Tag: peber

Braiseret lammenakke

Braiseret lammenakke

Vi købte for nylig et friskslagtet lam, og her var der blandt andet en del stykker lammenakke. Det er ikke en udskæring, jeg har erfaring med, selvom jeg har lavet en del lammeretter gennem tiden. Jeg kunne dog se på nettet, at lammenakke skal simre 

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy

Spicy & Stormy er min fortolkning af den klassiske drink, Dark & Stormy. Det er selvfølgelig i forbindelse med mit krydderi-benspænd, at jeg har piftet drinken op med krydderier, så den varmer lidt ekstra. Jeg brugte rosenpeber, almindelig peber samt lakridspulver. Spicy & Stormy 2 

Krydret fladbrød

Krydret fladbrød

krydret fladbrød, hvedemel, fuldkornsmel, gær, peber, lakridsrodspulver, olivenolieI går havde jeg gæster – heriblandt Vegetarvennen – og derfor serverede jeg naturligvis vegetarmad til frokost. Jeg lavede en ret simpel vinterret, som jeg blogger om i næste uge, og så serverede jeg krydret fladbrød til.

Jeg skelede til opskriften på et af mine yndlingsbrød – olivenbrød – men udskiftede oliven med flere krydderier, ligesom jeg også brugte noget fuldkornsmel. Du kan naturligvis også eksperimenterer med andre krydderier, hvis du vil bage et krydret fladbrød.

Krydret fladbrød
1 bradepande

3 dl lunkent vand
1 dl creme fraiche
25 g gær
2 dl fuldkornsmel
5-6 dl hvedemel
½ dl olivenolie
1 tsk lakridsrodspulver
½ tsk friskkværnet peber
1 tsk mellemgroft salt

Rør vand og creme fraiche sammen i en skål og rør gæren ud i den. Tilsæt de to slags mel, til du får en blød og let klæbrig dej. Dæk den til med et fugtigt klæde og lad det hæve til dobbelt størrelse. Vip dejen ud på en bagepapirbeklædt bageplade og tryk dejen ud, så den fylder pladen ud. Pensl den med olivenolie og drys krydderierne ud over. Varm ovnen op til 225 grader og bag brødet i 20-25 minutter, indtil du har et gyldent krydret fladbrød.

Note: Krydret fladbrød er fortrinlig som tilbehør til både vegetarretter og kødretter. Jeg serverede det sammen med hummus, og her passede krydringen rigtig godt til.

Krydrede kogte krebs med majskolber

Krydrede kogte krebs med majskolber

Jeg serverede disse krydrede kogte krebs for vores gæster sidste weekend. De kogte krebs er naturligvis en del af mit cajun-benspænd, og den originale ret hedder crawfish boil. Den består ganske enkelt af krebs, der koges i en velkrydret vand sammen med blandt andet dild, 

Oksestuvning med kaffe og øl

Oksestuvning med kaffe og øl

Kan man bruge kaffe i det salte køkken? Selvfølgelig kan man det! Jeg har før brugt kaffe i en cowboystuvning (dog uden cowboys), så det var meget naturligt at eksperimentere med en oksestuvning med kaffe… og øl! Simremad med øl er nemlig lige så godt 

Soljanka – fyldig russisk suppe

Soljanka – fyldig russisk suppe

Man kan ikke komme udenom, at det russiske køkken blandt omfatter en del supper. En af de mest kendte – udover borstj – er soljanka. Det er en syrlig suppe, og det har Rusland faktisk en del af, hvilket jeg synes er ret spændende.

Soljanka findes naturligvis i et utal af varianter, men der er tre hovedgrupper – en med kød, en med fisk og en med svampe. Jeg lavede kødvarianten, for da jeg så den lidt specielle ingrediensliste, blev jeg simpelthen nødt til at prøve den udgave! Kødversionen indeholder ofte – ifølge Wikipedia – både oksekød, skinke, pølser, kyllingekød, syltede agurker,oliven, kapers, persille, dild samt et par ting mere, og det er ærlig talt en kombination, jeg ikke har set før.

