Nye sjove madoplevelser
Da jeg researchede på småkager til mit julesmåkage-benspænd, faldt jeg over disse tyske julesmåkager. Zimtstern er åbenbart en af de mest populære tyske julesmåkager, og efter at have smagt dem forstår jeg det godt. Ikke alene er de smukke – de smager også skønt af …
Det er nærmest umuligt at undgå brunkager i december måned, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg har et lidt anstrengt forhold til denne julesmåkage. Måske har jeg bare smagt for mange dårlige købe-udgaver? Nu er jeg dog omvendt efter at have prøvet denne …
Månedens første opskrift i mit julesmåkage-benspænd er en sand juleklassiker. Det er den julesmåkage, som flest danskere bager op til jul – i hvert fald ifølge en undersøgelse, som jeg læste på Politikens hjemmeside. Jeg taler naturligvis om vaniljekranse!
Jeg kan huske, at jeg var ret fascineret af disse julesmåkager, da jeg var barn. Det var da ret pudsigt, at der fandtes småkager, der skulle have et hul i midten! Og de voksne lovede altid, at man nok skulle få alle de overskydende vaniljekransehuller bagefter… (hvor var de voksne dog vittige ;)).
Vaniljekranse er også en af de få julesmåkager, jeg har spist som voksen. Den milde vaniljesmag er skøn, men hemmeligheden bag de bedste vaniljekranse er faktisk mandlerne på grund af den fede nøddesmag. Mange vaniljekranse-opskrifter er baseret på, at du har en kødhakker med stjerne-forsats, når du skal sprøjte dejen, for vaniljekranse-dejen kan godt være ret hård. Jeg har dog baseret mine vaniljekranse på en opskrift af Mette Blomsterberg, og den dej er så blød, at man godt kan bruge en sprøjtepose med tylle i stedet. Men – det betyder dog også, at dine vaniljekranse bliver lidt bredere og lidt blødere at se på. Mine blev lige en ekstra tand brede, da jeg kom til at vælge en ret bred tylle, så en anden gang bruger jeg nok nummeret mindre.
Nåja – og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at pille ved opskriften – også selvom vaniljekranse er en klassiker. Men jeg blev altså nødt til at finde ud af, om de blev ekstra gode ved at tilsætte citronskal og salt samt øge mængden af vanilje…
ca. 35 stk.
1½-2 tsk vaniljeekstrakt
175 g rørsukker
200 g meget blødt smør
1 æg
75 g mandler, blendet til fint mandelmel
250 g hvedemel
et lille knips salt
fintrevet skal fra ½ øko-citron
Pisk vaniljeekstrakt, sukker og det bløde smør sammen. Tilsæt ægget med og derefter mandelmel, hvedemel, salt og citronskal. Rør det til en jævn masse. Hæld dejen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Jeg brugte tyllestørrelse 12, men så bliver vaniljekransene rimelig brede, så det er nok bedre at bruge tyllestørrelse 10. Sprøjt vaniljekransene på tre bagepapirbeklædte bageplader. Stil eventuelt to af pladerne i køleskabet, mens den første plade vaniljekranse bager (så tror jeg, de bedre holder formen, når de kommer i ovnen). Bag dine vaniljekranse ved 200 grader i 10- 14 minutter, indtil de er letgyldne. Lad småkagerne køle helt af, inden du putter dem i en tætsluttende dåse.
Note: Vaniljekranse er nok min yndlings-julesmåkage, hvis jeg skulle vælge én. Her har jeg piftet de klassiske vaniljekranse op med lidt citron, og det giver småkagerne et dejligt lille frisk pift af citron. Den lille smule salt gør også underværker, da den giver lidt kant og samtidig ‘knækker’ den fede smørsmag, så den ikke bliver for voldsom.
December er over os, og dermed er det også tid til årets sidste benspænd: Julesmåkager! De tidligere år har jeg blandt andet haft et konfektkalender-benspænd og benspænd om jul i andre lande, men i år er jeg i kagehumør. Nu afslører jeg muligvis noget, der …
Splitte mine bramsejl – nu er der kommet en rigtig piratdrik på bordet! Grog er egentlig en betegnelse for alkoholiske drikkevarer og findes i dag i en lang række udgaver, da betegnelsen bruges meget forskelligt verden over. Grog blev i sin tid udviklet i den engelske flåde, hvor den efter sigende blev indført for at forebygge skørbug. Drikken – i sin mest enkle form – bestod af vand, rom og citronsaft. Senere hen begyndte man at smage den til med sukker og kanel og i mere moderne versioner er citronen ind imellem udskiftet med lime, ligesom grog også findes i mere krydrede udgaver.
