Tag: æg

Menemen – tyrkisk morgenmadsomelet

Menemen – tyrkisk morgenmadsomelet

Det tyrkiske køkken kan naturligvis også byde på spændende morgenmad, og da jeg researchede på mit tyrkiske benspænd, faldt jeg over denne indbydende ret – menemen. Det er en tyrkisk omelet, der spises til morgenmad – gerne sammen med græsk yoghurt og fladbrød. Jeg hentede 

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Da vi havde besøg i søndags – og udsatte vores gæst for en funky Pastis Pop – serverede vi også friterede kartoffelkugler som forret. Jeg overvejede faktisk at lave det i forbindelse med mit friterings-benspænd i sin tid, men nåede det ikke, så det er 

Mynteis med chokolade

Mynteis med chokolade

mynteis med chokolade, pebermynteis, is, dessert, mynte, chokolade, mørk chokolade, fløde, mælk, æg, rørsukkerJeg har efterhånden eksperimenteret med mange forskellige slags hjemmelavet is, men mynteis med chokolade er jeg først nået til nu. Personligt er jeg ikke fan af mynteis, men gemalen elsker det, og så har vi desuden et par krukker med nogle yderst gavmilde mynteplanter, så det var oplagt at få brugt noget af dem.

Jeg hentede inspiration hos Honest Food, men lavede dog en række justeringer – både frivillige og ufrivillige! Jeg skruede op for mynten og op for æggemængden. Det sidste var ikke helt med vilje, da jeg glemte, at jeg kun behøvede at bruge æggeblommer og ikke hele æg. Oh well, det blev godt alligevel. Derudover tilføjede jeg hakket chokolade, for det hører sig til i en mynteis.

OBS – det er en ret kraftig chokolademynte, jeg har brugt i denne opskrift. Hvis du bruger en marrokansk mynte fra supermarkedet, bør du overveje at skrue op for mængden af mynteblade i denne opskrift.

Mynteis med chokolade

ca 35 g kraftige mynteblade
1½ dl letmælk
4 dl fløde
2 dl rørsukker
4 æg
50-100 g finthakket mørk chokolade

Hæld mælk, fløde og sukker i en kasserolle og varm det langsomt op. Blandingen er på nippet til at koge, tager du kasserollen af komfuret. Hak myntebladene og hæld dem i. Rør godt rundt og stil derefter kasserollen til afkøling i køleskabet i fire timer.

Hæld flødeblandingen gennem en si og varm den derefter langsomt op i kasserollen. Pisk imens æggene i en skål. Tilsæt en grydeskefuld af den lune flødeblanding til æggene, pisk godt og hæld endnu en grydeskefuld i. Pisk atter grundigt. Tilsæt mere og mere af flødeblandingen under piskning, indtil alt er pisket sammen med æggene. Hæld blandingen tilbage i kasserollen og varm det langsomt igennem under omrøring. Når blandingen begynder at tykne, tager du kasserollen af varmen og lader det køle helt af – dvs. sætter blandingen i køleskabet i 3-4 timer.

Rør din mynteis på en ismaskine eller evt. ved at hælde blandingen i en plastskål og stil den i fryseren (husk at røre 2-3 gange i timen). Når isen er næsten færdig, rører du chokoladestykkerne i.

Note: En glimrende mynteis, hvor mynten kan smages, uden at den bliver for skarp. Jeg er normalt ikke fan af mynteis, men jeg kan godt lide denne udgave, hvor den milde myntesmag går godt sammen med chokoladen.

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I 

Spongecake med hindbær

Spongecake med hindbær

Jeg er i gang med månedens benspænd – restaurant-inspireret mad – og første ret blev denne spongecake, som jeg serverede sammen med hjemmelavet hindbæris samt dinosaur-formet krymmel! Spongecake er efterhånden dukket op en del gange gennem årene på de restauranter, vi har spist på – 

Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Har du fulgt med i kokos-benspændet denne måned, har du sikkert undret dig over, at der ikke har været kokosdesserter endnu. Men bare rolig – her kommer den første – nemlig disse kokosvafler, som jeg bagte tidligere på ugen.

Jeg tog udgangspunkt i de belgiske vafler men skruede op for kokosindholdet.

Kokosvafler

6-7 stk.

