Nye sjove madoplevelser
Årets sidste måned skal naturligvis fejres på behørig vis, og derfor har jeg besluttet, at månedens benspænd skal være vinter-cocktails! Cocktails og drinks er noget, mange primært forbinder med sol og sommer, men der er nu også mange lækre og indbydende drinks, der passer godt …
Nu er det snart tid til at afsløre denne måneds benspænd, men inden da kommer her den sidste ret fra ris-benspændet for november måned – nemlig arancini, der er friterede riskugler fra Italien. Faktisk tilberedes de ofte på risotto, så jeg kalder dem friterede risottokugler. …
Det er tid til at få blogget om de sidste ris-eksperimenter i november måned, og her nåede vi også en tur forbi denne indiske lammeret med ananasris.
Da jeg så en opskrift på indisk lammeret i den dejlige kogebog ved navn ‘Mad fra fjerne gryder’, måtte jeg naturligvis prøve den. Jeg kunne dog ikke nære mig og skruede godt op for krydderierne. Samtidig simplificerede jeg ananasrisene, så de blev lidt lettere og hurtigere at tilberede.
2 personer
ca. 400 g lammekød, skåret i tern
½ tsk chilipulver
1 tsk sød paprika
1 tsk stødt koriander
1 tsk spidskommen
½ tsk gurkemeje
olie til stegning
1 løg, skåret i tern
1 stang kanel
2 nelliker
1 dåse tomater
salt og peber
Ananasris:
1½ dl basmatiris
ca. 5 dl grøntsagsbouillon
½ dl cashewnødder, hakkede
to skiver frisk ananas
salt og peber
Vend lammekødet i chili, paprika, koriander, spidskommen og gurkemeje. Lad det trække en halv times tid i køleskabet. Hæld en sjat olie i en gryde og svits løg, kanel og nelliker i det. Tilsæt kødet og brun det godt på alle sider. Tilsæt tomaterne og læg låg på gryden. Lad det simre videre ved lav varme i 40-45 minutter.
Mens din lammeret simrer, koger du risene i bouillon. Skær kanten af ananasskiverne og skær derefter ananaskødet i mindre tern. Vend ananasstykkerne i de kogte ris sammen med cashewnødder og smag risene til med lidt salt og peber.
Fordel risene i to skåle. Tag lammekødet af komfuret og smag den til med salt og peber, inden du fordeler den over risene.
Note: En dejligt krydret indisk lammeret er en dejligt krydret ret – ikke mindst fordi jeg skruede godt op for krydderierne. Jeg er normalt ikke så meget til ananas i det salte køkken, men jeg syntes, at den søde ananas passede godt sammen med den krydrede ret.
I forbindelse med mit ris-benspænd er det ret oplagt at lave en ret med stegte ris, så det har jeg naturligvis gjort. Det blev til en omgang stegte ris med grøntsager – dvs. en vegetarudgave, hvis du ikke tæller fiskesaucen med. Den kan du dog …
Tidligere på måneden blev jeg lokket til at medbringe kage på arbejdet, og valget faldt på en stikkelsbær-kokoskage, som jeg faldt over i sommers, da jeg ledte efter opskrifter med stikkelsbær. Vores stikkelsbærbuske var nemlig ganske gavmilde i år, og så er det jo bare …
Sidste weekend spiste vi kyllingerisotto til aftensmad, og det var bestemt en ret, der faldt i både gemalens og min smag. Jeg havde fundet et par kyllingeoverlår i fryseren og besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne udnytte alt på kyllingen. Jeg valgte derfor at stege kyllingeskindet sprødt, så jeg kunne bruge det som pynt på min kyllingerisotto, og så blev kyllingebouillonen til selve risottoen naturligvis kogt på kyllingeoverlårene.
2 personer
2 kyllingeoverlår
en stor gulerod, skåret i store stykker
3-4 kviste timian
2 laurbærblade
7-8 dl vand
15-20 friske salvieblade
lidt smør til stegning
100 g svampe, skåret i skiver
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1½-2 dl risotto-ris (eller evt. grødris)
1 dl sød hvidvin
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost – helst parmesan
salt og peber
Start med at trække skindet forsigtigt af kyllingestykkerne. Smør en pande med lidt blødt smør og læg kyllingeskindet på panden. Læg et stykke bagepapir ovenpå og derefter en tallerken eller et låg, der kan trykke skindet fladt. Steg skindet ved mediumvarme, indtil det er sprødt (tjek løbende ved at lette forsigtigt på papiret). Mens kyllingeskindet steger, putter du resten af kyllingen i en lille gryde sammen med gulerodstykkerne, timian, laurbærblade og vand. Lad det simre i 30-40 minutter, indtil kyllingen er mør, og væden er reduceret lidt.
