April: Klassikere i ny fortolkning

I april måned vender jeg op og ned på tingene, for her får en række klassikere en tur i fortolkningsmaskinen! Jeg har nemlig besluttet mig for, at benspændet i april skal være klassikere i ny fortolkning – eller dekonstruerede klassikere om man vil. Pointen er, at jeg vil tage en række klassikere og lave nye versioner af dem. Det kan for eksempel være ligesom dengang, hvor jeg havde smørrebrødstema, og hvor jeg lavede en ny version af dyrlægens natmad, eller som den rejecocktail – lavet som suppe – som kan ses øverst i dette indlæg.

Jeg er så småt begyndt at gruble over, hvad jeg skal nå i løbet af den næste måneds tid, men mon ikke jeg får tid til nogle sjove retter i løbet af påsken. Derudover har jeg stadig nogle projekter fra sidste måneds benspænd, fermentering, som jeg også skal have blogget om i løbet af de kommende uger.

4 tanker om "April: Klassikere i ny fortolkning"

  1. Pas du nu bare på, Piske – hittepåsomheden kan til tider løbe helt løbsk! Her på egnen levede der engang en stor industrimand, som til fine udenlandske kunder havde fået kokkepigen til at servere flødeboller med persillesovs til forret. Om maden smagte, er der ingen forlydender om – og heller ikke om værten selv spiste den ret …

    • Hahaha! Åh, det er en skøn historie. Godt nok er jeg ikke særlig kræsen, men flødeboller med persillesovs ville jeg nu ikke prøve kræfter med 😉

  2. Pingback: Boller i karrysuppe - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  3. Pingback: Tofarvede flødekartofler - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *