Tag: løg

Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha er en nordindisk aubergineret, og det er samtidig også månedens første indiske benspændsret. Det er en ret for dig, der elsker grøntsager eller som godt vil lære at sætte større pris på vegetarretter. Jeg skelede til en opskrift på den indiske aubergineret hos …

Grillede oksekødsruller

Grillede oksekødsruller

Den danske sommer har været noget blandet vejrmæssigt, men i sidste uge fik vi da fremtryllet disse grillede oksekødsruller. Jeg besluttede mig for at lave oksekødsruller, da jeg havde surfet lidt på nettet for at hente inspiration til, hvad jeg skulle bruge det stykke okseyderlår, …

Karē – japansk karryret

Karē – japansk karryret

En af de mange ting, der overraskede mig, da jeg besøgte Japan for en række år siden, var hvor populære karryretter var! Karry er ellers ikke et krydderi, jeg forbinder med det japanske køkken, men ikke desto mindre stødte vi konstant på take-away-steder med fokus på tunge karryretter. Ikke overraskende er det briterne, der introducerede japanerne for karry tilbage i 1800-tallet, hvor krydderiet blev bragt med fra Indien. Det var dog først i anden halvdel af 1900-tallet, at den japanske karryret for alvor blev populær i hele Japan.

Jeg hentede inspiration til min udgave af en japansk karryret ved at kigge hos Japanese Cooking 101. Jeg valgte dog at bruge svinekød i stedet for oksekød i retten, ligesom jeg skruede ekstra op for smagen i saucen. Jeg syntes dog ikke, at kødet var specielt vigtigt for retten, så du kan sagtens undlade det og lave en vegetarudgave af denne ret i stedet.

Karē – japansk karryret

4 personer

250 g svinekød, skåret i tern
2 løg, skåret i tern
2 gulerødder, skåret i små tern
2 store kartofler, skåret i små tern
olie til stegning
8 dl vand
2 spsk ketchup
2 spsk Worchestersauce
1 spsk mørk sirup
2 spsk soya
1 spsk god karry
evt. lidt salt

Start med at hælde olie i en gryde og brun kødet i det. Tag kødet op og hæld dernæst en god sjat olie i gryden. Tilsæt karry og løg og svits det ved mediumvarme. Tilsæt evt. lidt mere olie, hvis olien opsuger al karryen. Steg det i ca. fem minutter under jævnlig omrøring og tilsæt derefter gulerødder og kartofler. Rør godt rundt og tilsæt så kødet samt vand. Når det begynder at koge, skruer du lidt ned for varmen og lægger låg på gryden. Lad det simre videre i 45 minutter.

Rør ketchup, Worchestersauce, sirup og soya i. Lad det simre videre i 10-15 minutter og smag så til med salt.

En japansk karryret skal naturligvis serveres med kogte ris eller evt. kogte nudler.

Note: En japansk karryret er faktisk ikke så ringe endda! Til en anden gang overvejer jeg at skære grøntsagerne i endnu mindre stykker samt tage en tredjedel af dem fra, når de er kogt møre, og blende dem, så de kan røres i saucen og dermed gøre karrysaucen endnu mere tyk og cremet.

Torsk i fad med tomatsauce

Torsk i fad med tomatsauce

Sidste weekend fik vi flere fiskeretter – først en torsk i karrysauce og næste dag torsk i fad. Hvor karryretten havde godt med bid, var torsk i fad en noget mildere ret, så da jeg smagte til, tilføjede jeg en lille smule cayennepeber. Inspirationen til …

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Selvom vejret har været liiiige til den kolde side de seneste uger, så er det jo forår, og derfor er det på tide at få udryddet de sidste vinterråvarer i fryser og forrådskammer. Derfor valgte jeg at lave grydestegt kalveklump i sidste uge, da jeg …

Torsk i karrysauce

Torsk i karrysauce

Her i huset er ‘Help! I’m a Fish’ en indforstået joke, og det var derfor ikke specielt overraskende, at den sang dukkede op, da jeg brainstormede på hvilke sange, månedens benspænd skulle omfatte. I sangen synges der “I’m a little yellow fish”, så det skulle naturligvis være en gul fiskeret, og det blev til torsk i karrysauce – dels fordi karry smager fantastisk, og dels fordi jeg ikke kunne komme i tanke om gul dansk fisk, der kunne indgå i retten 🙂

Torsk i karrysauce er en forholdsvis krydret ret uden at den dog er stærk (men det afhænger selvfølgelig af den karry, du bruger – jeg bruger denne her, og den er hverken skarp eller bitter men har en dejlig ‘rund’ smag).

