Varm mjød med æble

varm mjød, æble, varm drik, kanel, rosmarin, hasselnødder,

Kan varm mjød være vikingeudgaven af gløgg? Det har jeg besluttet, at det kan, og jeg mener også, at jeg har set det hos et af de danske vikingecentre på et tidspunkt. Ideen er i hvert fald meget sjov.

Smagen vil selvfølgelig variere noget i forhold til hvilken mjød, du bruger. Jeg brugte en kraftig mjød fra Ribe Mjød, der havde lagret i flere år. Som udgangspunkt vil jeg anbefale en almindelig mjød, men det kunne også være interessant at prøve med en æblemjød.

Varm mjød med æble og nødder
1 person

1½ dl mjød
1 stang kanel
1 rosmarinkvist
1 spsk hasselnødder
Lidt æble skåret i tern

Start med at riste nødderne på en tør pande, indtil de får farve, og skallen løsner sig. Hæld nødderne over på et rent viskestykke og gnid skallen af. Hæld mjød, kanel og rosmarin i en kasserolle og varm det langsomt op. Når væsken er på grænsen til at koge, hælder du mjøden over i et lille tykt krus. Stik kanelstangen i sammen med nødder og æblestykker.

Varm mjød nydes allerbedst ude i naturen omkring et blussende bål, men i sofaen med et tæppe går også an.

Note: Varm mjød er en glimrende vikingefortolkning af gløgg. Det kunne også være interessant at krydre den med andre ting såsom stjerneanis.  

Mjødsyltede figner

syltede figner, mjødsyltede figner, figner, mjød, rørsukkerUnder min oprydning i skuffer og skabe i anledning af stop-spild-af-mad-benspændet faldt jeg over en pose tørrede mini-figner, der trængte til at blive brugt. Da vi samtidig havde en flaske lækker mjød i køleskabet, fik jeg lyst til at eksperimentere med at kombinere disse to. Resultatet blev disse mjødsyltede figner!

Mjødsyltede figner

150 g tørrede mini-figner
2 dl mjød
1 dl rørsukker

Varm mjød og rørsukker op. Når det begynder at koge, hælder du fignerne i og skruer ned for varmen. Lad det simre i ti minutter, inden du hælder indholdet i et stort skoldet syltetøjsglas. Lad dine figner trække i en uges tid, inden du begynder at bruge af dem.

Note: De mjødsyltede figner har en sød og mild smag af mjød – dvs. lidt honninge- og ølagtigt på samme tid. Mjødsyltede figner kan bruges som tilbehør til osteanretninger, men vil også være et kækt indslag i en salat, hvis du skærer dem i små tern.