For et par uger siden købte jeg en pose røde peberfrugter hos Aarstiderne. Dem fik jeg gemt grundigt af vejen og glemte derefter alt om dem – indtil for et par dage siden, hvor jeg atter fandt dem frem. De var blevet noget rynkede, men kunne heldigvis stadig spises, så jeg besluttede mig for at lave en stærk peberfrugtsauce ud af dem.
Saucen minder om en krydret peberfrugtscreme, som jeg lavede for nogle år siden, men denne peberfrugtsauce er dog noget stærkere, hvilket selvfølgelig skyldes chilien. Jeg havde nemlig en enkelt jalapeno tilbage efter det mexicanske benspænd.
Stærk peberfrugtsauce 4 personer
8 røde peberfrugter
½ frisk jalapeno
3 fed hvidløg
½ dl olivenolie
salt og peber
Fjern stilken og kernerne fra peberfrugterne (men sørg ellers for, at de er hele) og læg dem derefter på en bagepapirklædt bageplade. Stil ovnen på 240 grader og sæt derefter peberfrugterne i ovnen. Vend dem, når skindet er sort og bobler op. Lad dem få 5-10 minutter og tag dem så ud. Læg et stykke bagepapir over dem og derefter et par viskestykker og lad så peberfrugterne køle lidt af, indtil de blot er lune. Pil det løse skind af peberfrugterne, fjern eventuelle kerner og put peberfrugtkødet i en lille kasserolle sammen med hvidløg, chili og olivenolie. Blend det til en ensartet masse og varm det derefter langsomt op. Smag til med salt og peber.
Servér din peberfrugtsauce varm – gerne sammen kylling, köfte eller frikadeller. Vi spiste saucen sammen med kylling, nudler og frisk basilikum.
Note: Den peberfrugtsauce er temmelig hot og vakte begejstring hos min bedre halvdel, der elsker stærk mad. Selvom jeg havde mexicansk benspænd i september måned, er jeg stadig ikke god til chilistærk mad, så jeg sad til sidst og gispede, for den jalapeno bed godt fra sig! En dejlig hot sauce, men husk at have noget mælk eller creme fraiche i nærheden, hvis dine smagsløg er lidt sarte (ligesom mine).
Jeg må hellere komme i gang med månedens benspænd med det samme, og vi starter i den sunde ende. Denne græskarsauce kan du spise med god samvittighed, og så giver den tilmed varmen! Det kan man jo godt have brug for, nu hvor temperaturen for alvor falder. Jeg brugte min græskarsauce i en pastaret sammen med hakket oksekød.
Græskarsauce med chili 2-3 personer
½ hokkaido græskar
en god klat smør
½ frisk jalapeno, hakket
salt
ca. 3 dl varmt vand
Vask græskarret og skær det i mindre stykker (du behøver ikke at skrælle det først). Smelt smørret på en pande og steg græskarstykkerne ved middelvarme, indtil de er bløde og møre. Hæld dem i en høj skål sammen med jalapeno og 2 dl vand. Blend det til en ensartet masse og smag til med salt. Tag lidt af saucen fra – den er stadig ret kompakt – og tilsæt 1 dl vand til resten af saucen. Blend det til en jævn masse og tilsæt evt. lidt mere væde, hvis den ikke er flydende nok til din smag. Varm evt. din græskarsauce op, hvis dens temperatur er faldet for meget.
Jeg brugte som sagt saucen i en pastaret, hvor jeg havde kogt noget malt-spaghetti (deraf den mørke farve) og stegt noget hakket oksekød. Jeg vendte pastaen og kødet i saucen, anrettede det i et par skåle og pyntede med den tykke græskarsauce, jeg havde taget til side. Lidt frisk timian blev drysset på som pynt.
Note: En dejlig cremet og stærk græskarsauce, som passer godt til efterårsmånederne, hvor kulden kommer snigende. Hvor tyk eller tynd saucen skal være er helt op til dig – tilsæt blot mere vand, hvis du synes, den bliver for kompakt i første omgang.
En af de største udfordringer ved at forsøge at genskabe opskrifter fra andre madkulturer er adgangen til de rigtige ingredienser. Det gælder både mht. at finde råvaren i en ordentlig kvalitet, men mindst lige så ofte om det overhovedet er muligt at købe denne ingrediens her i Danmark. Selvom udbuddet er blevet langt større gennem de seneste 5-10 år, hvor der er kommet et væld af specialbutikker herhjemme, og det er blevet langt lettere at skaffe råvarerne via internettet, så kan det stadig være noget af en udfordring.
Til månedens mexicanske benspænd er det ikke så overraskende, at chilierne er en udfordring – både mht. styrken i retterne og ikke mindst adgangen til de rigtige chilier. Mexicanerne bruger ofte meget chili i maden og holder sig ikke til et par enkelte chilityper men bruger gerne en bred vifte af chilisorter, som vi dårligt har hørt om her i Danmark. Når jeg har set madprogrammer fra Mexico, har jeg ofte tænkt “hvad var det for en chili?!”, når kokken for 117. gang trækker en chilisort frem, jeg aldrig før har hørt om.
Udvalget af chilier i de almindelige supermarkeder er mildest talt elendigt. Ofte kan jeg kun finde én type, der så går under navnet ‘rød chili’, og der står intet om hvilken chilisort, det er. Mexicanere ville sikkert stirre vantro, hvis de oplevede det. For nylig tog jeg derfor i Torvehallerne for at købe lidt chili, og på ovenstående billede kan du se de friske chilier, jeg købte. Begge typer er chilier, som mange danskere er stødt på – eller i hvert fald har hørt om. De grønne er jalapenos, mens de røde er habanero. Kender du ikke sidstnævnte, kan jeg fortælle, at det er en af de stærkeste (hvis ikke den allerstærkeste) chili, du kan få herhjemme, og den skal du være yderst varsom med at bruge i madlavningen. Jeg kan anbefale, at du tager gummihandsker på, inden du begynder at skære i chilierne. Det ser såsexet ud!
Du skal heller ikke få saften på hænderne, og du skal slet SLET ikke gnubbe det i øjnene. Har jeg hørt.
Hov se, en afledningsmanøvre! *peger*
Andre chilisorter kan være svære at få i frisk udgave, hvis du da ikke dyrker dem selv, men så har du heldigvis mulighed for at købe både tørrede og stødte udgaver af en række chilier. Jeg købte også ovenstående i Torvehallerne (ja, der har sneget sig lidt røget paprika ind i billedet – dem kunne jeg nemlig ikke stå for) og glæder mig til at eksperimentere med dem, for ingen af disse chilityper har jeg brugt før. Til gengæld har jeg chipotle på lager, som du heller ikke rigtig kan komme udenom, når du vil lave mexicansk mad.
Hvad er dine erfaringer mht. chili – kan du lide det, og kan du anbefale bestemte sorter?
I går havde jeg gæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for mexicansk mad. Jeg havde tænkt mig at servere ananas-salsa + chips som appetizer, men endte med at servere det sammen med resten af maden – så måtte gæsterne selv bestemme hvilken rækkefølge, de spiste det.
Jeg havde noget ananas tilbage efter at have lavet mexicansk ananasdrik dagen før, og frugten skulle naturligvis indgå i salsaen. Nu kan man jo ikke sige mexicansk mad uden at tankerne falder på chili, så i fredags tog jeg forbi Torvehallerne for at shoppe chilier, og her købte jeg blandt andet en håndfuld friske jalapenos. Jeg har aldrig prøvet at bruge disse i frisk udgave, så jeg var tæt på at bruge lidt for megen chili (til min smag), men resultatet blev faktisk ganske godt. Jeg havde skelet lidt til en salsaopskrift, jeg havde set på et tidspunkt (og havde gispet over de sindssyge mængder chili, der skulle i!), men denne her blev altså en rimelig tilgængelig ananas-salsa.
Ananas-salsa – mild/mediumstærk
250-300 g friske ananastern (kan ikke erstattes med dåseananas!)
1 frisk jalapeno, hakket (inkl. kerner)
1 stort løg, hakket
2 dl grøntsagsbouillon
3-4 fed hvidløg
salt
2-3 spsk rørsukker
Blend ananas, jalapeno, løg, hvidløg og grøntsagsbouillon og hæld det i en lille gryde. Lad det simre et par minutter og tilsæt så sukkeret. Når det er opløst, hælder du din ananas-salsa over i en skål og sætter den i køleskabet. Lad salsaen køle helt ned, inden du smager den til med salt.
Note: Denne ananas-salsa er sød og stærk på samme tid. Jalapenoen giver et frisk chilipift, når du spiser salsaen, og den varmer godt på tungen. Det er dog ikke en salsa, der for alvor brænder, og den stærke smag forsvinder hurtigt fra munden igen.
Vil du gerne have en stærkere ananas-salsa, putter du naturligvis blot flere jalapenos i. Men det er på eget ansvar.
Da vi var i New York, shoppede vi selvfølgelig en del – heriblandt bøger. Der var selvfølgelig kogebøger imellem (resten kan du se på bogbloggen), og en af dem har jeg læst en del i på det sidste, for den handler om mexicansk mad. Den hedder ‘Tacos, tortas and tamales’ og fokuserer på den mad, som gadekøkkenerne i Mexico sælger.
Jeg besluttede mig for, at den første benspændsret i denne måned skulle være torta, som i Mexico betyder sandwich. Når jeg har set madprogrammer om mexicansk mad, har jeg altid savlet over de vildt lækre sandwiches, de kan diske op med, så selvfølgelig var dette et godt sted at starte. Det er tilmed også en hurtig måde at få aftensmad på i hverdagen, så snart du har bagt en stor portion af brødene og frosset dem ned.
Det er typisk teleras – en mexicansk bolle – der bruges til tortas. Jeg prøvede den opskrift, der stod i kogebogen, men enten var der noget galt i opskriften, eller også har mexicansk mel slet ikke samme sugeevne som dansk mel. I hvert fald var der alt for meget mel i forhold til væske, og brødene blev alt for kompakte og tunge. Dagen efter valgte jeg derfor at improvisere min egen udgave. Kogebogen nævner i øvrigt, at har du ikke tortas, kan du – i nødstilfælde – bruge ciabatta.
Lun mælk og vand i en kasserolle, indtil det er håndvarmt. Tag kasserollen af komfuret og hæld væsken i en stor skål. Opløs gæren i væsken og rør salt, sukker og durummel i. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen grundigt. Den skal være ret fugtig – uden dog at hænge fast i fingrene. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og stil den et lunt sted. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. en time.
Form forsigtigt dejen til 5-6 store boller. Sørg for at lægge dem langt fra hinanden på en bageplade beklædt med bagepapir – bollerne vil hæve en del. Gnid skaftet på en tynd grydeske med mel og pres skaftet ned i hver bolle – to gange på den lange led. Skaftet skal presses så langt ned, at den næsten går igennem dejen (bare rolig, bollen skal nok hæve fint bagefter). På den måde kommer der to riller/fordybninger i bollens overflade, når den er bagt.
Bag bollerne ved 230 grader i 15-18 minutter. Drys med lidt mel, når de køler af.
Fyldet var et af forslagene fra samme opskriftbog, men jeg ændrede lidt ved paneringen af kyllingen, eftersom jeg ikke havde panko-rasp, som opskriften foreslår.
Til to personer skal du bruge:
2 kyllingebryster – gerne banket flade
1 æg
paneringsmel
små brødkrummer (tag et tørt brød og riv det på et groft rivejern)
rapsolie
… samt:
– sød fransk sennep
– mayonnaise – Hellmann’s kan anbefales
– tynde løgringe
– røde bønner (kogte)
– avokado i skiver
– jalapenos
Vend kyllingebrysterne i pisket æg og derefter i paneringsmel. Vend atter kyllingebrysterne i æggemassen og derefter i brødkrummerne. Er kyllingebrystet ikke 100% dækket af brødkrummer, kan du give det en ekstra tur i paneringsmelet.
Hæld rapsolie i pande, så olien er 2-3 cm dyb og varm olien op. Test olien om den er klar ved at stikke enden af en tændstik (den uden svovl!) ned i olien. Bobler det omkring tændstikken, er olien klar. Læg forsigtigt kyllingebrysterne i olien og steg dem, indtil de er mørkegyldne på begge sider. Tag dem af panden og tjek, om de er gennemstegte. Er de stadig røde i midten, kan du give dem lidt ekstra tid i ovnen ved 200 grader.
Flæk to teleras og smør dem med smør. Læg dem på en anden pande med smørsiden nedad og steg dem, indtil de er gyldne. Smør bunden af hver teleras med sød sennep og mayonnaise og fordel derefter et gavmildt lag røde bønner ud over det. Læg løgringe oven på bønnerne og derefter et paneret kyllingebryst. Top kyllingebrystet med røde jalapenos og avokado, inden du lægger toppen af din teleras på.
Skal spises med fingrene og i godt selskab – gerne med en kold mexicansk øl i glasset.
For et par uger siden købte jeg en pose røde peberfrugter hos Aarstiderne. Dem fik jeg gemt grundigt af vejen og glemte derefter alt om dem – indtil for et par dage siden, hvor jeg atter fandt dem frem. De var blevet noget rynkede, men kunne heldigvis stadig spises, så jeg besluttede mig for at lave en stærk peberfrugtsauce ud af dem.
