Tag: æble

Filodejsrulle med svinekød

Filodejsrulle med svinekød

Jeg så en filodejsrulle på BBC Good Food, da jeg ledte efter spændende retter til mit pølse-benspænd, som jeg ikke kunne stå for. Her blev farsen lavet på nogle ret bløde pølser, men det kunne jeg ikke skaffe på det tidspunkt, så jeg brugte wienerpølser 

Broccolisalat med æbler og valnødder

Broccolisalat med æbler og valnødder

Til gemalens fødselsdag fik vi ikke bare kartoffelbradepande og helstegt kalkun – der var også plads til en frisk og sprød broccolisalat med æbler og valnødder. Det gav en fin kontrast til den pænt syndige kartoffelret. Inspirationen fandt jeg hos Cooking Classy men valgte dog 

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

I morgen præsenterer jeg årets første benspænd, men inden da kan jeg lige nå at snige lidt vintermad ind, som jeg lavede mellem jul og nytår. Det er en typisk resteret (hjemme hos os), hvor der ryger en smule kød samt masser af grøntsager på panden. I dette tilfælde blev retten så toppet med lidt friske æbletern til sidst for at give lidt sprødhed og sødme.

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

2 personer

160 g bacon, skåret i tern
en klat smør
300-350 g fintsnittet hvidkål
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 spsk stærk sennep
1½ tsk estragon
lidt vand
salt og peber
Et æble, skåret i tern

Smelt smørret på en pande og svits baconen i den, indtil den er sprød (men ikke hård). Tilsæt kål, gulerødder, sennep og estragon og steg det i 10-15 minutter. Grøntsagerne skal stadig have noget bid/spændstighed. Tilsæt lidt vand undervejs. Smag til med salt og peber og pynt din vintermad med æblestykker.

Note: Dette er simpel madlavning, når det er bedst. Det er en let måde at bruge en masse grøntsagsrester på, og senneppen og estragonen er med til at give retten ekstra smag, som passer godt sammen med de søde gulerødder og friske æblestykker.

Æblevafler med kanel

Æblevafler med kanel

Har du planer om at forkæle dig selv og/eller dine kære her i weekenden, så kunne det for eksempel være med disse æblevafler. De kom på bordet sidste weekend, da jeg syntes, at gemalen og jeg trængte til lidt afveksling i morgenmaden. Jeg tog udgangspunkt 

Svampepasta med squash og æble

Svampepasta med squash og æble

Det er jo fristende at lave en omgang svampepasta, når nu man har fundet en masse lækre svampe på skovturen, så det gjorde vi naturligvis i lørdags. Det er en simpel vegetarret, som er let og hurtig at lave, og så smager den skønt. Svampepasta 

Caramel Apple – sød æbledrink

Caramel Apple – sød æbledrink

Denne æbledrink – Caramel Apple – opstod, da jeg ville bruge rester fra vores julefrokost i starten af måneden. Da vi holdt julefrokost, efterlod en af gæsterne en flaske med lidt Cuba Caramel i. Nu går jeg jo ind for Stop Spild Af Mad, og det gælder også Stop Spild Af Alkohol, så jeg besluttede mig for at bruge det i en sød æbledrink.

Personligt er jeg ikke så god til meget søde drinks, så jeg brugte en mild og letsyrlig æblejuice, ligesom jeg justerede smagen med lidt Angustora Bitter. Elsker du søde drinks, så brug gerne en sød æbledrink og hold igen med at tilføje bitter.

Caramel Apple

1 drink

6 cl æblejuice – gerne letsyrlig
2 cl Cuba Caramel
et par stænk Angostura Bitter
isterninger
et par tynde skiver æble
en kvist frisk timian

Hæld spiritus og æblejuice i et højt glas og rør rundt. Smag til med lidt bitter og fyld så glasset med isterninger. Stik et par skiver æble samt frisk timian i og servér din Caramel Apple med det samme.

Note: En sødmefuld, mild og enkel drink. Vil du gerne have en tydeligere karamelsmag, tilføjer du naturligvis blot mere spiritus, men så får du også en ret sød drink. Du kan i så fald overveje også at justere drinken med lidt citronsaft.

Ristaffel med kylling og æble

Ristaffel med kylling og æble

Jeg selvfølgelig ikke nære mig, så jeg har hevet klassikeren ristaffel frem fra gemmeskuffen i anledning af mit ris-benspænd. Ristaffel var meget populært i 1980’erne og starten af 1990’erne, men jeg tror faktisk ikke, at jeg har fået det i over 15 år. Det er 

Sliders med kylling, æble og fennikel

Sliders med kylling, æble og fennikel

Jeg kan jo ikke have et burgerbenspænd uden også at lave sliders (aka miniburgere), så her i weekenden lavede jeg sliders med kylling! Det var nogle små saftige hapsere, som jeg virkelig kan anbefale! Jeg startede naturligvis med at bage en portion miniburgerboller, som var 

Boller i karrysuppe

Boller i karrysuppe

Månedens første benspændsret er denne fortolkning af boller i karry – nemlig friterede boller i karrysuppe! Jeg har taget den klassiske ret og lavet den om til en forret samt givet den et asiatisk twist. Du kan selvfølgelig også servere den som hovedret, men boller i karrysuppe er mest tænkt som en forret.

OBS – jeg bruger pankorasp i opskriften, hvilket er en asiatisk udgave af rasp. Du kan købe den i asiatiske specialforretninger, men kan du ikke skaffe det, så prøv eventuelt med almindelig rasp i stedet.

Boller i karrysuppe

forret til 3-4 personer

Karrysuppe:
½ dl ris
2½ dl bouillon
3-4 tsk karry
1½-2 dl æbler i tern
1½ spsk kokosmælk-creme
lidt honning
evt. lidt æblecidereddike
salt og peber

Kødboller:
200 g svinekød
½-1 tsk stødt ingefær
salt og peber
½-1 spsk hvedemel
salt og peber

Fritering:
1 æg, pisket
1-1½ dl pankorasp
1 dl hvedemel
½ l rapsolie

Start med at koge risene. De skal koges helt møre. Mens de koger, tager du kødet ud af køleskabet og ordner derefter æblerne. Når risen er kogt færdig, hælder du eventuelt overskydende vand fra og rører karry i risene. Lad det svitse et minuts tid, inden du tilsætter bouillon. Når det kommer i kog, tilsætter du æblerne og lader det simre videre ved lav varme.

Rør nu svinekødet med de øvrige ingredienser og form det til kødboller. De skal være mindre end en hel valnød. Vend først kødbollerne i mel, dernæst i æg og til sidst i pankorasp. Varm olien op i en lille kasserolle. OBS – olien skal være varm, men den må heller ikke blive for varm, så lad være med at have den på den allerhøjeste temperatur. Når olien er så varm, at det bobler omkring træenden af en tandstik, hvis man stikker den ned i olien, så er den klar. Put forsigtigt tre kødboller i olien og lad dem stege i et par minutter, til de er dejligt gyldne på alle sider. Fisk dem op med en hulsi og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Læg de næste kødboller ned i olien og fortsæt sådan, indtil alle kødbollerne er stegt.

Blend din karrysuppe sammen med noget af cremen fra en dåse kokosmælk. Tilsæt evt. mere vand eller boullion, hvis du synes, at din karrysuppe er for tyktflydende, og smag så til med honning, æblecidereddike, salt og peber.

Fordel din karrysuppe i mindre skåle og put nogle kødboller i hver lige inden servering.

Note: Nu holder jeg meget af den klassiske boller i karry, men boller i karrysuppe er en stærk konkurrent. Jeg skejede ikke så meget ud mht. det asiatiske twist, da jeg godt ville have, at man stadig kunne genkende den originale ret i denne nyfortolkning, men du er meget velkommen til at skrue op for ingefæren (evt. udskifte den med frisk ingefær) eller bruge mere kokosmælk.

Hjemmelavet kimchi

Hjemmelavet kimchi

Kimchi er månedens første benspændsret. Hvis du ikke ved, hvad kimchi er, så kan jeg fortælle, at det er en koreansk ret, der består af fermenterede grøntsager. Retten laves typisk på kinakål og indeholder ofte gulerødder og/eller kinaradise, men som med så meget anden madlavning