Tilbage til panden, hvor du selvfølgelig fjerner låg, papir og skindet, når kyllingeskindet er sprødt. Herefter smelter du en klat smør på panden og steger salviebladene et øjeblik. Tag dem af og læg dem på et stykke køkkenrulle. Svits dernæst svampene, indtil de er møre, og hæld dem over på en lille tallerken. Nu er det tid til selve risottoen. Smelt lidt mere smør på panden og svits løg og hvidløg i et halvt minuts tid, inden du tilsætter risottorisene. Hæld hvidvinen over og lad det simre ved mediumvarme, indtil risene har optaget vinen. Nu hælder du lidt af vandet fra kylingegryden i. Mens din kyllingerisotto simrer på panden, fisker du kyllingestykkerne op af gryden og lægger dem på et spækbræt. Når de er kølet lidt af, kan du pille kødet af knoglerne.
Når risottoen er ved at koge tør, tilsætter du blot mere af kyllingebouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Løber du tør for bouillon, kan du bruge lidt vand. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Sluk for panden og vend den fintrevne ost i din kyllingerisotto. Smag til med salt og peber.
Fordel din kyllingerisotto i to skåle og pynt den med stegte svampe, den findelte kylling, de stegte salvieblade samt det sprøde kyllingeskind.
Note: Kyllingerisotto er en lækker risotto-variant. Det er en lækker efterårs- og vinterret, hvor svampene og salviebladene giver lidt kant til den fyldige ret.
Jeg fik lyst til at eksperimentere med chokoladefudge og vaniljefudge sidste weekend, hvor jeg ville medbringe hjemmelavede værtindegaver til et par vennebesøg. Jeg har før eksperimenteret med hjemmelavet fudge, og det er altså meget bedre end det, du kan købe. Og så er der naturligvis …
Hvis du trænger til lidt variation i madpakken eller på frokostbordet, så prøv denne tigerrejesalat, næste gang du skal smøre en sandwich. Til denne tigerrejesalat vil jeg anbefale, at du køber de store MSC-mærkede rejer, som blandt andet Irma og Føtex sælger. Jeg mener, at …
Jeg fik lyst til at lave et nyt pizza-eksperiment for nylig og endte med at smide en pizza med oksekød på grillen. Vi fik virkelig ikke grillet særlig meget i sommers, så jeg prøver at tage revanche her i de kolde måneder, når der ind imellem er en dag med tørvejr og ingen vind (dem er der ikke mange af for tiden…).
Jeg brugte samme opskrift på pizzadej som til morgenmadspizzaerne – husk at lave den i god tid inden, at du skal bage pizzaerne.
2 stk.
Fyld:
250 g oksekød
1 lille løg, hakket
olie til stegning
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
1 dåse flåede tomater
1 dl rødvin
salt og peber
evt. lidt sukker
Topping:
2 almindelige mozzarellakugler, skåret i skiver
grillede stykker peberfrugt (købes på glas)
Varm lidt olie op i en gryde og svits løgstykkerne i det, uden at de tager farve. Tilsæt oregano og basilikum og rør godt rundt, inden du tilsætter oksekødet. Sørg for, at det er brunet på alle sider, inden du rører tomater og rødvin. Skru ned for varmen, så kødsaucen blot står og simrer i et par timer. Husk at røre i den undervejs og evt. tilsætte lidt vand, hvis den er ved at koge tør. Kødsaucen skal dog være rimelig kompakt til sidst. Smag den til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Tag den hævede dej og del den i to lige store dele, der rulles ud på et meldrysset bord. Læg den ene af pizzaerne på et stykke bagepapir, som du bagefter klipper til, så det ikke stikker ud under pizzaens kant. Smør kødsauce på pizzadejen og top den med mozzarella og peberfrugt. Smid din pizza med oksekød på grillen på en bagesten og bag den, indtil bunden er sprød i kanten. Du kan naturligvis også bage din pizza med oksekød i ovnen ved 250 grader.
Note: Jeg har aldrig rigtig dyrket pizza med oksekød, men denne version var nu slet ikke så tosset endda. Den kunne jeg godt finde på at lave igen – mon ikke den også vil være et hit hos ungerne i vores omgangskreds?
Der har været travlt på ølbryggerfronten her på det sidste. Gemalen besluttede sig for, at vi skulle brygge en juleporter, og da jeg elsker mørke, bitre øl, så var jeg naturligvis frisk på ideen. Ingen af os er dog superglade for juleøl, da mange af …