Manti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry …
Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med grillet lammekrone, men da den lokale Irma for nylig havde frilands-lammekød til nedsat pris, benyttede vi os af muligheden for at købe noget lækkert lammekød til en god pris. Vi rullede den lukkede grill frem (på den flisebelagte …
I sidste uge kom der en tyrkisk fiskeret på bordet, da gemalen og jeg lavede mad til resten af familien på ferien i Spanien.
Jeg var faldet over en smuk ret hos Ozlem’s Turkish Table, hvor der bruges havbars, men du kan dog sagtens bruge en anden lys fisk, så det gjorde jeg (hvilken en er jeg dog ikke helt sikker på, da mit spanske ordforråd er ret begrænset). Jeg brugte desuden almindeligt løg frem for rødløg, skruede op for hvidlgøs- og tomatmængden og glemte at putte chiliflager i!
Tyrkisk fiskeret med tomater og peberfrugter
6-8 personer
6 fileter af lys fisk
1 stort løg, hakket
6 fed hvidløg, pressede eller finthakkede
olie til stegning
6 tomater, skåret i skiver
3 røde peberfrugter, skåret i strimler
1 dl vand
salt og peber
evt. 1-2 tsk chiliflager (det glemte jeg selv)
en håndfuld friskhakket bredbladet persille
Hæld olie på to store pander og svits løg, hvidløg og peberfrugter i mediumvarme i fire til fem minutter (evt. sammen med chiliflager, hvis du gerne vil bruge det i retten), indtil peberfrugterne bliver bløde. Tilsæt vand og lad det simre i fem minutter. Læg fiskefileterne oven på grøntsagerne og fordel så tomaterne ud over dem. Hæld citronsaft over og drys dernæst salt og peber ud over tomaterne. Læg låg på hver pande og lad retten simre ved lav varme i ca. 10 minutter, indtil fisken er gennemdampet. Drys friskhakket persille ud over de to pander.
Tyrkisk fiskeret kan serveres sammen med en couscous-salat samt tzatziki.
Note: Denne farverige fiskeret er en dejlig måde at spise fisk på. Masser af saftige grøntsager og en forholdsvis mild servering, hvis man altså ikke har tilsat chili.
Vi havde nogle auberginer, der skulle bruges, så jeg ledte efter aubergine-opskrifter på nettet og faldt over en opskrift på aubergine-tzatziki hos Dansk i Tyrkiet. Jeg skruede lidt ned for yoghurtmængden, op for hvidløgene samt udelod citron og olie. Aubergine-tzatziki 3-4 personer 2 auberginer 1-1½ …
Jeg faldt over en slags tyrkisk pizzabrød – pide – da jeg kiggede efter tyrkiske opskrifter til mit benspænd. Pide minder i udformning lidt om den græske peinirli, men fyldet er dog noget anderledes. Jeg skelede ikke til nogen bestemt opskrift, da jeg lavede pide, …
Biber dolma – eller fyldte tyrkiske peberfrugter – kom på frokostbordet her i weekenden i anledning af mit tyrkiske benspænd. Jeg havde shoppet i den lokale bazar og havde her fundet nogle smalle peberfrugter, der kunne bruges til formålet. Du kan principielt set også bruge snackpebre fra almindelige supermarkeder, men de er sværere at arbejde med, da de er tykkere og fastere. Jeg anbefaler dog uanset hvad, at du bruger peberfrugter, der har ligget nogle dage, så skallen er blevet blødere og lettere at ‘udvide’, når man putter fyld i peberfrugterne.
Jeg skelede til en opskrift på biber dolma hos Alanya, men ændrede på flere af målene samt udelod dild, timian og pebermix. Til gengæld tilsatte jeg lidt chili.
Biber dolma – fyldte peberfrugter
Ca. 3 personer
200 g hakket oksekød 1 løg, hakket 1 hvidløg, hakket ½ tsk spidskommen ½ tsk chili eller cayennepeber 1½ dl bredbladet persille, hakket Smør eller olie til stegning Ca. 35 g tomatpuré ½-1 dl vand 1 dl grødris Salt og peber
8-10 små aflange peberfrugter/snackpebre 4-5 san marzano tomater, skåret i halve
Kog først grødrisene.
