Tag: spinat

Laksetærte med spinat

Laksetærte med spinat

Jeg bladrede en række opskriftbøger igennem her i weekenden og faldt over denne laksetærte i en KitchenAid-bog, jeg fik for nogle måneder siden af en af mine venner. Jeg har ikke selv en KitchenAid, så jeg var noget usikker på, om jeg kunne finde noget 

Spinat-flødekartofler

Spinat-flødekartofler

Så er jeg nået til slutningen af februar-benspændet og dermed også 90’er-maden i denne ombæring, og det skal naturligvis ende med en kartoffelret – nemlig spinat-flødekartofler! I 90’erne var flødekartofler et hit, når der skulle holdes fest (og det er det vel i princippet stadigvæk?), 

Kyllingegryde med gulerødder og spinat

Kyllingegryde med gulerødder og spinat

Det er efterhånden længe siden, at vi har fået en simreret med kylling, så jeg besluttede mig for at lave denne kyllingegryde sidste weekend, da jeg fandt en øko-kylling på tilbud.

Kyllingegryde med gulerødder og spinat

7-8 personer

1 kylling, skæres i 10-12 stykker
Olie til stegning
1 løg, hakket
2 spsk sød paprika
1 tsk cayennepeber eller chili
2 dåser tomater, hakkede
Ca. 3 dl vand
5 gulerødder, skrubbede og skårede i mindre stykker
Ca. 150 g frossen spinat
1 dl fløde
2 spsk hvedemel
Salt og peber

Hæld olie i en gryde og brun halvdelen af kyllingestykkerne. Tag dem op og brun den anden halvdel i gryden. Tag dem op og svits så løgstykkerne et minuts tid sammen med paprika og cayennepeber. Vend kyllingestykkerne i krydderierne og tilsæt tomater, vand og gulerødder. Læg låg på gryden og lad det simre en times tid. Tilsæt spinat. Når din kyllingegryde begynder at simre igen, tilsætter du fløden og rører godt rundt. Hæld lidt af væden fra i en skål og rør melet grundigt ud i det. Hæld det tilbage i gryden og lad det simre videre, indtil saucen tykner. Smag til med salt og peber.

Servér din kyllingegryde sammen med kogte ris og evt. kogte bønner eller fintsnittet kålsalat.

Note: Denne kyllingegryde er en god vinterret. En skøn fyldig smag med et kraftigt ’svirp’ fra krydderierne, så retten også giver varmen. Derudover er den yderst velegnet til at fryse ned, så man hurtigt kan finde en portion frem fra fryseren en aften, hvor madlavningen skal gå lidt stærkt.

Torsk i stegeso

Torsk i stegeso

Jeg forbinder mest retter i stegeso med kødretter, men man kan selvfølgelig også bruge den til fiskeretter, så i weekenden lavede jeg torsk i stegeso. Det er en god metode til at bage fisken, uden at den taber saft og kraft, og så kan du 

Kylling med grøntsagsmos i stegeso

Kylling med grøntsagsmos i stegeso

Sidste weekend kom jeg i gang med månedens benspænd – nemlig mad tilberedt i stegeso. I første omgang ‘gik det ud over’ en kylling, som røg i stegesoen sammen med lidt forskellige grøntsager. Det er absolut ikke første gang, at jeg tilbereder kylling i stegeso 

Trefarvet fletbrød

Trefarvet fletbrød

Jeg har desværre ikke nået så mange forskellige retter i forbindelse med mit pyntet mad-benspænd, men jeg nåede da blandt andet at lave dette festlige brød – nemlig trefarvet fletbrød. Jeg synes, at man kan gøre meget for at pimpe bagværket op, og her kan brød godt være lidt overset. Men man kan flette og forme det på alskens måder, ligesom man også kan give det en flot farve ved at bruge forskellige smagsgivere. Har for eksempel tidligere lavet rødbedeboller.

Trefarvet fletbrød

20-25 g gær
3½ dl lunkent vand
1 dl crème fraiche
1½ tsk salt
2 spsk rapsolie
3 dl hvedemel
6-7 dl ølandshvedemel
100 g optøet spinat, let drænet
1 tsk gurkemeje
Rapsolie til pensling

Rør vand og creme fraiche sammen i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt salt, rapsolie og almindeligt hvedemel og rør godt rundt. Tilsæt 3 dl ølandshvedemel og del den flydende dej i tre portioner – den ene må gerne være lidt mindre end de andre, da den skal tilsættes spinaten. Spinatdejen æltes sammen med 1-2 dl mel, indtil du får en blød og ikke for fast dej. Tag en af de andre portioner og ælt gurkemeje samt ½-1 dl mel i, indtil den får samme bløde konsistens. Den sidste dejklump ælter du blot sammen med ½-1 dl mel. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Rul derefter hver dejklump ud til en pølse, der er lidt længere end en bageplade. Flet dejpølserne til et samlet brød og læg det på en bagepapirbeklædt bageplade. Pensl dit fletbrød med rapsolie og bag det i ovnen ved 210 grader i ca. 25 minutter.

