Måned: marts 2019

Portonic – simpel portvinsdrink

Portonic – simpel portvinsdrink

Da vi holdt portvinssmagning for nylig (hvor vi blandt andet serverede vaniljemarineret laks samt hasselbach kartofler), serverede jeg denne portonic som velkomstdrink. Det er – som navnet også antyder – en portvinsudgave af en gin & tonic, hvor ginnen er udskiftet med tonic. Det er 

Rugbrødslagkage med karamelcreme

I går havde svigerfar fødselsdag, og så var det jo meget oplagt, at jeg medbragte en kage, nu hvor jeg har kagepynts-benspænd. Da jeg ved, at han godt kan lide karamel, så blev det til en rugbrødslagkage med karamelcreme. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift 

Tacos & Tequila i Göteborg

Tacos & Tequila, restaurant, restauranter i Göteborg, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Da vi var i Göteborg for nylig, spiste vi frokost på Tacos & Tequila, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Det er en stemningsfuld mexicansk restaurant, og den slags kan gemalen og jeg jo ikke stå for.

Jeg kunne ikke nære mig og bestilte en god syrlig margherita, mens gemalen prøvede en svensk IPA, som viste sig at være ganske god.

Jeg hungrer efterhånden efter sommergrøntsager, så da jeg så, at der var guacamole på menukortet, bestilte vi det som forret. Den blev serveret med et solidt lag tomattern samt sprøde majschips til. Dejlig start på måltidet.

Gemalen og jeg kan godt lide at dele, så da jeg bestilte en portion tacos, betød det heldigvis, at der kom to stk – saftige, velsmagende og med masser af smag! Nåja, og næsten mulige at spise uden at spilde.

Vi fik en lille skål kålsalat som tilbehør – nok mest til gemalens ret – der var toppet med syltede rødløg og ristede græskarkerner.

Og så var der den krydrede svinekødsret, som gemalen havde valgt, som udover langtidssimret svinekød også bestod af bønnemos, syltede rødløg, tomattern, dressing og majschips. God fyldig ret og især lækkert med bønnemosen, selvom den var noget skjult, da den var lavet på røde bønner og derfor ‘gemte’ sig sammen med kødet.

Tacos & Tequila var en rigtig fin frokostoplevelse. Sød og opmærksom betjening og velsmagende mad. Jeg savnede et lidt større udvalg af drikkevarer samt lidt større spænd i krydringen – det var lige lovlig mildt i forhold til madkulturen.

Tacos & Tequila får 4 stjerner med pil op.

Spraglede pandekager

Spraglede pandekager

Jeg er godt i gang med månedens kagepynt-benspænd. Jeg tyvstartede faktisk i mandags, da jeg havde mini-fastelavnsboller med til kollegerne, og i dag blev det så tid til disse spraglede pandekager. Det er ikke stor kogekunst, men det er sjovt at lege med, og så 

Marts: Kagepynt

Marts: Kagepynt

I marts bliver det lige en tand mere festligt, for jeg har valgt, at månedens benspænd skal være kagepynt! Det betyder naturligvis, at der kommer lidt flere kager og desserter her på bloggen, og det vil gemalen og min øvrige omgangskreds næppe klage over. Det 

Mini-fastelavnsboller med nougatcreme

Mini-fastelavnsboller med nougatcreme

I dag havde jeg disse mini-fastelavnsboller med til mine kolleger. Det er faktisk første gang, jeg får fastelavnsboller i år. Jeg kan rigtig godt lide dem, men jeg synes desværre, at dem, man kan købe, er lige lovlig store til min smag. Så er det jo godt, at jeg bare selv kan lave dem i en størrelse, der passer mig.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fastelavnsboller, jeg tidligere har lavet, hvor selve bollerne består af vandbakkelser. Fyldet blev i denne omgang en nougatcreme kombineret med vaniljeflødeskum, glasur og funky drys.

Mini-fastelavnsboller med nougatcreme

25-28 stk.

200 g smør
4 dl vand
4 dl hvedemel
6 store æg

Nougatcreme:
150 g nougat
75 g mørk chokolade, hakket
2 dl fløde

Vaniljeflødeskum:
5 dl fløde
1½ tsk vaniljepulver
flormelis efter smag

Derudover:
hvid glasur lavet på flormelis og vand
sukkerkrymmel i funky farver

Put vand og smør i en gryde og varm det op. Når smørret er smeltet, tilsætter du melet på én gang og rører det grundigt igennem. Tag gryden af varmen og lad den afkøle lidt. Pisk æggene og rør dem i dejen lidt ad gangen. Hæld dejen i en sprøjtepose og lav en række flade kager på to bageplader beklædt med bagepapir. Lav kagerne i den bredde, du ønsker, da de ikke bliver meget bredere under bagningen. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter – husk endelig IKKE at åbne ovnlågen undervejs, da bollerne ellers vil falde sammen. Sørg for først at åbne for ovnen, når vandbakkelserne er meget gyldne. Når de er bagt, kan du klippe eller skære et par huller i kanten af dem, så du lukker den varme luft ud – det forhindrer, at de falder sammen.

Mens vandbakkelserne køler af, laver du fyldet. Varm fløde, chokolade og nougat langsomt op, til det er smeltet. Rør det godt sammen og stil det i køleskabet, indtil det er kølet helt af. Pisk fløden til blødt skum og tilsæt så vaniljepulver samt et par spsk flormelis (smag dig frem til, hvor sød du vil have vaniljeflødeskummet).

Flæk vandbakkelserne og smør den nederste del med nougatcreme. Put en spiseske vaniljeflødeskum oven på og læg den øverste del af vandbakkelsen på. Fordel lidt hvid glasur over og drys med funky krymmel. Servér med det samme.

Note: Søde og lækre mini-fastelavnsboller, der faldt i god jord hos mine kolleger. Tror jeg skal lave flere mini-fastelavnsboller fremover – det er en god størrelse, og fyldet kan jo varieres efter smag.

Spinat-flødekartofler

Spinat-flødekartofler

Så er jeg nået til slutningen af februar-benspændet og dermed også 90’er-maden i denne ombæring, og det skal naturligvis ende med en kartoffelret – nemlig spinat-flødekartofler! I 90’erne var flødekartofler et hit, når der skulle holdes fest (og det er det vel i princippet stadigvæk?),