Kartoffelpizza med rosmarin og bacon
Ingen sommer uden pizzaer på grillen! Det er ikke meget, vi har grillet i år, da vejret har været langt mere uforudsigeligt end de foregående år, men vi nåede da blandt andet lave lave pizzaer på grillen i sommerferien. Det blev blandt andet til en kartoffelpizza – en af mine yndlingsversioner af pizza, som jeg laver alt, alt for sjældent. Kartoffelpizza kan laves på mange forskellige måder – jeg har både set versioner, hvor den hvide del enten er mozzarella, tallegio-ost, ricotta eller sågar creme fraiche! Jeg valgte at lave min udgave med mozzarella, men jeg vil ikke afvise, at jeg også vil prøve en af de andre udgaver på et tidspunkt.
Til en kartoffelpizza på ca. 25 x 25 cm skal du bruge:
– pizzadej
– ca. 1½ frisk mozzarella-kugle
– ca. 3 kartofler, mediumstørrelse
– 3-4 skiver god bacon
– rosmarin
– lidt olivenolie
– lidt salt
Start med at skrubbe kartoflerne godt og derefter skære dem i ultratynde skiver – enten med en skarp kniv og lidt tålmodighed eller på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem hvile i vandet, mens du forbereder resten af pizzaen.
Rul en klump dej ud, så du får en tynd pizza på ca. 25 x 25 cm. Læg den på et stykke bagepapir. Hvis du bager din kartoffelpizza på en grill, så husk at klippe papiret til, så der ikke er en bred kant omkring pizzaen – den kan nemlig antænde, når pizzaen ryger på grillen.
Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel dem ud over pizzaen. Hæld vandet fra kartoffelskiverne od dup dem tørre med køkkenrulle. Fordel kartoffelskiverne ud over pizzaen. Steg baconen på en pande – skiverne skal ikke være 100% gennemstegte, de skal blot begynde at blive mere faste. Fordel baconskiverne ud over din kartoffelpizza og dryp lidt olivenolie ud over den. Drys til sidst lidt salt og frisk rosmarin ud over og smid din kartoffelpizza på grillen eller i ovnen ved 230 grader, indtil pizzaen er færdig.
Note: En god italiensk kartoffelpizza er en af mine absolutte yndlingspizzaer. Ovenstående opskrift er tilføjet lidt mere mozzarella end den version, jeg lavede på grillen, da jeg konstaterede, at pizzaen godt kunne bære lidt mere ost.
Herunder kan du se en af de andre pizzaer, vi serverede for vores gæster denne aften. I anledning af mit græske tema lavede jeg en græsk-inspireret pizza toppet med tomatsauce, feta, rødløg og oliven.
Åh elsker hvis pizza!bjeg plejer faktisk at smøre bunden med flødeost inden mozarellaen, det er altså bomben! Ser super lækkert ud 😊
Tak for tippet – det må jeg prøve 🙂
Ser dejligt ud – ville lige have været noget at have med på stranden i det fine vejr 🙂
Det er nemlig rigtigt – og du kan nå det endnu 🙂
jeg er også ret vild med kartoffelpizzaer, og de andre i huset synes jeg er skør og nægter at smage.
Jeg bruger altid parmaskinke frem for bacon og drypper med lidt trøffelolie for at løfte til næste level
Det lyder som en ret god kombination – det kan være, jeg skal prøve den næste gang 🙂