Tag: kokosmælk

And i rød karry,rejer i grøn karry, mango-agurkesalat og rejechips

And i rød karry,rejer i grøn karry, mango-agurkesalat og rejechips

Aftensmaden samlet på én tallerken Her til aften var svigerfamilien på besøg, og jeg havde udset mig nogle thairetter, som de skulle prøve. Retten med and stammer fra ‘Mere thaikøkken’, som jeg pt. har lånt af min svigermor, mens reje-retten er fra ‘Mit thaikøkken’, som …

Rejer i kokoskarry og stegte tomater

Rejer i kokoskarry og stegte tomater

De senere år har jeg fået øjnene op for det indiske køkken, og til jul fik jeg kogebogen ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget glad for. De sidste par måneder har jeg dog ikke fået prøvet flere opskrifter fra den, men i dag skulle …

Papayasalat og fisk i kokos

Papayasalat og fisk i kokos

Vi havde inviteret gæster her til aften, og jeg så det som en oplagt mulighed for liiiige at få afprøvet to opskrifter mere fra “Mit thaikøkken”. Læg mærke til, at opskrifterne herunder er skrevet til 4 personer, men at man med fordel kan supplere med forret og/eller dessert, for portionerne er ikke så store.

Papayasalat

4 personer

1 grøn papaya, skrællet og julienneskåret
½-1 tsk rejepasta eller tørrede rejer
2 tsk finthakket hvidløg
1-2 store tørrede chilier, blødgjort i vand og fintstrimlede
10 sorte peberkorn
1-2 spsk almindelig lagereddike
2 spsk rørsukker
3 spsk fiskesauce
3 spsk lime- eller citronsaft
½ icebergsalat

Papayaen istandgøres, og de tørrede rejer, hvidløg, chili og peber stødes i en morter. Eddike, sukker og krydderiblandingen hældes i en lille gryde og bringes i kog. Derefter afkøles blandingen noget, og fiskesovs og lime- eller citronsaft tilsættes.

Bland papayaen i dressingen, og lad blandingen stå i mindst ½ time, men helst 2-3 timer. Anret papayaen på et fad med strimlet salat.

Note: Jeg havde hverken rejepasta eller tørrede rejer, så det undlod jeg. Venneparret er ikke så gode til stærke retter, så jeg skiftede de tørrede chilier ud med en tsk chilipulver.

Fisk i kokos

4 personer

300 g friske fiskefileter (torsk eller lyssej)
1 ds kokosmælk (400 ml)
2 tsk finthakket hvidløg
1 stilk finthakket citrongræs
2 tsk finthakket galanga
2-3 spsk lime- eller citronsaft
2 spsk fiskesovs
1 tsk sambal oelek

Fisken koges eller dampes i 5-10 minutter og stilles til side på et fad. Kokosmælken opvarmes til kogepunktet. Hvidløg, citrongræs og galanga tilsættes, og retten småkoger under opsyn ca. 5 minutter (uden låg). Smag derefter til med lime- eller citronsaft, fiskesovs og sambal oelek.

Opvarm fisken i ovnen et øjeblik, og hæld den varme kokossovs over bagefter. Servér med ris til.

Note: Jeg undlod galanga. Til gengæld vil jeg nok en anden gang bruge mere fisk i retten – gerne ½ kg, for jeg syntes, portionerne blev lige lovlig små til 4 personer.