Tag: løg

Græsk suppe med kylling og feta

Græsk suppe med kylling og feta

Jeg får prøvet lidt forskelligt i forbindelse med suppe-benspændet, blandt andet en græsk suppe med kylling og feta. Det er en mild men forholdsvis fyldig kyllingesuppe, som egner sig fortrinligt til efterårsvejret. Jeg fik inspirationen fra A Spicy Perspective, men jeg var ikke helt tilfreds …

Lasagnesuppe

Lasagnesuppe

Da jeg afslørede, at jeg havde valgt supper som september måneds benspænd, var der en af bloggens læsere, der foreslog, at jeg skulle prøve at lave lasagnesuppe. Og selvom jeg selv synes, at jeg kender mange retter, så havde jeg aldrig hørt om dette fænomen …

Græskar-kylling med linser

Græskar-kylling med linser

Denne græskar-kylling er en skøn Stop Spild af Mad-ret, jeg lavede sidste weekend. Jeg havde fundet en pakke økologisk kylling på tilbud i supermarkedets sidste-salgsdato-disk, og da jeg samtidig havde et halvt løg, et halvt butternut squash samt lidt rester af kyllingefond og hvidvin, så havde retten næsten skabt sig selv.

Græskar-kylling med linser

2 personer

2 kyllingelår med overlår
½ løg, hakket
½ butternut squash, skrællet og skåret i tern
1 spsk finthakket salvie
2 dl grønne linser
2½ dl kraftig kyllingefond
1½ dl hvidvin
Salt og peber

Hæld butternut squash i et lille ildfast fad sammen med løg, linser og salvie. Hæld fond og hvidvin over. Gnid kyllingelårene med salt og peber og læg dem i fadet. Dæk fadet med stanniol og stil det i ovnen, hvor du giver din græskar-kylling ca. 2 timer ved 160 grader. Tag stanniolen af og giv den yderligere 15-20 minutter.

Servér din græskar-kylling, som den er.

Note: Græskar-kylling er en mild og behagelig efterårsret, der selvfølgelig også kan laves en rest hokkaido græskar. Retten har en vis sødme på grund af græskarret, så du kan evt. overveje at tilsætte lidt chili, hvis du vil have en smag med mere kant.

Ghormeh sabzi – iransk lammeret med krydderurter

Ghormeh sabzi – iransk lammeret med krydderurter

Jeg kan jo ikke have iransk benspænd uden at servere ghormeh sabzi, eftersom det er nationalretten i Iran! Så det nåede jeg heldigvis også. Ghormeh sabzi er en indbydende ret lavet på lammekød, røde bønner og masser af friske grøntsager. En dejlig ret for både …

Iransk grøntsagsstuvning

Iransk grøntsagsstuvning

Denne grøntsagsstuvning er lavet på hjemmedyrkede tomater! Vores tomatplanter nyder nemlig det varme vejr, så vi guffer cherrytomater og cocktailtomater til den store guldmedalje for tiden. Jeg ledte derfor efter en iransk vegetarret med tomater og faldt over en hos Food52, hvor der også bruges …

Lammekødboller med gulerødder og kartofler

Lammekødboller med gulerødder og kartofler

I min jagt på lækre iranske retter faldt jeg over koufteh ghelgheli – en flot gul-orange ret med lammekødboller, gulerødder og kartofler i en krydret og letsyrlig sauce.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Saveur, men brugt lidt mindre salt og peber og skruede til gengæld op for mængden af kartofler.

Lammekødboller med gulerødder og kartofler

4-5 personer

½ kg hakket lammekød
2 mellemstore løg
½-1 dl hvedemel
1½ spsk salt
3 spsk gurkemeje
3 tsk knust sort peber
½ dl rapsolie
8 dl vand
1 dl friskpresset citronsaft
4 mellemstore gulerødder, skrællede og skåret i tern
4 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern

Pil og riv det ene løg fint. Rør det sammen med lammekød, mel, 1 spsk salt, 1 spsk gurkemeje og 1½ tsk peber. Form farsen til lammekødboller, der er på størrelse med små valnødder.