Hæld olie eller smør i en gryde og svits løg, hvidløg, chili og spidskommen et minuts tid, inden du tilsætter kødet. Brun det godt og rør så persille, grødris, tomatpuré og vand i. Lad det simre i nogle minutter og smag så til med salt og peber. Skær toppen af peberfrugterne og pil forsigtigt kernerne ud. Brug en teske til at putte kødfyldet i peberfrugterne. Slut af med at putte en halv tomat i toppen, så den lukker af for fyldet.
Læg de fyldte peberfrugter i en gryde – gerne så toppen af peberfrugterne stikker lidt op, så fyldet ikke har så let ved at flyde ud. Hæld vand i, så de er halvt dækkede og tog dem så i 30-40 minutter. Tag dem forsigtigt op.
Jeg serverede biber dolma sammen med en mynte-yoghurtdressing.
Note: Biber dolma er en lækker servering. Jeg synes, at farserede retter er så fine at se på (også selvom peberfrugterne bliver ret bløde, når de er kogt), og så tog det ikke så lang tid at fylde peberfrugterne, som jeg frygtede. Det gør det selvfølgelig en anelse mere bøvlet at lave, men jeg synes, at det er umagen værd.
En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker. Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) …
Gemalen og jeg nød denne lækre ezme til frokost en af de varme sommerdage i starten af måneden, hvor den blev nydt sammen med fladbrød og hummus. Jeg hentede inspiration fra en opskrift på ezme fra bloggen Dejligt, som fuldt ud lever op til navnet …
Jeg er nu nået til lahmacun i mit tyrkiske benspænd. Lahmacun er en slags tyrkisk pizza, som ofte rulles sammen og spises i bedste durumstil, men den kan naturligvis også bare spises med kniv og gaffel.
Jeg hentede inspiration hos Hurtig mums men justerede dog på fyldet, så smagen blev lidt kraftigere. Samtidig havde jeg lidt problemer med at få fyldet til at strække langt nok, så jeg øgede også den generelle mængde af fyld.
Lahmacun – tyrkisk pizza
ca. 3 personer
Dej:
2 dl håndvarmt vand
25 g gær
2 spsk olivenolie
350 g hvedemel
1 tsk salt
Rør gæren ud i vandet. Rør derefter de øvrige ingredienser i og ælt dejen godt. Lad den hæve under et fugtigt viskestykke i ca. 45 minutter.
Fyld:
500 g hakket oksekød
Smør til stegning
250 g tomater
1 lille dåse tomatpuré
1½ tsk chiliflager
2 tsk sød paprika
4 fed hvidløg
1 løg
1 dl friskhakket bredbladet persille
1 peberfrugt
Lidt vand
Salt og peber
Salat:
100-150 g friskhakkede tomater
1 dl finthakket bredbladet persille
1 peberfrugt skåret i meget små tern
½ agurk, skåret i meget små tern
Citronsaft
Lidt salt
Fjern stængel og kerner fra peberfrugt. Smid den i en blender sammen med tomater, tomatpuré, chili, paprika, hvidløg, løg og persille. Blend det til en ensartet masse. Smelt lidt smør i en gryde. Brun oksekødet i smørret og tilsæt så de blendede grøntsager. Smag til med salt og peber.
Del dejen i 9-10 lige store boller. Rul dem ud, så de er meget tynde og læg dem så på et stykke bagepapir eller evt. direkte på bagestenen på grillen. Smør et tyndt lag fyld på. Luk grillen og bag din lahmacun i 5-10 minutter, indtil kanten er sprød. Fortsæt sådan med de øvrige pizzaer.
Fordel lidt af salaten over en lun lahmacun og spis den med det samme – evt. sammenrullet.
Note: Lækker pizzavariant! Lahmacun smager af sol og sommer – den sprøde kant, det krydrede fyld og den friske saftige salat går op i en højere enhed!
I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I …