Tag: benspænd 08-2016

Salt lassi – indisk yoghurtdrik

Salt lassi – indisk yoghurtdrik

Sidste ret i forbindelse med mit indiske benspænd er en drik – en yoghurtdrik for at være helt præcis. Det indiske køkken kan naturligvis også byde på interessante drikkevarer, og her er lassi-drikke de mest almindelige. Du har muligvis prøvet en mango lassi, men har 

Indisk kyllingestuvning

Indisk kyllingestuvning

Denne indiske kyllingestuvning er desværre en af de sidste retter, jeg har nået i forbindelse med mit indiske benspænd. Når jeg skriver desværre, så er det selvfølgelig fordi jeg elsker indisk mad og derfor virkelig har nydt sidste måneds benspænd. Men i starten af næste 

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

palak paneer, indisk, vegetar, vegetarisk, mælk, lagereddike, løg, hvidløg, ingefær, chili, tomater, paprika, gurkemeje, spinatI weekenden forkælede jeg gemalen med to dejlige indiske retter, hvor palak paneer var den ene. Palak paneer er en vegetarret baseret på spinat, tomater, godt med krydderier samt en hjemmelavet friskost! Og kan jeg modstå retter med ost? Niks!

Jeg skelede til en opskrift på palak paneer hos Stjerneskud, men ændrede på mængderne samt krydringen, da jeg ikke havde masala på lager. Derudover brugte jeg friske tomater.

Palak paneer
mellemstor ret til to personer

Til friskost:
7½ dl sødmælk
½ dl lagereddike

1 lille løg, fintsnittet
2 fed hvidløg, finthakket
1½ spsk friskhakket ingefær
2 små mellemstærke chilier, finthakkede
100 g tomater, hakkede
lidt kokosolie
1 spsk sød paprika
1 spsk gurkemeje
1 tsk salt
100 g frisk spinat
½-1 dl vand

Hæld mælken i en kasserolle og varm den langsomt op. Husk at røre undervejs, så mælken ikke brænder på. Når mælken begynder at koge, tager du kasserollen af komfuret. Rør lagereddiken i – lidt ad gangen – mens du rører konstant i kasserollen. Det får mælken til at skille,så der kommer små klumper af valle. Si kasserollens indhold gennem et osteklæde eller anden form for meget tyndt klæde. Jeg brugte min bomulds-saftsi. Tryk forsigtigt klædet, så det sidste væske trænger ud og tryk derefter forsigtigt valleklumpen til en ca. 1½-2 cm tyk ost. Læg den mellem to spækbrætter og sæt det i køleskabet i 3-4 timer. Skær derefter osten ud i små firkanter – ca. 1½ cm x 1½ cm.

Hæld olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg og ingefær. Lad det stege i ca. fem minutter – husk at røre undervejs – og tilsæt derefter paprika, gurkemeje, tomater og salt.Lad det simre under låg i ca. fem minutter og hæld så spinat og vand i gryden. Lad retten simre videre i et kvarters tid. Nu er det tid til at putte de små ostetern i retten. Lad retten koge videre i fem til ti minutter under låg. Tag til sidst låget af gryden og lad den koge i ca. fem minutter mere. Så er din palak paneer klar!

‘Servér retten sammen med kogte ris.

Note: Palak paneer er en smuk pang-gul vegetarret. Jeg skruede som sagt godt op for både paprika og gurkemeje, så de dominerer selvfølgelig også i smagen og går godt sammen med den milde spinat, de fine ostetern samt de søde tomater.

Butter chicken

Butter chicken

Jeg kan jo ikke have et indisk benspænd uden en af de store klassikere – butter chicken! Se, butter chicken er en fyldig sag, der kan tilberedes på mange måder. Jeg fandt en opskrift på butter chicken fra Spise med Price, men justerede dog på 

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

Aloo palak er en rigtig indisk sommerret – i hvert fald set med danske øjne, for der indgår frisk spinat og små faste kartofler, og det er jo råvarer, der hører sommeren til. Det er en vegetarret, som består af kogte kartofler vendt i en 

Onion bhajis – friturestegte løg

Onion bhajis – friturestegte løg

onion bhajis, forret, appetizer, snack, hapser, friteret løg, friturestegt løg, rødløg, kikærtemel, bagepulver, karry, chili, rapsolie, yoghurt naturel, hvidløg, mynteDa jeg annoncerede mit indiske benspændbloggens Facebook-side, fik jeg straks et forslag om at lave onion bhajis – aka løg vendt i dej og stegt i olie. En herlig indisk snack som du kan bruge som velkomsthapser eller forret. Jeg skelede til en opskrift på onion bhajis hos BBC Goodfood, men justerede en smule hist og her. Desuden lavede jeg en mynte-raita til.

Onion bhajis
forret til 2 personer

1 mellemstort rødløg
50 g kikærtemel
½ tsk bagepulver
1½ tsk karry
en lille mellemstærk rød chili, finthakket
1 dl vand
ca. ½ l rapsolie

Mynte-raita:
2 dl yoghurt naturel
1 fed hvidløg, presset
2 spsk mynte, finthakket
salt
lidt limesaft

Start med mynte-raitaen. Rør yoghurt, hvidløg, mynte og lidt salt sammen og lad det trække i minimum en time – og gerne lidt mere.

Pil løget. Skær den ene halvdel i meget tynde ringe og hak den anden halvdel i små tern. Rør mel, bagepulver, karry og chili sammen i en skål. Tilsæt vand og rør det til en ensartet dej. Vend løg-stykkerne i, indtil de er helt dækkede.

Hæld olien i en mediumstor pande og varm det op. OBS – sæt ikke panden på højeste temperatur, da du så risikerer, at løgene stadig er rå, når dine bhajis er gyldne uden på. Test om olien er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Bobler det omkring træet, er olien varm nok. Brug en spiseske til at lægge dejklatter på panden og steg dem nu på begge sider – de skal have et par minutter på hver side.

Læg de færdige onion bhajis på køkkenrullepapir i et halvt minuts tid, inden du serverer dem sammen med mynte-raita. Husk at smage raitaen til med limesaft og evt. lidt mere salt lige inden servering.

Note: Mmm! Onion bhajis er sprøde, saftige og fint krydrede. Den milde raita passer godt til, da den kan dulme tungen lidt, hvis du synes, at chilien i dine onion bhajis bider lidt.

Vegetarisk mango dahl

Vegetarisk mango dahl

Jeg er ret begejstret for denne mango dahl, som jeg fandt en opskrift på, da jeg researchede i forbindelse med mit indiske benspænd. Det er en sødmefuld vegetarisk ret, og vi spiste den sammen med hjemmebagte naanbrød. Jeg så den originale opskrift på mango dahl 

Naanbrød bagt på panden

Naanbrød bagt på panden

Jeg kan jo ikke have et indisk mad-benspænd uden at lave naanbrød! Sådan er det bare! Og nu elsker jeg naanbrød, så det er jo også en perfekt undskyldning for at eksperimentere med dette herlige indiske brød. Jeg så en opskrift på naanbrød hos The 

Indiske dorader

Indiske dorader

indiske dorader, fiskeret, fisk, indisk, dorader, kokosolie, sennepskorn, fennikelfrø, karry, chili, løg, koriander, sennepspulver, tomater, fiskebouillon, bouillon, kokosmælk, ingefær, hvidløgJeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor jeg fandt en indisk fiskeopskrift, hvor man skal bruge saltvandsfisk. Og da jeg så, at fiskehandleren havde nogle smukke dorader til salg, så valgte jeg at købe dem. Selvom jeg har døbt retten indiske dorader, så kan du principielt godt bruge en anden saltvandsfisk til retten.

Jeg justerede på en række af målene i opskriften og skruede blandt andet op for flere af krydderierne. Derudover udelod jeg kokum fruit, som jeg aner, hvor jeg skal få fat på, og så udskiftede jeg karryblade med karrypulver.

Indiske dorader
3 personer

2 dorader
3 spsk kokosolie
2 tsk sennepskorn
2 tsk fennikelfrø
2 tsk karry
4 små grønne chilier
1 løg, hakket
3 tsk koriander
2 tsk sennepspulver
100 g små tomater, halverede
2 dl fiskebouillon
1-1½ dl kokosmælk
1 spsk finhakket frisk ingefær
3 fed hvidløg, hakkede

Start med at rense og udbene fiskene. Skær fiskekødet i mundrette stykker og stil det på køl. Nu kan du koge en fiskebouillon på benene, som du bagefter bruger til retten.

doraderFiskebouillon

250-300 g fiskerester (fiskeben og fiskehoveder)
1 gulerod, skåret i skiver
2 laurbærblade
½ tsk peberkorn
1 løg, skåret i både
1 dildstængel
1 l vand

Hæld alle ingredienserne i en gryde. Bring grydens indhold i kog og lad det småkoge i 15 minutter uden låg. Si indholdet af gryden, så du får separeret fiskebouillonen.

Derefter er det tid til at lave indiske dorader.

Varm olien op i en dyp pande. Hæld sennepskorn, fennikelfrø, karry, grønne pebre samt løg på panden og svits det, indtil løgene begynder at tage farve. Tilsæt derefter koriander, sennepspulver, tomater, doraderne samt fiskebouillonen.

Lad det simre i fem minutter. Tilsæt kokosmælk, ingefær og hvidløg og lad det simre ved lav varme i et par minutter mere. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér de indiske dorader med kogte ris.

Note: Indiske dorader er en mediumstærk fiskeret. Der er masser af smag fra tomater, karry og chilier, mens kokosmælken sørger for, at retten ikke bliver for stærk. Husk at du også kan lave denne fiskeret med andre saltvandsfisk.

Indisk fiskeret med kokos

Indisk fiskeret med kokos

Jeg må hellere få lidt mere indisk på banen, nu hvor det er månedens benspænd, så her er opskriften på en indisk fiskeret, som jeg lavede til gemalen og jeg i sidste uge. Denne fiskeret er løseligt baseret på en opskrift fra Smart Cooky. Her