Recent Posts

Persisk kylling i abrikossauce

Persisk kylling i abrikossauce

Det iranske/persiske benspænd er en skøn anledning til at lege med krydderier, og denne kylling i abrikossauce er da også i den lidt varme ende. Rettens styrke afhænger selvfølgelig af styrken af den chili, du bruger, men du kan sagtens få denne ret til at …

Sekanjabin – iransk ingefærdrik

Sekanjabin – iransk ingefærdrik

Her om sommeren er det rart med læskende drikke, og her kan jeg anbefale den iranske ingefærdrik, sekanjabin, som både har lidt sødme men også en frisk smag fra ingefæren. Jeg baserede denne ingefærdrik på en opskrift, jeg havde set hos All Recipe, men justerede …

Persisk bygsuppe

Persisk bygsuppe

Jeg er faldet over nogle spændende persiske supper – blandt andet denne flotte orange bygsuppe, som også egner sig fortrinligt til de knapt så lune sommerdage. Opskriften fandt jeg hos All Recipes, men jeg endte dog med at justere på flere af målene og brugte blandt andet lidt mere gulerod og krydderier i retten.

Persisk bygsuppe

2 personer

1 løg, hakket
Olie til stegning
1½ dl perlebyg
1 tsk gurkemeje
1 l kyllingebouillon
Saften fra en lime
2 spsk tomatkoncentrat
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 dl creme fraiche
1 dl friskhakket bredbladet persille
salt og peber

Varm olie op i en gryde og svits løgene i det sammen med gurkemeje. Tilsæt perlebyggen og rør rundt, inden du tilsætter bouillon, limesaft og tomatkoncentrat. Lad det simre ved lav varme en times tid. Hæld gulerødderne i og lad det simre videre i ca. 20 minutter. Hvis din bygsuppe er ved at blive for tyk, tilsætter du blot lidt vand. Rør langsomt creme fraichen i og tilsæt derefter persillen. Smag til med salt og peber.

Du kan servere din bygsuppe, som den er eller sammen med lidt brød.

Note: Smuk og indbydende suppe, som har en mild og let sødmefuld smag.

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager. Yes. Det er nemlig den tid på året, hvor nevøerne har fødselsdag, og så har jeg en god anledning til at lave nogle skøre kager. I år blev det så små burgerkager, for som så mange andre børn (og voksne) så er nevøerne glade …

Fesenjan – persisk kyllingestuvning

Fesenjan – persisk kyllingestuvning

Da jeg faldt over en persisk kyllingestuvning – fesenjan – på Simply Recipes, vidste jeg med det samme, at den måtte jeg prøve! Som så mange andre danskere får jeg som regel kun brugt granatæblekerner ved juletid (hvor de til gengæld også er smukke og …

Tribeca Bites & Wine

Tribeca Bites & Wine, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

For et par uger siden satte jeg the artist formally known as Homemadeheaven (som desværre er stoppet med at blogge) i stævne på Tribeca Bites & Wine. Gemalen og jeg besøgte Tribeca Ugly Duck for et par år siden og havde en rigtig hyggelig aften med øl og pizza, så jeg tænkte, at tapas og vin på Tribeca Bites & Wine kunne være lige så godt.

Tribeca Bites & Wine har et fint lille udvalg af både kolde og varme serveringer. De kolde anretninger er forskellige slags brød med topping på, som står i nogle montrer, som du kan se, når du bestiller.

Jeg lagde ud med to kolde bites – henholdsvis et stykke surdejsbaguette med saltet torsk, rogn og friskost med dild samt et med kalvelår og syltede svampe. Begge var ganske glimrende, men især kalvelårsstykket ville have vundet lidt ekstra ved en hurtig opvarmning. Jeg kan sagtens forstå det smarte i, at stykkerne er smurt på forhånd og er klar til servering med det samme, men noget af smagen forsvinder, når brødet er nedkølet.

Jeg burde jo egentlig have valgt et glas vin (når nu stedet hedder Tribeca Bites & Wine), men jeg havde lyst til en gin & tonic og fik en glimrende letfrugtet sag, som passede godt til det varme vejr.

Så blev det tid til de lune serveringer. Her valgte jeg en portion kødboller i tomatragout samt gambasrejer i chili og hvidløg. Derudover tog jeg en kold bønnesalat med kikærter og urter, som jeg spiste som tilbehør.

Alle tre tapasretter var glimrende – især kødbollerne havde en fin krydring, og det passede fint med bønnesalaten til.

Jeg skulle selvfølgelig prøve en drink mere, og det blev til klassikeren Grasshopper, som jeg ikke har fået siden… studietiden tror jeg. Men den ville passe godt med det søde punktum – aka desserten. Jeg endte med at bestille deres chokoladedessert, som var en lille kraftig sag – nærmest som en forstørret petit four. God intens chokoladesmag og i en størrelse, hvor alle kan være med.

Tribeca Bites & Wine er bestemt et hyggeligt sted. Vi var der en lun sommeraften, så vi nød at kunne sidde i en krog med masser af bløde puder. Måske ikke så praktisk når vi skulle spise, men dejligt afslappende. Restaurantens lokaler så nu også ganske pæne ud.

Servicen var lidt svært at vurdere, da man selv bestiller i baren og tager bestik mm. med ud. Maden var som sagt ganske fin, selvom jeg savnede lidt mere smag i de kolde bites (især på grund af det kolde brød), og stedets drinks var helt sikkert et plus.