Note: Det er nu festligt med et flerfarvet fletbrød! Jeg har holdt mig til nogle milde smagsgivere, så du kan bruge brødet til næsten alt (måske knapt så meget til morgenmad, men i hvert fald til sandwiches eller som tilbehør til suppe).

Spinatrisotto

Spinatrisotto

Tidligere på ugen lavede jeg denne spinatrisotto som tilbehør til en kødret. Den kan dog sagtens spises ‘alene’ – dvs. som vegetarret. Så kan du evt. overveje at toppe risottoen med stegte svampe, langtidsstegte tomater eller måske nogle små grillede løg. Hvis du er interesseret 

Saftigt spinatbrød

Saftigt spinatbrød

I weekenden var det tid til at bage lidt igen, og det blev til dette saftige spinatbrød, da jeg havde brug for et brød til sandwiches. Af samme grund valgte jeg at lave et fladt, bredt spinatbrød, hvor jeg holdt lidt igen med melet – 

Laks med spinatris

Laks med spinatris

Jeg var forbi fiskehandleren i weekenden for at købe et stykke laks, jeg skulle bruge til en bestemt ret, og da jeg alligevel var der, købte jeg et par ekstra stykker, så jeg kunne stege dem og servere sammen med spinatris. Og hvad er spinatris så? Jamen det er da kogte ris vendt i spinatsauce – det smager skønt sammen med fisk!

Nu kunne jeg godt have valgt nogle hvide ris – for eksempel basmatiris eller jasminris, som jeg oftest bruger, når jeg serverer ris som tilbehør, men nu er det jo meningen, at jeg skal tænke ud af boksen, når jeg vælger et benspænd, så jeg brugte brune ris til denne ret.

Laks med spinatris

2 personer

2 stykker laks
1 tsk timian
salt og peber
smør til stegning

Spinatris:
2 dl brune ris
lidt salt
150 g frossen spinat
1 dl hvidvin
½ dl vand
1½ dl fløde
peber
evt. lidt citronsaft
evt. 1 spsk creme fraiche

Start med at sætte risene over. Brune ris skal som regel koge ca. dobbelt så lang tid som hvide ris, så start med at tjekke kogetiden på rispakken.

Når risene har kogt halvdelen af tiden, kan du fortsætte med tilberedningen af de øvrige ting. Skyl skindsiden på laksestykkerne og dup dem med et stykke køkkenrulle. Gnid skindsiden med salt og vend stykkerne om. Drys peber og timian over og tryk det let ned i laksekødet. Smelt smør på en pande og læg laksestykkerne på med skindsiden nedad. Steg dem ved mediumvarme.

Mens de steger, hælder du spinat, hvidvin og vand i en kasserolle. Varm det op, indtil spinaten er tøet op, og tilsæt så fløden. Lad det småkoge uden låg.

Når laksestykkerne er halvt gennemstegt, giver du dem et halvt minut på hver af siderne og vender dem til sidst helt om, så de ligger med krydderisiden nedad. Steg dem i et halvt minut og sluk så for panden. Hæld nu evt. overskydende vand fra de brune ris og hæld så risene oveni spinatblandingen. Rør det godt rundt og smag til med peber og citronsaft. Du kan evt. røre en spsk creme fraiche i, hvis du synes, at hvidvinen er for kraftig, og du gerne vil have en lidt mildere og mere cremet smag.

Fordel dine spinatris på to tallerkner og læg et stykke laks oven på hver. Servér med det samme.

Note: Jeg elsker kombinationen af spinat, ris og laks, og så gør det jo ikke noget, at der også er lidt hvidvin og fløde til at pifte retten yderligere op. Vi spiser ikke spinat så tit, hvilket jo er ærgerligt, når det er sundt og smager godt, så denne lakseret med spinatris faldt på et tørt sted!

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

I weekenden forkælede jeg gemalen med to dejlige indiske retter, hvor palak paneer var den ene. Palak paneer er en vegetarret baseret på spinat, tomater, godt med krydderier samt en hjemmelavet friskost! Og kan jeg modstå retter med ost? Niks! Jeg skelede til en opskrift