Tag: koriander

Bao med svinekød

Bao med svinekød

Bao med svinekød er første udgave af bao, som jeg laver i forbindelse med månedens bao-benspænd. Den findes selvfølgelig i utallige varianter, og min udgave er med stegte og krydrede svinekødsstrimler, der er glaseret i soyasauce. Jeg brugte to tsk cayennepeber til kødet, for jeg 

Mixed sabzi

Mixed sabzi

Mixed sabzi er en grøntsagsret (sabzi betyder grøntsager på urdu), som blandt andet findes i det indiske køkken. Og den skulle jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit indiske benspænd. Jeg skelede først til kogebogen ‘Dhaba Walla’ og kiggede derefter også på flere opskrifter på 

Pav bhaji

Pav bhaji

Pav bhaji er en indisk vegetarret, hvor man laver en tyktflydende grøntsagssauce, der typisk serveres sammen med pav, der er blødt lyst brød. Du kan bruge brioche-boller som alternativ, hvis du ikke vil kaste dig ud i at bage pav.

I dette blogindlæg vil jeg kun koncentrere mig om selve grøntsagssaucen, for den serverede jeg sammen med chapli-kebab, da jeg havde gæster sidste weekend. Jeg kiggede på lidt forskellige opskrifter og satte derefter de grøntsager sammen, jeg syntes ville passe til min anden ret.

Pav bhaji

4-5 personer

½ mellemstort blomkål
2 mellemstore kartofler
1 rød peberfrugt
1 mellemstort løg
200 g frosne ærter
½ dåse flåede tomater
½ bundt frisk koriander, hakket
lidt smør
2 fed pressede hvidløg
1 tsk finthakket frisk ingefær
2 spsk stødt spidskommen
2 spsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
1 tsk stødte nelliker
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
½ spsk chiliflager
2-4 dl vand
salt

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Bræk blomkålen op i små buketter (det er lettere end at skære den i mindre stykker). Skær også peberfrugt og løg i små tern.

Smelt lidt smør på en stor, dyb pande og steg løg, hvidløg og ingefær ved mediumvarme i nogle minutter, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt alle krydderierne og steg det i nogle minutter. Tilsæt lidt vand, så det ikke bliver for tørt. Vend grøntsagsternene, ærterne samt tomaterne i krydderblandingen og rør vand i. Læg låg på panden og lad det simre i 10-15 minutter, indtil grøntsagerne er møre (det er især kartoflerne, du skal holde øje med). Smag til med salt.

Pav bhaji laver du så ved at stege eller riste dit pav eller brioche-bolle (skal skæres over først) og så enten smøre brødet med grøntsagssaucen eller servere de to ting ved siden af hinanden.

Note:

Chapli-kebab

Chapli-kebab

Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det 

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit 

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det oplagt at bruge en dåse gode cocktailtomater, jeg havde på lager. Tomaterne kan man i øvrigt købe i de større supermarkeder.

Jeg faldt i øvrigt over en interessant artikel hos The Indian Express om tomatens historie i forbindelse med det indiske køkken. Tomaten kom nemlig først til Indien sammen med portugiserne, men bruges i dag i en del indiske retter.

Tomato curry

2 personer

1 dåse cocktailtomater
½ løg, finthakket
olie eller ghee til stegning
2 fed hvidløg, snittet fint
½ tsk chilipulver
½ tsk sød paprika
½ tsk fennikelfrø, knuste
½ tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 dl vand
evt. 1 spsk tomatpuré
salt og peber
evt. lidt sukker eller citron til at smage til

Hæld olie eller ghee i en kasserolle og svits løg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og svits det kort. Rør derefter alle krydderierne i og et giv dem et minuts tid, indtil de varme krydderier dufter. Hæld cocktailtomaterne i sammen med vandet og lad det simre i et kvarters tid ved mediumvarme. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at din tomato curry bliver for tyktflydende. Du kan også vælge at røre lidt tomatpuré i, hvis du ønsker en kraftigere tomatsmag.

Smag retten til med salt og peber – og evt. lidt sukker eller citron, hvis du vil justere på sødme og syreforhold.

Tomato curry kan serveres sammen med kogte linser, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret – og den er ret at kombinere med andre retter, hvis du synes, at retten er for enkel til din smag.


Indisk ærteret

Indisk ærteret

Jeg har fundet en indisk ærteret, som skal være en del af månedens benspænd, for jeg elsker ærter – og især om sommeren. Den friske grønne ærtesmag behøver egentlig ikke at få tilført noget ekstra, men jeg havde alligevel lyst til at se, hvad der 

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen … Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet 

Daal med spinat

Daal med spinat

Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema.

Jeg har tidligere lavet en krydret dhal (ja, det er en ret, som folk staver lidt forskelligt), og den tog jeg også udgangspunkt i, da jeg lavede daal med spinat. Denne gang udelod jeg dog de flåede tomater og skar meget ned på kokosmælken – og så tilføjede jeg naturligvis spinat! Du kan sagtens bruge frisk spinat, men jeg brugte blot noget fra fryseren.

Daal med spinat

2 personer

olie til stegning
1 mediumstort løg, skåret i små tern
2 fed hvidløg, finthakkede
½ spsk spidskommen
½ spsk stødt koriander
½ spsk sød paprika
½ spsk garam masala
½ tsk gurkemeje
½ tsk chili
3 dl røde linser
3-3½ dl vand eller grøntsagsbouillon
½ dl kokosmælk
150-200 g frossen spinat
salt

Derudover:
frisk koriander

Hæld olie på en stor pande. Svits løg ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt hvidløg og rør det godt sammen. Tilsæt krydderierne og lidt mere olie og steg det et minuts tid. Skyl linserne og rør dem i krydderiblandingen. Tilsæt bouillon/vand, tomater samt kokosmælk. Lad det simre i ca. 10 minutter, indtil linserne er møre. Smag til med salt og pynt gerne med frisk koriander (hvis du kan lide det).

Daal med spinat kan spises, som den er, men du kan også kombinere den med andre indiske retter såsom naanbrød, tandoori-bomkål og brinjil.

Note: Daal er en meget taknemmelig ret at lave, og jeg kan (også) godt lide denne version. Du kan sagtens spise den som restemad de efterfølgende dage. Jeg lavede også et eksperiment, hvor jeg brugte den som fyld i en tortilla og tog den med som madpakke – og det fungerer også aldeles glimrende!

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge