Recent Posts

Sex in the Snow – vintercocktail

Sex in the Snow – vintercocktail

Sex in the Snow er en vintercocktail, jeg legede mig frem til for nylig, da jeg kom i tanke om en cocktail, jeg havde set et billede af på et tidspunkt. Det er jo lidt synd, at cocktails primært forbindes med sommer, for vintercocktails er …

Lette pebermyntepastiller

Lette pebermyntepastiller

Man skal jo være ekstra sød her i juletiden, så for et par dage siden lavede jeg disse pebermyntepastiller til gemalen. Ok, vores julegæster får nok også lov til at smage, men de er først og fremmest lavet til ham. Personligt bryder jeg mig ikke …

Varm tranebærdrik med kanel

Varm tranebærdrik med kanel

Da vi havde familien på besøg til adventshygge, hvor de blandt andet blev trakteret med honningsnitter, kom denne varme tranebærdrik også på bordet. Vi skulle have forskellige vine til aftensmaden, så jeg tænkte, det var meget godt at starte med en alkoholfri drik, og det blev så til en tranebærdrik i stedet for hjemmelavet gløgg.

Denne drik er mediumsød, men du kan altid justere sødmen med sukker.

Varm tranebærdrik med kanel

6-7 personer

1½ l tranebærjuice
3 dl appelsinjuice
10 nelliker
2 stjerneanis
6 stykker kanel, der hver er ca. 6 cm lange
evt. ½ dl rørsukker
1 appelsin

Hæld tranebærjuice og appelsinjuice i en gryde sammen med nelliker, stjerneanis og kanel. Varm det op, indtil det er lige ved at nå kogepunktet. Tag gryden af varmen og lad det trække en halv times tid. Varm atter din tranebærdrik op, indtil den er lige ved at nå kogepunktet. Tag gryden af komfuret. Smag forsigtigt på den varme drik. Hvis du vil have en sødere udgave, rører du sukker i. Fordel din varme drik i tykke glas. Skær appelsinen i skiver, som du derefter skærer i trekanter, og fordel appelsinstykker i glassene.

Note: En dejlig varm tranebærdrik med et strejf af jul. Hvis du vil variere den lidt, kan du eventuelt overveje at putte lidt frisk ingefær ned i gryden, mens du varmer drikken op første gang – så får du en friskere udgave.

Risalamande-budding

Risalamande-budding

Jeg kunne ikke nære mig, så forleden benyttede jeg mit gelé-benspænd som undskyldning for at opfinde en ny juledessert – en risalamande-budding! Det er selvfølgelig en budding-udgave af den klassiske risalamande, og den er mild, luftig og cremet. Den er lige noget for dig, der …

Hjemmelavet sky

Hjemmelavet sky

Hjemmelavet sky – eller pålægssky om man vil – er let at lave, så det prøvede jeg sidste weekend. Jeg brugte oksebouillon, jeg havde i fryseren, men har du ikke det på lager, vil jeg foreslå, at du bruger nedenstående basisopskrift. Oksebouillon Okseben – køb …

Andesalat med kål og asiatisk twist

Andesalat med kål og asiatisk twist

Denne lune andesalat serverede jeg i søndags for vores gæster – ja, de selvsamme der fik både honningsnitter og skaldyrsrand.

Jeg fandt på retten, da jeg grublede over, hvad jeg kunne lave, der var juleagtigt, men alligevel ikke traditionel julemad, og så fik jeg lyst til at lave en lun salat med stegt and og kål. Jeg kunne dog ikke nære mig og gav retten et asiatisk twist i form af nudler, saltede peanuts og en stærk og let sødmefuld chili-appelsinsauce.

Lun andesalat med kål

7-8 personer

1 and på ca 3,2 kg
2 æbler
2 appelsiner
salt

500 g fintsnittet rødkål
½ dl risvinseddike (kan erstattes af hvidvinseddike)
150 g grønkål
200 g ukogte nudler
saften fra en appelsin
2 dl saltede peanuts, grofthakkede

Start med at stege anden. Jeg plejer at langtidsstege juleanden – læs opskriften på juleand her. Fyldet i denne version bestod dog kun af æbler og appelsiner, der var skåret i mundrette stykker.
Anden skal stege i 3½-4 timer.

Når anden er tæt på at være færdig, fintsnitter du rødkålen – eventuelt på et mandolinjern. Kålen skal være så tynd som muligt. Put kålen i en skål og hæld risvinseddike over. Kram kålen godt med fingrene, så eddiken trænger ind. Riv grønkålen i mindre stykker og læg dem i en skål. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i nogle minutter, inden du hælder vandet fra. Kog nudlerne.

