Nye sjove madoplevelser
For et par uger siden købte jeg en pose røde peberfrugter hos Aarstiderne. Dem fik jeg gemt grundigt af vejen og glemte derefter alt om dem – indtil for et par dage siden, hvor jeg atter fandt dem frem. De var blevet noget rynkede, men …
Jeg må hellere komme i gang med månedens benspænd med det samme, og vi starter i den sunde ende. Denne græskarsauce kan du spise med god samvittighed, og så giver den tilmed varmen! Det kan man jo godt have brug for, nu hvor temperaturen for …
En af de største udfordringer ved at forsøge at genskabe opskrifter fra andre madkulturer er adgangen til de rigtige ingredienser. Det gælder både mht. at finde råvaren i en ordentlig kvalitet, men mindst lige så ofte om det overhovedet er muligt at købe denne ingrediens her i Danmark. Selvom udbuddet er blevet langt større gennem de seneste 5-10 år, hvor der er kommet et væld af specialbutikker herhjemme, og det er blevet langt lettere at skaffe råvarerne via internettet, så kan det stadig være noget af en udfordring.
Til månedens mexicanske benspænd er det ikke så overraskende, at chilierne er en udfordring – både mht. styrken i retterne og ikke mindst adgangen til de rigtige chilier. Mexicanerne bruger ofte meget chili i maden og holder sig ikke til et par enkelte chilityper men bruger gerne en bred vifte af chilisorter, som vi dårligt har hørt om her i Danmark. Når jeg har set madprogrammer fra Mexico, har jeg ofte tænkt “hvad var det for en chili?!”, når kokken for 117. gang trækker en chilisort frem, jeg aldrig før har hørt om.
Udvalget af chilier i de almindelige supermarkeder er mildest talt elendigt. Ofte kan jeg kun finde én type, der så går under navnet ‘rød chili’, og der står intet om hvilken chilisort, det er. Mexicanere ville sikkert stirre vantro, hvis de oplevede det. For nylig tog jeg derfor i Torvehallerne for at købe lidt chili, og på ovenstående billede kan du se de friske chilier, jeg købte. Begge typer er chilier, som mange danskere er stødt på – eller i hvert fald har hørt om. De grønne er jalapenos, mens de røde er habanero. Kender du ikke sidstnævnte, kan jeg fortælle, at det er en af de stærkeste (hvis ikke den allerstærkeste) chili, du kan få herhjemme, og den skal du være yderst varsom med at bruge i madlavningen. Jeg kan anbefale, at du tager gummihandsker på, inden du begynder at skære i chilierne. Det ser så sexet ud!
Du skal heller ikke få saften på hænderne, og du skal slet SLET ikke gnubbe det i øjnene. Har jeg hørt.
Hov se, en afledningsmanøvre! *peger*
Andre chilisorter kan være svære at få i frisk udgave, hvis du da ikke dyrker dem selv, men så har du heldigvis mulighed for at købe både tørrede og stødte udgaver af en række chilier. Jeg købte også ovenstående i Torvehallerne (ja, der har sneget sig lidt røget paprika ind i billedet – dem kunne jeg nemlig ikke stå for) og glæder mig til at eksperimentere med dem, for ingen af disse chilityper har jeg brugt før. Til gengæld har jeg chipotle på lager, som du heller ikke rigtig kan komme udenom, når du vil lave mexicansk mad.
Hvad er dine erfaringer mht. chili – kan du lide det, og kan du anbefale bestemte sorter?
I går havde jeg gæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for mexicansk mad. Jeg havde tænkt mig at servere ananas-salsa + chips som appetizer, men endte med at servere det sammen med resten af maden – så måtte gæsterne selv bestemme hvilken rækkefølge, de spiste …
Da vi var i New York, shoppede vi selvfølgelig en del – heriblandt bøger. Der var selvfølgelig kogebøger imellem (resten kan du se på bogbloggen), og en af dem har jeg læst en del i på det sidste, for den handler om mexicansk mad. Den …
Nu gør jeg noget lidt uvant – at poste opskriften på forhånd på denne Acapulcokylling, som vi skal have til aftensmad! I går aftes forberedte jeg nemlig aftensmaden til i dag, hvor svigerforældrene kommer hjem fra ferie, og da jeg har lang arbejdsdag, var det lettere at lave maden på forhånd. Jeg laver nok også en lille grøn salat til, men det bliver først i aften, når maden skal på bordet – ingen grund til at den står og bliver kedelig i køleskabet.
Opskriften på Acapulcokylling er inspireret af opskrifter.dk, mens rissalaten er hjemmefusket.
4 personer
6½ dl vand
1½ stk hønsebouillonterning
650 g kyllingebryst
1 løg
1 dl sherryeddike
4 fed hvidløg
olivenolie
2½ tsk spidskommen
1 rød peberfrugt
1½ gul peberfrugt
2½ spsk hakket jalapenos
et par håndfulde frisk koriander
Bring bouillon i kog. Tilsæt kylling, finthakket løg, sherryvin-eddike, hakket hvidløg, olivenolie og kommen. Lad det simre ved lav varme, til kyllingen er færdigkogt (ca. 15 min.). Tag kylling og løg op af væden og læg det i en skål sammen med peberfrugter i skiver. Lad væden koge videre, til den er svundet ind til ca. det halve af udgangspunktet. Hæld denne sauce over kyllingeblandingen og stil det køligt i en halv time.
Tilsæt hakket koriander til kyllingeblandingen og køl det ned i fire timer eller natten over. Herefter skæres kyllingekødet i skiver og fordeles sammen med marinaden og de marinerede grøntsager på tallerkener.
Note: Jeg så ikke sherryeddike i supermarkedet, så jeg har brugt æbleeddike i stedet. Jeg har også undret mig over, om man skal bruge de omtalte jalapeno eller ej – pt. har jeg ikke blandet det i, men hvis svigerforældrene har et glas stående, så putter jeg det nok i inden serveringen.
et bundt asparges
kogte jasminris
et par kviste frisk koriander
dressing bestående af citronsaft, olivenolie, æbleeddike, salt og honning
Det nederste på asparges-stænglerne fjernes, og de overhældes med kogende vand og trækker i nogle minutter. Hakkes i mindre stykker og blandes med de kogte ris. Koriander hakkes og blandes i, og dressingen rystes sammen, inden den hældes ud over resten af retten og bliver blandet ind i ingredienserne.
