Tag: svampe

Indbagt mørbrad med svampe og hasselback-kartofler

Indbagt mørbrad med svampe og hasselback-kartofler

I forbindelse med mit 80’er-benspænd kan jeg jo ikke komme udenom klassikeren indbagt mørbrad. Og så alligevel for denne udgave af indbagt mørbrad er lidt anderledes, da jeg ikke har brugt kødfars til at pakke omkring svinemørbraden. Da jeg surfede på nettet for at hente …

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

Enebærgryde er en ret, der altid dukker op, når jeg diskuterer 80’er-retter med min omgangskreds (hvilket jeg naturligvis har gjort en del her på det sidste, eftersom det er månedens benspænd). Sjovt nok er det en ret, jeg ikke mindes at have fået i 80’erne, …

Rejesuppe med nudler

Rejesuppe med nudler

Denne rejesuppe kom på bordet i juleferien. Jeg når altid til et punkt mellem jul og nytår, hvor jeg har virkelig meget lyst til asiatisk mad, og denne jul var ingen undtagelse. Jeg besluttede mig for, at det var tid til at lave rejesuppe – så passede det nemlig også med, hvad vi lige havde i fryseren og i køleskabet.

Rejesuppe med nudler

2 personer

150 g vannamei rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
rapsolie til stegning
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk frisk ingefær
150 g svampe
3½ dl vand
2 tsk rejepasta
100 g tørrede glasnudler
fiskesauce
salt og peber
2 forårsløg, finthakkede

Pil rejerne og fjern den lille sorte tarmtråd i hver. Varm olie op i en gryde og svits løg og ingefær i det ved middelvarme, så det ikke tager farve. Hæld rejerne i og svits dem, til de tager farve. Skær svampene i tynde skiver og hæld dem i gryden. Rør godt rundt. Lad det simre i nogle minutter, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt vand og rejepasta og lad det simre ved lav varme. Kog imens nudlerne. Når de er færdige, hælder du dem i gryden. Smag din rejesuppe til med salt, peber og fiskesauce. Fordel suppen i to skåle og drys forårsløg over inden servering.

Note: En dejlig rejesuppe, hvor der er tilpas med fyld i, så der også er lidt at tygge på. Du kan eventuelt gøre den lidt stærkere ved at tilføje en lille smule cayennepeber eller chili.

Tjek i øvrigt også den flydende rejecocktail – den er ret funky!

Arancini – friterede risottokugler

Arancini – friterede risottokugler

Nu er det snart tid til at afsløre denne måneds benspænd, men inden da kommer her den sidste ret fra ris-benspændet for november måned – nemlig arancini, der er friterede riskugler fra Italien. Faktisk tilberedes de ofte på risotto, så jeg kalder dem friterede risottokugler. …

Kyllingerisotto

Kyllingerisotto

Sidste weekend spiste vi kyllingerisotto til aftensmad, og det var bestemt en ret, der faldt i både gemalens og min smag. Jeg havde fundet et par kyllingeoverlår i fryseren og besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne udnytte alt på kyllingen. Jeg valgte …

Tigerrejesalat

Tigerrejesalat

Hvis du trænger til lidt variation i madpakken eller på frokostbordet, så prøv denne tigerrejesalat, næste gang du skal smøre en sandwich.

Til denne tigerrejesalat vil jeg anbefale, at du køber de store MSC-mærkede rejer, som blandt andet Irma og Føtex sælger. Jeg mener, at det er vannemei-rejer, der er opdrættet under bæredygtige og miljøvenlige forhold.

Jeg brugte min tigerrejesalat som fyld i tortillas, men du kan også bruge den som fyld i sandwiches og burgere.