2 dl hvedemel
1 dl kokosmel
1 dl rørsukker
2 tsk bagepulver
½ dåse kokosmælk
1 æg
100 g smeltet smør
½ tsk vaniljepulver
et lille knips salt

Tilbehør:
Banan
ristede kokosflager
Vaniljecreme rørt på græsk yoghurt, honning og lidt vaniljepulver

Evt. græsk yoghurt

Rør mel, sukker, kokosmel og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt kokosmælk, æg, smør, vanilje og salt og pisk det sammen til en ensartet dej. Varm vaffeljernet op. Når det er klar, fordeler du 2-3 spsk dej ud over det og lukker det. Tag de belgiske vafler ud, når de er klar og fortsæt bagningen, indtil du ikke har mere dej.

Servér dine kokosvafler med banan, vaniljecreme og ristede kokosflager. Du kan også udskifte vaniljecremen med flødeskum, vaniljeis eller kokosis.

Note: Lækre sprøde kokosvafler, som har en tilpas sødme og et hint af kokos. Helt klart en af mine favorit-vafler fremover. Kan også bruges til søndagsbrunch eller hvornår du ellers har brug for en sød vaffel 🙂

Smørkage med creme

Smørkage med creme

I påsken skulle vi have gæster, som jeg ville servere denne smørkage for, men de måtte desværre melde fra på grund af sygdom, og hvad gør man så? Man bager kagen alligevel og scorer dermed points hos gemalen – samt hos en række venner, der 

Lammefrikadeller med krydderier

Lammefrikadeller med krydderier

Mange spiser lam i påsken, så hvorfor ikke prøve et par lammefrikadeller? Jeg stegte en portion i weekenden, som jeg efterfølgende brugte i sandwiches. Dette er en enkel udgave, men du kan sagtens pifte dem yderligere op med lidt hakkede soltørrede tomater og/eller smuldret feta. 

Cheese tops – friterede ostekugler

Cheese tops – friterede ostekugler

Jeg har længe haft planer om at lave friterede ostekugler, og i går var der endelig tid til det. De er nu ellers både lette og hurtige at lave, men af en eller anden grund var der hele tiden andre ting, der kom i vejen.

Friterede ostekugler kan selvfølgelig varieres en hel del – både i form af hvilke oste, du bruger, hvordan du krydrer raspen samt om du putter ekstra ingredienser i såsom forårsløg, jalapenos eller lignende. Det er dog vigtigt, at den ene af ostene er ret blød og ‘letklistret’, så det er muligt at klemme osten sammen til kugler. Her er cheddar virkelig let at arbejde med. Jeg valgte derudover en rest Vesterhavsost, som vi havde på lager.

Friterede ostekugler

2 personer

50 g friskrevet cheddar
50 g friskrevet Vesterhavsost
1-2 spsk hvedemel
1 æg, pisket
1 dl rasp
1 tsk røget paprika
½ tsk salt
ca. ½ l rapsolie

Bland de to ostetyper sammen og form kugler af dem – de skal være på størrelse med en lille valnød. Vend dem i hvedemel. Rør rasp, salt og røget paprika sammen og vend dernæst dine ostekugler i æg og til sidst i raspblandingen. Varm olien op i en lille kasserolle. Når den er varm nok (test ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien – bobler det omkring den, er olien klar), putter du 3-4 ostekugler i olien. Lad dem stege, indtil de er gyldne og tag dem så op med en lille si eller lignende. Læg dem på et par stykker køkkenrulle. Fortsæt proceduren indtil du har stegt dem alle.

Servér dine friterede ostekugler med det samme med en lækker dip – for eksempel sød chilisauce.

Note: Sprøde, letkrydrede ostekugler med blød midte – ja tak! Jeg kan godt lide den krydrede paprika og den søde chilisauce sammen med den fede, milde ost – det giver en god kontrast. De friterede ostekugler egner sig fortrinligt som en hurtig snack, når gæsterne kommer eller evt. som en snack-agtig forret til en grillaften.

Vildtpie med svampe

Vildtpie med svampe

Kan du huske de vildtfrikadeller, jeg bloggede om for nylig? Dem lavede jeg på rådyrkød, og her havde jeg noget til overs, som jeg valgte at bruge i en vildtpie. Det var et eksperiment inspireret af vores besøg på Skinners Arms, hvor gemalen spiste en