Jeg ender på fire stjerner til Tribeca Bites & Wine.

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Mirza ghasemi – iransk aubergineret

Jeg elsker at bruge aubergine i sommerretterne, så da jeg faldt over en iransk aubergineret, måtte jeg selvfølgelig prøve den i anledningen af månedens benspænd. Jeg serverede den sammen med den iranske æggekage. Jeg fandt en opskrift hos Madtanterne, som jeg justerede lidt – blandt …

Iransk æggekage – kuku sabzi

Iransk æggekage – kuku sabzi

Første ret i det iranske benspænd er en iransk æggekage – også kendt som . Jeg hentede inspiration i kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’, men justerede dog på krydderurte-målene, hvor jeg blandt andet udelod frisk koriander, da supermarkedet ikke havde det på lager. Iransk æggekage 2-4 personer …

Restaurant TRIO

restaurant TRIO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Jeg har et par hængepartier i forhold til restaurantanmeldelser, og det ene af dem er Restaurant TRIO, som gemalen og jeg besøgte tilbage i februar. Jeg besluttede mig dengang for at vente med at anmelde stedet, da jeg muligvis skulle forbi i anden anledning i slutningen af foråret, men det blev desværre ikke til noget. De sidste par måneder har jeg haft virkelig travlt og ikke fået blogget så meget, og så har denne anmeldelse blot ligget og samlet støv. Men – nu skal det så være.

Restaurant TRIO ligger i Axel Towers – de nye bygninger, der erstatter den tidligere Skalabygning. Restauranten har også en bar, som jeg har været forbi et par gange det sidste års tid, og den kan anbefales – virkelig fin og god betjening og rasende lækre drinks. Jeg lokkede derfor gemalen til at nyde en drink sammen med mig, inden det var tid til at spise.

Gemalen har fødselsdag i februar og altid i samme uge som Dining Week og Dinner Days, så derfor bruger vi ind imellem de tilbud, når vi fejrer hans fødselsdag – også i dette tilfælde, hvor der var penge at spare på besøget hos Restaurant TRIO.

Tilbuddet denne aften bestod af tre snacks og fire retter til 400 kr. En ganske rimelig pris – ikke mindst når man tænker på det niveau, som TRIO har ry for at have.

restaurant TRIO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi bestilte drikkevarer, og efter et stykke tid fik vi de tre enkle snacks serveret. De var udmærkede, men jeg kan ærlig talt ikke huske dem særlig godt, så her nøjes jeg med et billede af den ene af dem, som bestod af krabbe med friske krydderier i en stegt bolle.

restaurant TRIO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Nu var det tid til første forret. Den bestod af ceviche lavet på helleflynder serveret sammen med forskelligt slags grønt, ristede nødder samt lime. En frisk og delikat ret men også lidt anonym.

Næste forret måtte vi vente et godt stykke tid på. Heldigvis var vi i godt selskab (hehe) og havde ikke travlt, men vi nåede da at samle noget appetit, inden retten blev serveret. Den bestod af stegt kulmule med syltede porrer, løgpuré samt hummersauce, og den smagte lige så godt, som det lyder. En fiskeret kan nærmest ikke gå galt, når man serverer skaldyrssauce til og da slet ikke, når den er lavet på hummer. Mmm!

restaurant TRIO, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Nu var det tid til hovedretten, men her var ventetiden endnu længere. Tjeneren var forbi for at beklage, og det var tydeligt, at køkkenet ikke var vant til at afholde arrangementer som Dinner Days, hvor mange mennesker skal have samme ret serveret på samme tid. Jeg tror, vi nåede op på 40-45 minutters ventetid mellem anden og tredje ret, og det er alt for længe i min optik – især når der er tale om et arrangement af denne type.

Men tilbage til maden – hovedretten var en rigtig vinterret. Braiserede oksekæber glaseret i tyttebærsauce med bagt selleri og fermenterede hvidløg til. God fyldig ret med masser af smag.

Ventetiden inden sidste ret var heldigvis ikke så lang, for selvom der var hyggeligt, så var vi ved at være lidt trætte. Vi blev derfor glade, da desserten kom på bordet – en citronsorbet og vaniljeis med lakridsmarengs til. Meget fin dessert med tilpas citronsmag.

Restaurant TRIO er bestemt et hyggeligt sted, og tjenerne er meget venlige. Desværre skred tidsplanen fuldstændig for køkkenet den aften (måltidet tog 3-3½ time), og det trak selvfølgelig ned i oplevelsen. Maden var god – måske ikke helt så innovativ, som jeg havde forventet men bestemt vellavet. Det er dog stadig på drinks-området, at stedet for alvor vinder.

Vores oplevelse på Restaurant TRIO endte på fire stjerner. Jeg vil ikke afvise, at jeg kan finde på at spise der igen, og jeg vil helt sikkert kigge forbi for at få en drink eller to.

Juli: Iransk mad

Juli: Iransk mad

Juli rimer på sol og sommer, og derfor skal månedens benspænd selvfølgelig være et, der kommer masser af sommergrøntsager, så jeg har besluttet mig for at lave iransk mad. Sidste sommer var juli-benspændet tyrkisk mad, og generelt er jeg ret begejstret for mad fra Mellemøsten. …