Jeg har lavet en simpel version – ikke helt så simpel som den originale, men en af de lidt mere moderne.
1 krus
2½ dl kogende vand
2 tsk mørk farin/muscovadosukker
en kanelstang (lige så lang, som kruset er dybt)
4 cl mørk rom
et solidt skvæt citronsaft
Note: Hæld sukker i et krus og stik en kanelstang i. Overhæld det med kogende vand og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt rom og smag til med citronsaft.
Note: Grog er en dejlig enkel varm drik med et letkrydret strejf. Nu ville jeg ikke have en meget sød udgave, så jeg holdt lidt igen med sukkeret, men har du en sødere tand end jeg, tilsætter du selvfølgelig blot mere sukker.
Nu hvor temperaturen falder, er jeg glad for, at jeg valgte varme drikke som benspænd i denne måned. Det er en god og velsmagende måde at få varmen på! Gemalen er – som tidligere nævnt – ikke så begejstret for benspændet, da han sjældent drikker …
Vi har desværre ikke fået købt lammekød hos vores ‘sædvanlige’ lammeavler i år, men jeg syntes dog ikke, vi skulle snydes for lam, så da jeg faldt over et stykke lamme-inderlår til halv pris hos Irma (fordi den var tæt på sidste salgsdato), så røg …
Da jeg researchede på månedens varme drikke-benspænd, faldt jeg blandt andet over caudle – en engelsk middelalderdrik, der lød ret interessant. Den kan laves på mange forskellige måder, og jeg er både stødt på versioner lavet på øl og på vin. Varm øl er jeg ikke meget for, men varm vin kan jo være ganske godt, og da december venter i næste uge, gør det jo ikke noget, at man ‘forbereder’ sig og drikker en gløgg-agtig varm drik.
For ja – caudle kan på nogle måder godt minde om gløgg. Den version, jeg lavede, var baseret på vin, sukker og krydderier. Jeg har også læst, at der kan indgå rosiner og mandler i fremstillingen af caudle, og så er det jo nærmest gløgg! Og visse opskrifter indeholder også brødkrummer…
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg fandt på Hubpages, men tilpassede den egne smagsløg, ligesom jeg også brugte et par elementer, jeg så i andre opskrifter. Jeg tror, caudle ofte laves på hvidvin, men jeg valgte at lave den på rødvin – det gav nemlig en ret flot farve.
2 små glas
2½ dl god, fyldig rødvin
1 tsk hvedemel
1 stykke frisk ingefær på størrelse med hovedet på en teske, skåret i skiver
1 æggeblomme
0,75 dl rørsukker
en knivspids stødte nelliker
Pynt:
lidt stødt ingefær
et par safrantråde
Hæld en lille smule vin i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld resten af vinen i en lille kasserolle og rør melblandingen ud i det. Tilsæt sukkeret og den friske ingefær og varm vinen op. Tag kasserollen af varmen, lige inden vinen begynder at koge. Lad det køle af, indtil det har samme temperatur som spidsen på din lillefinger. Rør æggeblommen i rødvinen og sæt kasserollen tilbage på komfuret. Varm det langsomt op, mens du rører det med jævne mellemrum. Tag det af, inden det begynder at koge. Smag til med nelliker.
Si drikken og hæld caudle på glas. Pynt evt. med lidt stødt ingefær og safran.
Note: En sødmefuld, letkrydret og ret cremet drik – meget spændende med den silkebløde konsistens. Farven er også ret funky – lyslilla og ‘mælket’ på samme tid.
I går serverede jeg en gammel, dansk klassiker til aftensmad – det var nemlig hamburgerryg med grønlangkål, der kom på bordet. Har du fulgt bloggen den seneste tid, har du nok bemærket, at jeg laver en del retter med grønkål for tiden, hvilket skyldes, at …
