Tag: peber

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Intet Texas-benspænd uden steaks på grillen! I går fyrede vi godt op for grillen, gnubbede nogle gode steaks med en BBQ-rub og gav kødet en hurtig tur over gløderne. En supersimpel tilberedning, der kræver godt kød for at blive optimal. Så hvad skal du bruge 

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, 

Syltede asier

Syltede asier

Min far laver verdens bedste syltede agurker OG syltede asier! De har lige det der ekstra bid og syrlighed, som jeg ofte savner i købeversioner, så jeg er så småt begyndt selv at eksperimentere på det område. Denne version er dog mildere end den, han plejer at lave, så jeg må lige udspørge ham og få et par tricks ved lejlighed.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på syltede asier, som jeg fandt i klassikeren ‘Den grønne syltebog’, hvor asierne syltes med løg og dild. Jeg udelod dog skalotteløgene, og så justerede jeg lidt på de forskellige mængder, lavede min egen krydderiblanding og udelod Atamon. Dette er i øvrigt en stor portion syltede asier, så du kan eventuelt overveje at dele kogningen op i to omgange.

Syltede asier

5-6 glas

4 asier, medium størrelse
1 bundt små krondildskærme
2 liter vand
200 g salt

Eddikelage:
9 dl eddike
600 g rørsukker
1½ spsk sennepsfrø
1½ spsk sorte peberkorn
1 tsk hele nelliker

Skyl asierne og skræl dem. Flæk dem på langs, skrab kernerne ud og skær dem i 1 cm brede både. Bring vand og salt i kog og hæld forsigtigt asierne i. Lad dem koge i ca. to minutter og put så dildskærmene i. Lad det koge op et øjeblik og tag gryden af komfuret. Hæld vandet fra og fordel asierne i sylteglas, som du inden har skoldet med kogende vand og derefter givet en omgang vodka. Bring eddikelagen i kog et øjeblik og hæld det straks i de enkelte sylteglas, så lagen dækker asierne. Luk glassene til og stil de syltede asier køligt.

Note: Som sagt er disse syltede asier mildere end dem, jeg er vant til, men de lader til at have potentiale, og jeg glæder mig til at smage på dem igen, når de har stået et par uger mere og trukket i lagen.

Den store påskefrokost – del 1

Den store påskefrokost – del 1

Mæh! Jeg er rimelig mør efter en hel dag i påskefrokostens tegn. Vi sørgede for at lave en del af maden allerede i går, men jeg smuttede i køkkenet allerede ved otte-tiden i morges, og der var også nok at se til – der skulle 

Oksekød i spinat

Oksekød i spinat

Da jeg havde gæster den anden dag, lavede jeg denne indiske ret, som jeg fandt inspirationen til i en af yndlingskogebøgerne – ‘Vores indiske køkken’. Jeg lavede dog en del ændringer i forhold til den oprindelige opskrift – først og fremmest blev den lavet på 

Baconsvøbte asparges, and med timian og honning, rösti og cognac-madagaskarpeber sauce

Baconsvøbte asparges, and med timian og honning, rösti og cognac-madagaskarpeber sauce

Jeg havde fundet en and på tilbud, da vi handlede i forgårs, så den skulle i ovnen i dag, da vi fik gæster til aften. Jeg plejer kun at stege and juleaften, så jeg tænkte, det var en god mulighed for at være lidt kreativ, så den blev tilberedt lidt anderledes end normalt og derefter kombineret med baconsvøbte asaparges, rösti og cognac-madagaskarpeber-sauce. Bortset fra opskriften på saucen, som jeg har fra www.opskrifter.dk, så er alle retter hjemmekomponerede.

Baconsvøbte asparges og pestocreme

4 personer

20 grønne asparges
8 lange stykker bacon
250 g creme fraiche 6%
2 tsk god basilikumpesto

Aspargesene vaskes, og de nederste to cm fjernes. Halvér aspargesene, del dem op, så der bliver fem stykker i hvert bundt, og vikl et stykke bacon om hver. Steg de baconsvøbte asparges på en pande og sørg for, at alle sider får farve. Servér dem med en dressing bestående af creme fraiche og pesto.

And med timian og honning

5 personer

3400 g hel and
2 æbler
2 spsk honning
3 tsk timian
rigeligt med salt

Anden rengøres, posen med indmad fjernes og evt. fedtlommer i kanten af åbningen skæres væk. Anden gnides grundigt med salt. Æblerne vaskes og skæres i tern, og de vendes i honning, 2 tsk timian og lidt salt. Blandingen proppes ind i anden, og åbningen lukkes med kødnåle eller tandstikkere. Strø lidt timian på anden.

Tænd ovnen og stil den på 200 grader. Put en bradepande med vand nederst i ovnen og sæt risten i nederste rille. Læg anden på risten med ryggen opad. Steg de 15-20 minutter på denne side, sænk temperaturen til 160 grader og vend anden, så brystet vender opad. Steg anden i 3-3½ time og sørg for min. hver halve time at hælde noget af væsken fra bradepanden ud over anden, så den ikke bliver tør.

 

rösti, røsti, kartofler, æg, parmesan, kartoffelfrikadeller

Rösti

5 personer

7 store kartofler
2 æg
1 spsk olie
3 spsk revet parmesan
salt
olie til stegning

Kartoflerne skrælles og rives på den grove side af et rivejern. Æg, olie, parmesan og salt blandes i. Olie opvarmes på en pande, og blandingen lægges som klatter på panden.

Cognac-madagaskarpeber sauce

4 personer

2 spsk olie
2 skalotteløg
50 g grønne peberkorn
1/2 dl cognac
2 dl halvtør hvidvin
1 1/2 dl fløde 13%
1 spsk frisk timian
1 knivspids køkkensalt
1 knivspids peber

Varm en pande op til medium varme og steg skalotteløg i olien. Når de er blevet bløde, tilsættes den tørrede peber. Flambér med cognac. Tilsæt hvidvin og timian og kog ind til 2/3 af den oprindelige mængde. Tilsæt fløden og lad det koge 3 min.

Note: Anden blev rigtig lækker – og fik i øvrigt en fin snert af honning og timian, fordi saften fra fyldet dryppede ned i bradepanden, hvor jeg ind imellem tog væske fra og hældte ud over anden. Røsti-fætrene blev også fine, og de baconsvøbte asparges var som sædvanlig ret populære. Saucen var jeg til gengæld ikke så tilfreds med. Vi kunne ikke skaffe grønne peberkorn, så vi havde købt en blanding af peberkorn på glas, og selvom jeg kun brugte to-tredjedel af den mængde peberkorn, der skulle i retten, så blev den lige lovlig… pebret! Men det var nu meget skægt at prøve at flambere – det har jeg ikke prøvet før!