Når anden er stegt, lader du den køle af nogle minutter, inden du skærer eller flår kødet i mundrette stykker. Derefter tager du en meget stor skål og lægger skiftevis rødkål, and, nudler og grønkål i skålen. Hæld appelsinsaft ud over til sidst, inden du fordeler peanuts ud over din andesalat.

Den lune salat skal serveres med en ret krydret chili-appelsinsauce, som følger herunder.

chili-appelsinsauce, chili, smør, løg, appelsinjuice

Chili-appelsinsauce

50 g smør
½ mediumstort løg, skåret i tern
1 spsk chiliflager
2 spsk hvedemel
3 dl appelsinjuice
evt. ½ dl rørsukker
evt. cayennepeber eller chili til at justere saucens styrke
salt og peber

Smelt smørret i en lille gryde og steg løg og chiliflager ved mediumvarme, indtil løgene er bløde. Pisk hvedemel i og tilsæt lidt efter lidt appelsinjuice under fortsat piskning. Lad saucen simrer ved lav varme i ti minutter og smag den så til. Hvis du vil have den sødere, tilsætter du rørsukker, vil du have den stærkere, tilsætter du cayennepeber eller chili. Slut af med salt og peber.

Servér den varme chili-appelsinsauce sammen med den lune andesalat.

Note: Min fortolkning af juleand – aka lun andesalat med kål og asiatisk twist – blev godt modtaget. Det er samtidig en god måde at få kødet til at strække sig til flere personer (vi var 7 voksne til én and), ligesom man automatisk får flere grøntsager.

Vi nød en rødvin til – nærmere bestemt Pinot Noir Ludwig 2013 fra Elena Walch. Et glimrende bud til den lune andesalat, der både har fedme og friskhed, knasende salte nødder samt en stærk og sødmefuld sauce. Vinen kunne godt have været en anelse mere sød for at matche maden, men ellers en vin, der blev modtaget godt af alle ved bordet.

Skaldyrsrand

Skaldyrsrand

Vi julehyggede med familien i går, og de skulle selvfølgelig også have lidt at spise. Om eftermiddagen spiste vi honningsnitter, og om aftenen blev det til en treretters menu, hvor denne skaldyrsrand udgjorde forretten. Jeg skelede til en opskrift på skaldyrsrand hos Mine egne opskrifter, …

Honningsnitter

Honningsnitter

Honningsnitter laves typisk på samme dej som honningkagehjerter. Du kan enten vælge at bruge dejen fra gammeldags honninghjerter (hvor dejen skal hvile en måned inden), men du kan også vælge den lette løsning og bruge dejen fra disse honningkagehjerter. Det gjorde jeg. Honningsnitter ca. 12 …

Hjemmelavet tyttebærgelé

Hjemmelavet tyttebærgelé

Tyttebærgelé er oplagt at lave i forbindelse med mit gelé-benspænd – også selvom det faktisk ikke var min førsteprioritet. Jeg havde oprindeligt planer om at lave ribsgelé, men da jeg var udgået for ribs og ikke kunne finde det i supermarkedet, købte jeg i stedet nogle frosne tyttebær, for ligesom ribs er de ikke specielt søde, og så har de samtidig en smuk rød farve. Perfekt til julebordet!

Tyttebærgelé

1 glas

100 g tyttebær
1½ dl rørsukker
2 dl vand
2 blade husblas

Læg husblassen i blød i koldt vand i ti minutter. Hæld de øvrige ingredienser i en kasserolle og varm det op. Lad det småsimre i ca. 10 minutter og husk at røre det flere gange undervejs. Hæld det gennem en si og smelt derefter husblassen i den røde tyttebærsaft. Rør grundigt rundt i det, inden du hælder det på et skoldet glas. Sæt det i køleskabet i nogle timer, og vupti – så har du et glas hjemmelavet tyttebærgelé.

Note: En mild og semisød tyttebærgelé med let syrlighed og en virkelig flot julerød farve. Servér den gerne som tilbehør til kødretter – især andesteg vil den være god til.

Tømmermændsburger – vinterversion

Tømmermændsburger – vinterversion

En tømmermændsburger er en genial opfindelse – også selvom du ikke har tømmermænd! I sidste uge var gemalen til julefrokost, og han havde derfor spurgt, om jeg ville sørge for noget morgenmad dagen efter. Jeg tænkte, han nok fiskede efter lun morgenmad – gerne med …