Jeg kiggede på nogle opskrifter, men de var lidt amerikaniserede, så jeg endte med at freestyle ud fra den overordnede beskrivelse fra Wikipedia.

Soljanka

ca. 3 personer

75 g god bacon, skåret i mindre stykker
50 g mediumstærk pølse, skåret i mindre stykker
150 g oksekød, skåret i mindre stykker
150 g kyllingekød, skåret i mindre stykker
smør til stegning
1 mediumstort løg, skåret i tern
200 g fintsnittet hvidkål
2 laurbærblade
1 tsk peberkorn
5 dl okse- eller grøntsagsbouillon
1 dåse hakkede tomater
1 dl finthakket persille
70 g sorte oliven, udstenede
50 g finthakket dildagurker
1 dl syltelage
1 spsk kapers
salt og peber

Tilbehør:
Creme fraiche 18%
finthakket dild

Hæld bacon og pølse i en gryde og svits det i nogle minutter ved mediumvarme. Tilsæt en klat smør og løg og steg videre et minuts tid eller to. Tilsæt oksekød og kyllingekød og fortsæt stegningen, indtil kødet er brunet. Kram hvidkålen lidt og hæld den så i gryden sammen med laurbærblade, peberkorn, bouillon, tomater og persille. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i 45 minutter. Rør oliven, dildagurker, syltelage og kapers i og smag din soljanka til med salt og peber.

Servér soljanka med en klat creme fraiche toppet med finthakket dild.

Note: Jeg har ikke eksperimenteret så meget med syrlige supper på, men det er klart noget, jeg må gøre fremover! Soljanka er en fyldig suppe med en god syrlighed fra syltelagen, der holdes i skak af den fede creme fraiche og den friske dild. Min version af soljanka har muligvis en lidt større mængde fyld end de traditionelle, men jeg er også mest til supper, hvor der er lidt at tygge på, så det ikke bliver for vandigt.

Hjemmelavet tomatrelish

Hjemmelavet tomatrelish

En af mine madglade kolleger fortalte mig for nylig om en tomatrelish, hun havde lavet, og hun solgte den så godt, at jeg bad om opskriften. Her var gode råd dyre, for hun havde ikke en præcis opskrift men mere en løs vejledning. Jeg legede 

Blommechutney med ingefær og chili

Blommechutney med ingefær og chili

Syltesæsonen er over os, og da vores blommetræ er gået amok og strør om sig med blommer, så har jeg gang i adskillelige sylteprojekter. Det er blandt andet blevet til blommesyltetøj med vanilje og rom samt en stor portion blommechutney med ingefær og chili. Blommechutney 

Butter chicken

Butter chicken

butter chicken, indisk, indisk kyllingeret, smørkylling, kylling, chili, nelliker, peber, kanel, mandler, laurbærblade, kardemommekapsler, ingefær, korianderfrø, spidskommen, gurkemeje, fennikelfrø, yoghurt naturel, løg, hvidløg, tomater, bouillon, smør, korianderJeg kan jo ikke have et indisk benspænd uden en af de store klassikere – butter chicken! Se, butter chicken er en fyldig sag, der kan tilberedes på mange måder. Jeg fandt en opskrift på butter chicken fra Spise med Price, men justerede dog på krydderimængderne. Derudover fandt jeg – ret overraskende – ud af, at der var lige lovlig lidt smør i retten (!), så jeg har tilføjet lidt ekstra herunder.

Butter chicken
5 personer

1 stor kylling

Krydderiblanding:
1½-2 tsk stærke chiliflager – jeg brugte arbol chili
10 nelliker
1 tsk sorte peberkorn
2 tsk kanel
20 mandler
5 laurbærblade
10 kardemommekapsler
2 spsk revet ingefær
1 spsk koriander frø
1 spsk spidskommen
1½ spsk gurkemeje
2 spsk fennikelfrø

1 liter yoghurt naturel
3 løg, skåret i tern
6 fed hvidløg, finthakkede

2 dåser flåede tomater, blendede
4 dl kyllingebouillon
150 g smør

Pynt:
Frisk koriander

Del kyllingen i mindre stykker – dvs. lår, overlår, bryst, vinger samt del rygstykket i to dele.
Rist alle krydderierne på en tør pande, indtil de begynder at dufte. Hæld dem derefter over i en blender eller minihakker. Rist mandlerne. Blend krydderierne og halvdelen af mandlerne til en karry og rør det derefter sammen med yoghurten.

Put kyllingestykkerne i en stor frostpose og hæld marinaden i. Luk posen til og ryst godt, så kyllingestykkerne bliver dækket helt af marinaden. Læg posen i køleskabet i minimum et halvt døgn – og evt. et helt døgn.

butter chicken, indisk, indisk kyllingeret, smørkylling, kylling, chili, nelliker, peber, kanel, mandler, laurbærblade, kardemommekapsler, ingefær, korianderfrø, spidskommen, gurkemeje, fennikelfrø, yoghurt naturel, løg, hvidløg, tomater, bouillon, smør, korianderTag kyllingen ud af køleskabet, når du tænder op for grillen. Husk at gemme marinaden. Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du lægger dem på grillen ved indirekte varme. De skal stege så længe, at de får farve (på begge sider, så de skal naturligvis vendes flere gange undervejs), men de skal ikke være gennemstegte.

Smelt en klat smør i en dyb gryde og svits derefter løgternene i det, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og ingefær og steg videre et minuts tid. Tilsæt tomater, bouillon og resten af yoghurt-marinaden. Rør godt rundt inden du tilsætter de grillede kyllingestykker. Lad det simre 1-1½ time uden låg, indtil saucen er godt ind til ca. halv mængde. Jeg havde ikke så meget tid, så efter en time tog jeg lidt af saucen op i en skål og rørte en spsk majsstivelse i, som jeg derefter rørte ud i gryden for at tykne saucen. Smag saucen til med sukker og salt.

Kom blendede tomater, hønsefond, i en tykbundet gryde. Læg et låg halvt på. Lad det simre, til saucen er reduceret til det halve. Skær smørret i mindre stykker og put dem i gryden. Rør rundt indtil de er smeltet. Smag din butter chicken til med salt og sukker.

Derefter er det tid til at anrette. Læg din butter chicken i et stort fad. Hak resten af mandlerne og drys dem over kyllingeretten sammen med frisk koriander. Servér din butter chicken med kogte ris samt evt. naanbrød og en grøn salat. Sidstnævnte er ikke så autentisk, men til gengæld fik jeg brugt lidt gode sager fra haven, og så er friskfangede grøntsager jo bare skønt 🙂

Note: Butter chicken er en rar ret – en god blanding af skønne krydderier kombineret i en fyldig sauce. Jeg har som sagt tilføjet lidt mere smør i ovenstående opskrift i forhold til, hvad jeg selv brugte, for gæsterne og jeg blev enige om, at denne udgave havde brug for mere smør. Måske bør du endda bruge 200 g? Smag dig frem, når du har puttet 150 g smør i saucen.

butter chicken, indisk, indisk kyllingeret, smørkylling, kylling, chili, nelliker, peber, kanel, mandler, laurbærblade, kardemommekapsler, ingefær, korianderfrø, spidskommen, gurkemeje, fennikelfrø, yoghurt naturel, løg, hvidløg, tomater, bouillon, smør, koriander

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Ideen til denne chokoladeslikkepind opstod under mit mad-inspireret-af-musik-benspænd i april måned. Desværre nåede jeg ikke at lave den i sidste måned, men sådan en fjollet idé skal ikke gå til spilde, så nu får I den – kun 1½ uge forsinket! Min chokoladeslikkepind – som