Tigerrejesalat

2 personer

150-200 g store rejer
saften fra ½ citron
½ tsk sød paprika
en kvart tsk røget paprika

en gulerod, revet
100 g champignons
smør
1 dl creme fraiche
1 tsk tørret dild
lidt cayennepeber eller chili
salt og peber

Pil rejerne og skær dem op, så du kan fjerne den tynde sorte tarm. Put rejerne i en lille skål og vend dem først i citronsaft og dernæst i de slags paprika. Stil derefter skålen i køleskabet en times tid. Rens svampene, skær dem i tynde skiver og steg dem møre i smør på en pande. Hæld svampene over i en skål. Smelt lidt mere smør på panden og steg rejerne. De skal kun have nogle få minutter, så de bliver møre uden at blive seje. Hak rejerne groft og vend dem i svampene sammen med creme fraiche, gulerod og tørret dild. Smag til med salt, peber og evt. lidt chili eller caynnepeber, hvis du gerne vil have en lidt stærkere tigerrejesalat.

Note: En letkrydret og lækker pålægssalat, som egner sig fortrinligt som fyld til tortillas, sandwiches og burgere. Hvis du lave denne tigerrejesalat om sommeren, så kan du overveje at putte enten finthakkede tomater eller agurk i – det tror jeg vil give et fint og frisk pift til retten.

Sushi bowl med laks og edemamebønner

Sushi bowl med laks og edemamebønner

Sushi bowl er en af de retter, jeg har glædet mig mest til at prøve i forbindelse med mit ris-benspænd. Jeg elsker sushi, men det er dog lidt omstændigt at lave selv, så det er faktisk flere år siden, det sidst er sket. Sushi bowl …

Simpel pastagryde

Simpel pastagryde

Denne pastagryde burde jeg have lavet, da jeg som fattig studerende boede i ungdomsbolig, hvor køkkenet bestod af to kogeplader og en vask! Der var ingen plads – og dermed heller ikke plads til opvask, så den forsvandt sjovt nok noget hurtigere end i dag, …

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Efterårsburger med rødløg og blåskimmelost

Så nåede jeg til den sidste burger i benspændet – nemlig en højtbelagt efterårsburger med masser af smag! I denne basse har jeg brugt et godt udvalg af efterårssmagene – stegte svampe og rødløg, blommemarmelade, friterede salvieblade samt blåskimmelost. Nåja, og så en herlig oksekødsbøf lavet på friskhakket oksekød.

Du bestemmer naturligvis selv hvor stærk, blåskimmelosten skal være. Jeg valgte en forholdsvis mild udgave, der har lidt bid – nemlig Blå Kornblomst fra Thiese.

Efterårsburger

2 stk.

2 burgerboller – gerne hjemmebagte
300-400 g hakket oksekød
salt og peber
smør til stegning
12-14 friske salvieblade
150 g svampe, rensede og skåret i skiver
1 mediumstort rødløg, skåret i tynde skiver
1-2 spsk blommemarmelade
blåskimmelost, skåret i skiver

Form oksekødet til to bøffer og krydr dem godt med salt og peber. Smelt smør på en pande og svits kort salviebladene i det. Tag dem af og smid så bøfferne på i stedet. Steg dem på begge sider i nogle minutter. Personligt kan jeg godt lide, at de har en rosa midte, så de stadig er saftige og lækre. Tag bøfferne af og put lidt smør på panden. Skær bollerne over og steg dem kort med undersiden nedad i smørret. Tag dem derefter af. Smelt lidt mere smør på panden og steg svampene, indtil de er møre. Husk at krydre med salt og peber. Smelt atter lidt smør og steg til sidst rødløgene i det, indtil de er møre. Smør lidt blommemarmelade på den nederste del af hver bolle og læg skimmelost oven på. Læg derefter en bøf, svampe, rødløg og salvieblade i hver efterårsburger og servér dem med det samme – gerne med en lækker brown ale til.

Note: Denne efterårsburger er en ret mættende fætter – der er godt med smag i, og så har den også en vis pondus på kaloriesiden. Men skal du gå all in på efterårsstemning, så kan jeg varmt anbefale en efterårsburger.

Pastaret med aubergine, pesto og svampe

Pastaret med aubergine, pesto og svampe

Hverdagsretterne hos os består ofte af rester, vi tidligere har frosset ned, eller retter baseret på forskellige rester fra køleskabet. Nu er sommeren over os, og så dukker der også en pastaret eller to op, for vi spiser vegetarisk cirka halvdelen af tiden om sommeren, …