Stærk kyllingesuppe med mangotern
Ha, så blev det weekend igen, og det blev søreme tid til at præsentere en stærk kyllingesuppe her på bloggen! Suppen kom i stand, da jeg havde en mango, der skulle spises her og nu, så jeg tog et hurtigt kig i min alt for lange liste over spændende opskrifter og faldt over en kyllingesuppe, jeg havde set hos NYBH.
Jeg skruede endnu mere op for krydderimængden – dels fordi jeg elsker mad med ‘spark’ i og dels for at bruge det sidste op af flere af råvarerne – og så havde vi ingen sukkerærter, så det undlod jeg også.
Stærk kyllingesuppe med mangotern
3 personer
400 g kyllingefileter skåret i strimler
lidt olie
2 spsk. rød karrypasta
2 fed presset hvidløg,
2 spsk. fintrevet frisk ingefær
1 lille dåse kokosmælk
4 dl hønsebouillon
1 spsk. brun farin
saften fra ½ citron
1 spsk. fiskesauce
salt
1 mango – skrællet og skåret i tern
Svits karrypastaen i lidt olie i en gryde. Tilsæt kylling og svits det, inden du tilsætter hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og hæld kokosmælk og bouillon i. Lad det simre videre i ti minutter, indtil kyllingen er helt gennemkogt. Smag til med farin, citronsaft, fiskesauce og salt.
Servér suppen sammen med mangotern og hjemmebagt brød.
Note: Dejlig stærk og lækker kyllingesuppe, som både luner og pirrer smagsløgene. Glem alt om den traditionelle hønsekødssuppe – det er sådan her, at kylling skal bruges i suppe!
Hvor ser den lækker ud, tror også den vil være et hit hos min pakistanske kæreste – han kan ikke få det stærkt nok og er også vild med mango.
Men ER mango virkelig godt i den slags? Jeg er meget skeptisk stillet over for frugt i varm mad, så overbevis mig venligst 😛 Suppen ser dejlig stærk ud!
Becky – mange tak! Jamen så er det bestemt et forsøg værd – jeg synes, at det søde frugtkød går godt sammen med den stærke suppe 🙂
Bitten – hæhæhæ! Kig dyyyybt i suppeskålen… meeeeget dybt… gentag efter mig: mango er gooodt… meget goooodt… 😀
Ja, hvis mangoen er stuetemperatur (jeg tror ikke, den er lige så behagelig at få i munden sammen med suppen, hvis mangoen er iskold), så supplerer det stærke og det søde hinanden godt. Prøv det prøv det 😉
Åh, jeg havde helt glemt denne suppe, den er så god 🙂
Tak fordi du mindede mig om dem – og ja – helt sikkert ikke den normale hønsekødssuppe…….
Mange hilsner
Birthe
Uhh den ser rigtig god ud – både suppe og mango er lige mig, men tror desværre løbet er kørt for al anden suppe end den almindelig med kød og melboller for manden.
Måske jeg skulle sende ham i byen snart 🙂
Enig – det dér er suppe!!
NYBH – den var rigtig dejlig – godt valgt 🙂
Efter at jeg begyndte at spise asiatiske supper samt grøntsagssupper for nogle år siden, er mit forhold til suppe blevet langt bedre. Den der traditionelle hønsekødssuppe vil jeg dog gerne glemme alt om.
Heidi – haha, ja hvis han ikke er til at omvende, så er der ikke andet for! Med mindre du kunne finde på at lave en “hvis du ikke spiser suppe, må du tage et stykke rugbrød”-dag 😉
Hanne – hæhæ, enig!
Det lyder rigtig meget lækkert – minder meget om en af mine saucer, dog bruger jeg ikke sukker. Mon ikke den kan jage vores forkølelser her i huset på flugt?
Madame – jeg vil sige, at det er bestemt et forsøg værd 🙂