Marts: Gør klar til foråret

Marts: Gør klar til foråret

I denne måned gør jeg forårsrent i skuffer, skabe og fryser – og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at blogge lidt om det ved at gøre det til månedens benspænd. Så har jeg også en glimrende undskyldning for at lave nogle sjove eksperimenter.

Det er især fryseren, man skal være opmærksom på ikke ‘gror til’ i gamle fødevarer. Selvom en del mad kan holde sig længe i fryseren, så er det også vigtigt at få det spist, mens det stadig smager godt. Fisk skal man helst ikke fryse ned i mere end et par måneder, mens svinekød skal spises inden for et halvt år. Frugt kan holde sig i op til et år, mens bær helst skal spises inden for 3-6 måneder. Og hjemmelavede retter bør spises inden for et halvt år.

Jeg får altid frosset en masse bær ned i løbet af sommeren og efteråret, og det er ved at være på høje tid at få brugt de sidste. Vores brombærbusk var ret gavmild i efteråret, så der kommer helt sikkert en del brombær-smoothies på morgenbordet den kommende tid. Og en kage. Eller to.

Køkkenskabet/vikturalierummet kan også være gemmested for ingredienser, der trænger til at blive brugt. Selvom tørrede linser og bønner kan holde sig i flere år, så kan man let få overset, at en pose er ved at nærme sig udløbstid, for ‘den kan jo holde sig længe’.

Og under alle omstændigheder er det altid en god idé at gennemgå lageret ind imellem, så man dels får brugt det, man har, og dels kan blive inspireret til at lave nye, spændende retter.



7 thoughts on “Marts: Gør klar til foråret”

  • Åh, frugt i fryseren … jeg er ved at hjælpe min mor med at rydde op i hendes kummefryser og har fundet både solbær, brombær og blommer. Solbær og brombær bliver til syltetøj, men hvad gør man lige med 5 store poser blommer? Så det er et perfekt benspænd 😊

    • Det er også mange blommer! Vores blommetræ giver også ret mange hvert år. Jeg bruger dem primært til forskellige slags blommekage, blommegrød og blommemarmelade, men har også eksperimenteret med blommesaft, som en af mine venner er ret vild med.

  • Sikke et godt benspænd 😊
    Jeg kan anbefale blommechutney , hvis man er til den slags. Selv kæmper jeg med at få brugt et større lager af kikærter – både tørrede og på dåse 🙄

  • Godt benspænd
    I forhold til retningslinjerne for hvor længe div. Ting holder i fryseren, er det så baseret på egen erfaring eller på fødevarestyrelsens anbefaling er?

    • Det er ud fra de anbefalinger, jeg blandt andet har set hos Fødevareinstituttet 🙂
      Jeg har ofte bær liggende i mere end seks måneder (plukket om sommeren og brugt næste forår), men anbefalingen er, at man bruger dem inden for et halvt år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *