Tag: nudler

Guldbars med citrongræs

Guldbars med citrongræs

I min krydderioprydning faldt jeg over en dåse med tørret citrongræs. Det bruger jeg aldrig, for når jeg en sjælden gang har citrongræs med i madlavningen, plejer jeg at bruge dem, man kan få på glas. Men jeg tænkte, at sådan en gang citrongræs ville 

Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Jeg er i gang med månedens benspænd, så jeg har kigget min krydderiskuffe igennem og blandt andet fundet en lille bøtte stødt ingefær, som jeg sjældent får brugt i madlavningen. Så da jeg besluttede mig for at lave en vegetarisk nudelret, ville jeg selvfølgelig også 

Rejesuppe med nudler

Rejesuppe med nudler

Denne rejesuppe kom på bordet i juleferien. Jeg når altid til et punkt mellem jul og nytår, hvor jeg har virkelig meget lyst til asiatisk mad, og denne jul var ingen undtagelse. Jeg besluttede mig for, at det var tid til at lave rejesuppe – så passede det nemlig også med, hvad vi lige havde i fryseren og i køleskabet.

Rejesuppe med nudler

2 personer

150 g vannamei rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
rapsolie til stegning
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk frisk ingefær
150 g svampe
3½ dl vand
2 tsk rejepasta
100 g tørrede glasnudler
fiskesauce
salt og peber
2 forårsløg, finthakkede

Pil rejerne og fjern den lille sorte tarmtråd i hver. Varm olie op i en gryde og svits løg og ingefær i det ved middelvarme, så det ikke tager farve. Hæld rejerne i og svits dem, til de tager farve. Skær svampene i tynde skiver og hæld dem i gryden. Rør godt rundt. Lad det simre i nogle minutter, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt vand og rejepasta og lad det simre ved lav varme. Kog imens nudlerne. Når de er færdige, hælder du dem i gryden. Smag din rejesuppe til med salt, peber og fiskesauce. Fordel suppen i to skåle og drys forårsløg over inden servering.

Note: En dejlig rejesuppe, hvor der er tilpas med fyld i, så der også er lidt at tygge på. Du kan eventuelt gøre den lidt stærkere ved at tilføje en lille smule cayennepeber eller chili.

Tjek i øvrigt også den flydende rejecocktail – den er ret funky!

Ramen med and og squash

Ramen med and og squash

Jeg havde egentlig ikke planer om at blogge om denne ramen med and, da jeg tilberedte den i går aftes. Det var – som mange af de andre hverdagsretter, jeg laver – ren freestyle, men den endte med at smage så godt, at jeg blev 

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

I sidste uge forkælede vi vores gæster med Bún Thịt Nướng – eller svin med nudler som vi også kan kalde retten. Det er en vietnamesisk ret med masser af smag, og så går den ligesom det meste andet vietnamesiske mad rigtig godt sammen med 

Vietnamesisk rejesalat

Vietnamesisk rejesalat

Da vi havde gæster i sidste uge, serverede vi pho med kylling til forret og derefter denne vietnamesiske rejesalat. Jeg kender desværre ikke det vietnamesiske navn for denne rejesalat, men jeg kiggede på forskellige engelske og amerikanske opskrifthjemmesider og freestylede ud fra disse.

Vietnamesisk rejesalat

4 personer

ca. 200 g store rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
salt og peber

Dressing:
½ dl limesaft
½ dl fiskesauce
2 spsk risvinseddike
1 spsk rørsukker
1 rød mediumstærk chili, finthakket

Derudover:
100 g tynde risnudler (vermicelli nudler)
3 mellemstore gulerødder, skåret i tændstiktynde stykker
1 agurk, skåret i tændstiktynde stykker
100 g bønnespirer
½ dl frisk mynte
½ dl frisk koriander
1 dl saltede peanuts, grofthakkede

Pil rejerne og fjern forsigtigt den lille sorte streng i hver reje. Hæld rejerne i en skål med olivenolie, hvidløg samt salt og peber og rør godt rundt, så rejerne er dækket af marinaden. Lad dem stå i 10 minutter. Rør imens ingredienserne til dressingen sammen i en anden skål.

Læg nudlerne i en dyb skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i nogle minutter.

Hæld lidt olie på en pande og varm den op. Tilsæt rejerne – inkl. krydderier og olie – og steg dem, indtil de tager farve.

Hæld vandet fra nudlerne og fordel dem i fire skåle. Fordel gulerødder, agurk og bønnespirer i de fire skåle sammen med dressingen. Vend indholdet af hver skål med fingrene og fordel dernæst rejerne over hver skål med. Drys til sidst mynte, koriander og peanuts over og servér din rejesalat med det samme.

Note: Denne rejesalat er et godt eksempel på, hvad det vietnamesiske køkken kan. Masser af grøntsager og en frisk og krydret smag kombineret med gode nudler og saftige rejer. En rejesalat jeg helt sikkert skal have igen! Man serverer ofte øl til vietnamesisk mad, men denne ret fungerer også godt sammen med en let sødmefuld hvidvin.

Pho med kylling – vietnamesisk kyllingesuppe

Pho med kylling – vietnamesisk kyllingesuppe

I denne måned skal jeg som sagt lave vietnamesisk mad, og den første ret, der kom på bordet, var pho med kylling. Pho er en vietnamesisk suppe, som kan laves på mange forskellige måder. Den laves typisk med oksekød, men jeg har også set en 

Andesalat med kål og asiatisk twist

Andesalat med kål og asiatisk twist

Denne lune andesalat serverede jeg i søndags for vores gæster – ja, de selvsamme der fik både honningsnitter og skaldyrsrand. Jeg fandt på retten, da jeg grublede over, hvad jeg kunne lave, der var juleagtigt, men alligevel ikke traditionel julemad, og så fik jeg lyst 

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Da jeg var forbi fiskehandleren for nylig, købte jeg ikke bare blåmuslinger, der efterfølgende blev dampet i øl – jeg fandt søreme også blæksprutte i køledisken! Og da jeg elsker blæksprutte, købte jeg straks et halvt kilo, som næste dag blev forvandlet til denne ret – lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål. Det var samtidig også en god anledning til at lege i køkkenet og kombinere råvarer på nye og spændende måder.

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

2 personer

ca. 500 g blækspruttearme
1 stor spsk friskhakket ingefær
2-3 fed hvidløg, presset
saften fra 2 citroner
olie til stegning
salt og peber

Derudover:
1½-2 håndfulde fintsnittet spidskål
100 g ukogte nudler
Kewpie (japansk mayonnaise)
evt. 2-3 spsk pankorasp

Flå skindet af blækspruttearmene og vask dem grundigt. Skær dem i mundrette stykker – sørg gerne for, at så mange som muligt af stykkerne har samme tykkelse (det er naturligvis svært med spidserne af armene, men prøv at gøre det med hovedparten af blækspruttearmene). Hæld blækspruttestykkerne i en skål og tilsæt citronsaft, hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og stil derefter skålen i køleskabet en halv times tid.

Kog nudlerne møre. Kram den snittede spidskål med hænderne et par gange og fordel den i to skåle. Fordel nudlerne oven på.

Varm en god sjat olie op på en pande. Hæld marinaden fra blæksprutteskålen over i en mindre skål og vip blækspruttestykkerne over på panden. Svits blæksprutterne i 40-60 sekunder. Pas på, de ikke får for meget – så får de en ret gummiagtig konsistens. Du kan evt. stikke i et stykke lynstegt blæksprutte med en gaffel for at tjekke, om det føles mør. Tag blæksprutterne af varmen og fordel dem over nudlerne. Varm resten af blækspruttemarinaden op på panden i et minuts tid. Vil du have en ret krydret ret, fordeler du den varme marinade over blæksprutterne. Vil du gerne have en lidt mildere ret, sier du marinaden først, så ingefæren ikke kommer med, og så hælder du den tynde marinade ud over retten. Drys lidt salt og peber over.

I denne version af lynstegt blæksprutte valgte jeg at toppe retten med lidt japansk mayonnaise samt lidt pankorasp, der havde fået en hurtig tur på en tør pande.

Note: Lynstegt blæksprutte er simpelthen så lækkert! Nu er dette en mere kalorierig udgave, da jeg har brugt japansk mayonnaise og pankorasp som topping, men det kan du selvfølgelig udelade, hvis du foretrækker en mere enkel og kaloriefattig udgave. Jeg vil dog gerne slå et slag for kombinationen af blæksprutte og japansk mayonnaise. Den kombination faldt jeg for, da jeg prøvede den japanske streetfood, takoyaki.

Ramen med oksekød og svampe

Ramen med oksekød og svampe

Som jeg afslørede i går, så havde vi gæster i lørdags. De blev først udsat for en sake-drink, inden vi gik i gang med første ret – en ramen med oksekød og svampe. Jeg er ved at blive fan af hjemmelavet ramen, for her kan