Verdens letteste knækbrød

Verdens letteste knækbrød

Her til aften fik jeg tid til at bage en omgang knækbrød – eller mere præcist: Verdens letteste knækbrød! Jeg har set opskriften i forskellige varianter på nettet, så jeg besluttede mig for at lave min egen blanding, og den blev ganske god – sådan en portion må jeg lave igen en anden dag!

Verdens letteste knækbrød

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl blå birkes
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hvedemel
1 dl hvedeklid
1 dl rugmel
1½ tsk bagepulver
1 tsk salt
½ dl god olivenolie
2 dl vand

Alle de tørre ingredienser blandes godt sammen. Rør vandet og olien i. Glat dejen ud med våde fingre på en bageplade beklædt med bagepapir. Skær dejen i passende stykker med f.eks. et pizzahjul. Bag knækbrødene ved 200 grader i 18-20 minutter.

Note: Knækbrødene levede op til deres navn – det er verdens letteste knækbrød at lave! I denne version bliver knækbrødene lidt tykke – vil du have dem meget tynde, kan du fordele dejen over to bageplader – det er lettest, hvis du ikke bruger så store kerner i dejen. I så fald er det en god idé at lægge et stykke bagepapir oven på dejen og rulle den ud med en kagerulle.



12 thoughts on “Verdens letteste knækbrød”

  • Så er opskriften på knækbrød tyvstjålet – hæhæ!
    Jeg er forresten helt pjattet med de sokker du har fået i julegave – må man høre, hvilket garn de er strikket i? Så er de nemlig også snart stjålet :-)Hjemmestrikkede julegaver er noget af det bedste – næstefter bøger, Jeg er selv lige blevet færdig med et par sokker, så nu skal der laves flere 🙂

  • MissMuffin – ja ikke? Fandt en god juleost i sidste uge, som jeg nu går og guffer – og da gemalen ikke kan lide ost, så har jeg den helt for mig selv, hæhæ!

  • Huset i Hou – stjæl bare væk af opskrifterne 😀

    Jeg må indrømme, at sokkerne er helt og aldeles købt – og tilmed sidste jul, så jeg kan ikke huske hvor :-O
    (jeg får ikke selv strikket, så jeg må ty til den lettere løsning 'ude i byen' ;-))

  • Dine knækbrød ser dejlige ud – det har jeg aldrig prøvet at lave, men det skal bestemt prøves!
    Måske kender du Urtekrams gourmetknækbrød med emmentaler og græskarkerner – de nydes her lige nu 🙂

  • Madame – mange tak! Jeg havde dem faktisk lidt i tankerne, da jeg valgte at lave knækbrødene lidt tykke, for jeg er temmelig pjattet med Urtekrams knækbrød – det er guf 😉

  • NYBH – det må være al det juleri, der gør mig så høflig! 😀

    Men jeg var rimelig utålmodig til sidst, hvor jeg bare gerne ville have slutningen overstået. Jeg synes ikke, der var så meget nyt at komme efter i den bog, som jeg havde forventet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *