundt med en lille pind eller ske. Tilføj en rosmarinkvist og så mange isterninger, som du har lyst til.
Nyd den kold.
Note: Denne jule gin & tonic er forfriskende, har en let sødme men også en lidt ‘tør’ undertone fra tranebærjuicen. Den er let krydret men slet ikke så tung og voldsom, som juledrinks let kan blive.
Kan man få juletræ i drink? Altså en drink, hvor det ser ud som om, at der er et lille juletræ i glasset? Jeg så en sjov video på YouTube for et stykke tid siden, hvor man støbte et lille rosmarinkvist i en stor isterning …