Torsk i karrysauce

2 personer

200-300 g torskefilet
salt og peber
lidt vindruekerneolie

Karrysauce:
3 tsk god karry
et løg, skåret i små tern
en gavmild sjat vindruekerneolie
ca. 200 g champignons, rensede og skåret i skiver
en stor håndfuld fintsnittet hvidkål eller spidskål
en spsk frisk- og finthakket ingefær
2-2½ dl kokosmælk
salt og peber
fiskesauce eller hvidvinseddike

Smør et ildfast fad med lidt olie og læg torskefileten i det. Brug gerne en torskefilet, der er nogenlunde lige tyk over det hele. Drys lidt salt og peber over og stil fadet i ovnen ved 180 grader i 10-12 minutter.

Hæld olie i en gryde og svits karry og løg i det. Tilsæt ½ dl kokosmælk samt svampene og rør godt rundt. Lad det simre nogle minutter, indtil svampene er ved at være møre. Tilsæt kål, ingefær og resten af kokosmælken. Lad det simre i nogle minutter og smag så saucen til med salt, peber samt fiskesauce eller hvidvinseddike.

Servér din torsk i karrysauce sammen med kogte ris.

Note: Torsk i karrysauce er en dejlig og forholdsvis krydret ret. Eftersom fisken ikke tilberedes i selve saucen, kan du stadig smage den milde, fine torskesmag, men er du ikke så meget til fisk, kan du også bare overhælde torsken helt med den krydrede sauce 😉

Soundtrack:
‘Help! I’m a Fish’ af Creamy.

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Månedens første benspændsret – mad inspireret af musik – er svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce. Her er det saucen, der er omdrejningspunktet for retten, for denne Jack Daniel’s-sauce er inspireret af… Guns N’ Roses! Jeg hørte ofte Guns N’ Roses som teenager, for jeg voksede op …

Svinekæber i tomatsauce

Svinekæber i tomatsauce

Vinteren er ved at være ovre, men jeg nåede lige at lave en omgang simremad mere i form af langtidssimrede svinekæber i tomatsauce. Jeg elsker simremad men har lavet det overraskende få gange denne vinter, så det var med stor fornøjelse, at denne ret blev …

Sprøde ebirejer med chilisauce

Sprøde ebirejer med chilisauce

Da jeg planlagde månedens friteringsbenspænd, var ebirejer en af de retter, jeg helt sikkert ville nå at lave i løbet af måneden. Ebirejer er store rejer vendt i panko rasp, inden de frituresteges. Panko rasp er lavet på små brødstykker og bruges blandt andet i japanske køkken. Brødstykkerne er større og mere luftige end almindelig rasp og giver derfor supersprøde rejer. De fleste større supermarkeder sælger panko rasp – det plejer at stå på hylden med asiatiske produkter.

Sprøde ebirejer

forret til 4 personer

12 store rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
1 æg
1 dl hvedemel
ca. 3 dl panko rasp
0,75 l rapsolie

Pil rejerne – lad evt. halespidsen sidde – og fjern den sorte streng i rejeryggene. Vend rejerne i mel, inden du først vender dem i pisket æg og derefter i panko rasp. Varm olien op i en gryde. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Når det begynder at boble omkring træstumpen, er olien klar. Frituresteg 3 rejer ad gangen, indtil de er gyldne. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og drys lidt salt over.

Ebirejer er som sagt supersprøde og meget lækre. De skal naturligvis serveres sammen med en dip. Jeg lavede en simpel semistærk chilisauce til.

Semistærk chilisauce

til 5-6 personer

1 løg, finthakket
2 tsk chiliflager
lidt olie til stegning
1 dåse koncentreret tomatpuré, 70 g
1 dl lagereddike
½ dl rørsukker – måske lidt mere
salt og peber

Svits løg og chiliflager i et minuts tid, uden at løgstykkerne tager farve. tilsæt tomatpuré, lagereddike og sukker og lad det simre i ti minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere sukker. Lad det køle af, så det har stuetemperatur, inden du serverer det sammen med ebirejer. Har du chilisauce til overs, kan du bruge det i en sandwich eller burger dagen efter.

Stor spinattærte

Stor spinattærte

Da jeg fejrede min fødselsdag i starten af måneden sammen med en lang række venner, serverede jeg blandt andet spinattærte som en del af tapasbuffeten. Dette er en ret stor spinattærte – faktisk en hel bradepandefuld, men du kan jo vælge at lave en mindre …