Pil og hak det andet løg fint. Hæld olie i en bred sautérpande og varm det op til mediumvarme. Tilsæt løget sammen med resten af saltet og svits det ved lav varme, indtil løgene er bløde og tæt på at tage farve. Tilsæt gurkemeje, rør rundt og tilsæt så vandet, citronsaften og resten af peberet. Varm det op, indtil det når kogepunktet, og læg så kødbollerne i den varme sauce. Lad det simre i fem minutter, inden du tilsætter gulerødder og kartofler. Lad det simre i ca. 25 minutter, så saucen koger ind, og læg så låg på. Lad det simre videre i ca. 25 minutter og tjek så, om grøntsagerne er møre.

Servér dine lammekødboller med kogte ris eller linser.

Note: Smagfulde lammekødboller i en lækker krydret og letsyrlig sauce. En virkelig fin sommer- og efterårsret.

Kuku med blomkål

Kuku med blomkål

I sidste måned lavede jeg den iranske æggekage kuku på spinat, men da jeg så en udgave med blomkål hos SBS, så måtte jeg selvfølgelig prøve det. Jeg justerede på en række af målene og skruede op for krydderierne, og så serverede jeg denne kuku …

Filet kabâb – iransk kebab på lammekød

Filet kabâb – iransk kebab på lammekød

Vi får grillet lidt mere denne sommer, og forleden blev det til filet kabâb – en form for iransk kebab. Jeg har set denne ret i forskellige versioner – både med lammekød og med oksekød. Marinaden bliver ofte lavet på olie, men i dette tilfælde …

Lammestuvning med dild og bønner

Lammestuvning med dild og bønner

Jeg elsker at bruge godt med friske krydderurter her om sommeren, så da jeg så opskriften på en iransk lammestuvning med dild og bønner, besluttede jeg selvfølgelig, at den skulle jeg prøve. Opskriften fandt jeg i kogebogen ’Food in life’. Her blev der blandt andet brugt favabønner, men dem havde jeg ikke på lager, så jeg brugte grønne bønner i stedet og skruede lidt ned for mængden. Du kan dog sagtens tilsætte flere bønner, hvis du har lyst. Derudover udelod jeg rosenvand.

Lammestuvning med dild og bønner

3-4 personer

500 g lammekød, skåret i tern
Olie til stegning
2 løg, hakket
10 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk gurkemeje
7½ dl vand
500 g grønne bønner
2 bundter dild, hakkede
½ dl risvinseddike
½ tsk safran
Salt og peber
3-4 æg

Hæld olie på en pande og svits løg og hvidløg et minuts tid ved mediumvarme, inden du tilsætter gurkemeje og kød. Brun kødet på alle sider og tilsæt så vandet. Læg låg på panden og lad det simre en times tid. Rør safranen ud i eddiken. Hak de grønne bønner groft og rør dem i stuvningen sammen med dild og safranblandingen. Lad det simre i 3-4 minutter og smag så til med salt og peber. Slå æggene ud i retten og lad dem koge i et par minutter, inden du rører dem lidt ud i retten, så æggene trækker ’tråde’.

Servér din lammestuvning sammen med kogte ris og evt. en iransk yoghurtcreme. Eller gør som jeg og brug kogte kikærter – bare fordi.

Note: Denne iranske lammestuvning blev ikke helt så fotogen som håbet, men til gengæld smagte den skønt. Det slog mig også, at det er alt for sjældent, at jeg laver mad med dild.

Persisk kylling i abrikossauce

Persisk kylling i abrikossauce

Det iranske/persiske benspænd er en skøn anledning til at lege med krydderier, og denne kylling i abrikossauce er da også i den lidt varme ende. Rettens styrke afhænger selvfølgelig af styrken af den chili, du bruger, men du kan sagtens få denne ret til at …